Kontakt og presse

Ny formand for Dansk Arbejdsgiverforening

Pressemeddelelse

Lisbeth Dalgaard Svanholm afløser Torben Dalby Larsen som formand for Dansk Arbejdsgiverforening.

Dansk Arbejdsgiverforenings nye formand hedder Lisbeth Dalgaard Svanholm. Den 59-årige erhvervskvinde afløser Torben Dalby Larsen, der har været formand siden 2010.

Lisbeth Dalgaard Svanholm ejer og driver Dalgaard Super Marked i Hørsholm og har tidligere siddet i Dansk Erhvervs bestyrelse og forretningsudvalg samt bestyrelsen for De Samvirkende Købmænd, hvor hun også har været formand i godt 10 år. 

- Jeg vil gerne takke bestyrelsen for den tillidserklæring, det er at vælge mig til formand for Dansk Arbejdsgiverforening og samlingspunkt for arbejdsgivernes synspunkter. Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet og hjælpe med at sikre danske virksomheder de bedst mulige vilkår for at skabe vækst og beskæftigelse til gavn for hele Danmark, siger Lisbeth Dalgaard Svanholm.

- For Dansk Arbejdsgiverforenings vedkommende handler det også om at sikre, at danske virksomheders konkurrenceevne er i top, samt at der er adgang til den arbejdskraft, der er nødvendig. Det arbejde glæder jeg mig til at være en del af, siger Lisbeth Dalgaard Svanholm. 

Torben Dalby Larsen er tilfreds med at give faklen videre. Han har været medlem af Dansk Arbejdsgiverforenings bestyrelse i næsten 24 år – fra 1991 til 1996 og igen fra 2000 til i dag.

- Jeg er glad for de resultater, DA formidler og skaber, bl.a. via ansvarlige overenskomstresultater og senest via tre trepartsaftaler med regeringen.  Jeg vil gerne takke for et fortrinligt samarbejde med vores medlemsorganisationer. Jeg er komfortabel ved at overlade opgaven til Lisbeth Dalgaard Svanholm, siger Torben Dalby Larsen.

Blå bog - Lisbeth Dalgaard Svanholm

  • Født 20. september 1959 på Frederiksberg.
  • Ejer og driver Dalgaard Super Marked i Hørsholm. 
  • Uddannet FX1 (Forsikringsakademiet), merkonom (CBS) og HD1 (CBS). 
  • Har tidligere blandt andet siddet i Dansk Erhvervs bestyrelse (2010 – 2018) og Dansk Erhvervs forretningsudvalg (2010-2018), bestyrelsen for De Samvirkende Købmænd (2002-2018) og formand samme sted (2008-2018) samt KFI erhvervsdrivende fonds bestyrelse (2011-). 
  • Er ridder af Dannebrogordenen. 
  • Gift, har to voksne børn og bor i Rungsted. 

Billeder i høj opløsning:

Lisbeth Dalgaard Svanholm - Bredformat

Lisbeth Dalgaard Svanholm - Højformat

Lisbeth Dalgaard Svanholm - Profil

Torben Dalby Larsen - Profil

Læs mere om