DA's historie

1896 

Efter en strejke den 29. februar 1896 på Frederikholms Teglværker, tager virksomhedens direktør Vilhelm Køhler og Entreprenørforeningens formand Niels Andersen initiativ til at stifte "Arbejdsgiverforeningen af 1896". Dette bliver offentliggjort med en meddelelse til Ritzau den 19. maj 1896. Formålet er bl.a. at gøre ”fælles Optræden under opstaaende Arbejdskonflikter og (..) at opnaa roligere og stabile Forhold paa Arbejdsstederne”.

1899

Septemberforliget den 5. september 1899 bliver underskrevet efter en strejke og efterfølgende lockout i sommeren 1899. Forliget danner grundlag for det arbejdsmarked, vi kender i dag med frivillige aftaler mellem arbejdsgiver og arbejdstager – bedre kendt som ”Den danske model”. ”Arbejdsgiverforeningen af 1896” tager navneforandring til ”Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening”.

1907

Den 5. oktober 1907 vedtager DA's hovedbestyrelse at etablere en lønstatistik. Dette sker med et ønske om at skabe en troværdig statistik, som kan skabe gennemsigtighed på arbejdsmarkedet og reducere omfanget af konflikter på baggrund af misforståelser. Den opgave varetages af den nyoprettede "Afdeling til Indsamling og Bearbejdelse af lønstatistisk materiale". 

1909

I 1909 beslutter hovedbestyrelsen at bygge sit eget hus på hjørnet af Vester Voldgade og Ny Kongensgade. Under byggearbejdet forsyner man grundstenen med en sølvplade med ordene: "Maatte Arbejdet i denne Bygning blive til Gavn for Arbejdsgiverne som for Arbejderne ved en sund Udvikling og Regulering af Arbejdsforholdene og derigennem til Gavn for det hele Samfund". Huset bliver indviet i 1911 og er hovedsæde for DA den dag i dag.

1913

1. januar 1913 opretter DA en strejkeforsikringsfond, i dag kaldet reservefonden. Formålet med reservefonden er, at gøre arbejdsgiverne økonomisk rustede til at modstå pres fra lønmodtagerne og deres organisationer. Fonden medvirker til at gøre arbejdsgiverne modstandsdygtige over for lønmodtagerkrav og er et økonomisk sikkerhedsnet for virksomhederne.

1919

Foreningen skifter atter navn, nu til Dansk Arbejdsgiverforening. 

1921-22

Rustet med statistik om arbejdernes lønninger, iværksætter DA ved overenskomstforhandlingerne i 1921/22 en lockout for at gennemtvinge sit ønske om, at danske arbejderes lønninger skal ned på niveauet som før 1. verdenskrig. Det lykkes, men lockouten koster DA’s reservefond dyrt.

1940-45

I årene under anden verdenskrig 1940-1945 er der forbud mod at strejke efter pres fra tyskerne. Arbejds- og forligsnævnet afsiger kendelser ved uenighed på arbejdsmarkedet. 30. juni 1944 udbryder der dog en 5 dage lang generalstrejke i København, ”Folkestrejken”, som oprør mod tyskernes spærretid i København.

1946

Ved DA's 50-års jubilæum 19. maj 1946 opretter man "Arbejdsgiverforeningens Jubilæumsfond". Fonden har til opgave at yde økonomisk støtte til unge arbejdsgivere, funktionærer eller arbejdere. Jubilæumsfonden er stadig aktiv i dag og støtter nu de danske deltagere ved World Skills, som er verdensmesterskaberne for elever på erhvervsuddannelser og unge håndværkere.

1954

I 1954 køber DA Egelund Slot af arveprins Knud. Egelund bliver det første af flere kursus- og konferencecentre, som DA forestår driften af. DA ejer og driver fortsat Egelund Slot, der i dag fungerer som konferencecenter for erhvervslivet. 

1960

Den 18. november 1960 opnår DA og LO enighed om den nye Hovedaftale. Hovedaftalen er en opdatering af Septemberforliget fra 1899. Aftalen udstikker bl.a. retningslinjer for organisationsret, varsling af konflikt, og Afskedigelsesnævnet. Den indeholder også bestemmelser om tillidsrepræsentanter, samt fastslår grundprincippet om arbejdsgiverens ledelsesret.

1973

DA/LO Udviklingsfonden blive oprettet ved overenskomstforhandlingerne i 1973 mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO). Fondens midler anvendes til effektivisering og videreudvikling af samarbejds- og konfliktløsningssystemet, samt uddannelse af tillids- og sikkerhedsrepræsentanter på DA/LO området.

1987

DA, LO og regeringen indgår en trepartsaftale for at styrke dansk økonomi. Baggrunden er den høje ledighed og underskud på betalingsbalancen. Parterne enes om at lade de bestående overenskomster stå, og der arbejdes fra parternes side på en lempelse af arbejdsgiverafgifterne, drøftelser om en arbejdsmarkedspensionsordning og en begrænsning af omkostningsudviklingen.

1992

DA og LO vedtager en ny Hovedaftale den 1. oktober 1992. Den mest iøjnefaldende ændring er en opstramning af Afskedigelsesnævnets muligheder for at udstede sanktioner i de tilfælde, hvor usaglige afskedigelser forekommer i DA’s medlemsvirksomheder.

1998

I foråret 1998 forkaster arbejdstagersiden DA og LO’s overenskomstforslag, fordi forhandlingsresultatet ikke lever op til krav om mere fritid og 6. ferieuge. Storkonflikten ender med et regeringsindgreb, og er den seneste overenskomstmæssige konflikt på DA/LO-området.

2007

DA’s lønstatistik fejrer 100-års-jubilæum. Gennem de sidste 100 år har DA formået at skabe et statistisk redskab, der anerkendes af både arbejdstagere og arbejdsgivere, og som har været med til at skabe gennemsigtighed omkring medarbejdernes kvalifikationer og markedspris for arbejdsydelser.

2016/17

I 2016/17 indgår regeringen og arbejdsmarkedets parter de første i en lang række af trepartsaftaler. Aktuelt om integration og voksen- og efteruddannelse.

2020

I foråret rammer coronakrisen. Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgår i forbindelse med coronakrisen 14 trepartsaftaler. Trepartsaftalerne holder hånden under både medarbejdere og virksomheder gennem krisen.

2021

DA fejrer 125-års-jubilæum. Gennem tiden har DA forhandlet overenskomster for halvdelen af lønmodtagerne i den private sektor. Sammenlagt har DA forhandlet overenskomster 36 gange på DA-området. Det har været medvirkende til, at Danmark har et af verdens mest stabile og velfungerende arbejdsmarkeder.