Seneste søgninger
FraværsStatistik
Egen sygdom, børns sygdom, arbejdsulykke eller barselsorlov kan alle sammen være årsag til, at lønmodtagere bliver væk fra arbejdet. FraværsStatistikken belyser omfanget af fraværet for de forskellige årsager og beskriver, hvor hyppigt fraværsperioderne falder. Statistikken kan bidrage til virksomhedernes arbejde for at nedbringe fravær og styrke arbejdsmiljøet.
Læs mere om statistikken, og hvordan din virksomhed kan bruge tallene.
SENESTE NYT FRA FRAVÆRSSTATISTIK
FraværsStatistik
FLERE FÆDRE PÅ BARSEL ØGER FRAVÆR
I 2024 udgjorde det samlede fravær på DA-området 5,4 procent af den mulige arbejdstid – en mindre stigning fra 5,3 procent året før. Fraværet omfatter sygefravær, barsel, barns sygdom, arbejdsulykker og andet fravær. Sygefraværet faldt fra 3,9 til 3,8 procent af den mulige arbejdstid, mens barselsfraværet steg fra 1,1 til 1,2 procent, primært fordi flere mænd tog barsel.
FraværsStatistik
Foreløbige tal indikerer lavere sygefravær i 2024
Foreløbige tal for FraværsStatistik 2024 viser, at sygefraværet på DA-området faldt fra 3,9 procent i 2023 til 3,6 procent i 2024. Dette svarer til et gennemsnit på 8,2 sygedage pr. medarbejder. Faldet gælder alle hovedbrancher, især bygge- og anlæg. Dog er sygefraværet stadig højere end niveauet før COVID-19-pandemien. Den endelige FraværsStatistik vil blive offentliggjort i september 2025.