Seneste søgninger
Konjunkturstatistik
Søger du aktuel information om lønudviklingen? Brug KonjunkturStatistikken, som er en lønstatistik, der belyser udviklingen i lønomkostningerne på DA-området. KonjunkturStatistikkengiver kvartal for kvartal et billede af ændringer i priser for arbejdskraft inden for forskellige brancher, arbejdsfunktioner og regioner samt for arbejdere og funktionærer.
Læs mere om statistikken og hvordan din virksomhed kan bruge tallene.
SENESTE NYT FRA KONJUNKTURSTATISTIK
Konjunkturstatistik
Aftagende lønudvikling i årets andet kvartal
I 2. kvartal 2025 var den årlige stigning i lønomkostningerne på DA-området 3,4 procent, hvilket er 1,0 procentpoint lavere end i 1. kvartal 2025. Det forholdsvis markante fald i lønudviklingen gør sig gældende for både arbejdere og funktionærer samt de tre hovedbrancher. Faldet skal især ses i lyset af, at den aftalte forhøjelse af bidraget til fritvalgsordninger på 2 procentpoint fra OK2023 ikke længere indgår i tallene. Til gengæld indgår de første udmøntninger fra OK2025, herunder blandt andet forhøjelsen af arbejdsgivers pensionsbidrag på 1 procentpoint.
Konjunkturstatistik
Lyntal for 2. kvartal 2025 indikerer lønudvikling på 3,3 pct. for DA-området
Ifølge lyntallet for KonjunkturStatistikken var den årlige stigning i lønomkostningerne på DA-området i 2. kvartal 2025 på 3,3 procent. Lyntallet er en indikator for den årlige lønudvikling i det seneste kvartal og offentliggøres umiddelbart efter kvartalets udløb. De endelige tal for kvartalet offentliggøres fredag den 15. august 2025 og indeholder – udover endelige tal – også tal på et mere detaljeret niveau. Tallene for 2. kvartal 2025 indeholder de første udmøntninger fra OK2025, herunder bl.a. forhøjelsen af arbejdsgiverbidraget til pension, som pr. 1. maj 2025 steg med 1 procentpoint for mange medarbejdere.