Seneste søgninger
FraværsStatistik
Egen sygdom, børns sygdom, arbejdsulykke eller barselsorlov kan alle sammen være årsag til, at lønmodtagere bliver væk fra arbejdet. FraværsStatistikken belyser omfanget af fraværet for de forskellige årsager og beskriver, hvor hyppigt fraværsperioderne falder. Statistikken kan bidrage til virksomhedernes arbejde for at nedbringe fravær og styrke arbejdsmiljøet.
Læs mere om statistikken, og hvordan din virksomhed kan bruge tallene.
SENESTE NYT FRA FRAVÆRSSTATISTIK
FraværsStatistik
SYGEFRAVÆRET LIGGER UÆNDRET I 2025
De foreløbige tal for FraværsStatistik 2025 viser, at sygefraværet på DA området udgjorde 3,8 procent af den mulige arbejdstid. Det svarer til gennemsnitligt ca. 8,4 sygedage pr. medarbejder. Niveauet ligger på linje med 2024 og peger på et stabilt sygefravær på tværs af brancher og lønmodtagergrupper. Den endelige FraværsStatistik offentliggøres i september 2026.
FraværsStatistik
FLERE FÆDRE PÅ BARSEL ØGER FRAVÆR
I 2024 udgjorde det samlede fravær på DA-området 5,4 procent af den mulige arbejdstid – en mindre stigning fra 5,3 procent året før. Fraværet omfatter sygefravær, barsel, barns sygdom, arbejdsulykker og andet fravær. Sygefraværet faldt fra 3,9 til 3,8 procent af den mulige arbejdstid, mens barselsfraværet steg fra 1,1 til 1,2 procent, primært fordi flere mænd tog barsel.