Arbejdsmiljø og sundhed
Forskere: Forskningscenter misinformerer om stort sygefraværsprojekt
11. januar 2013
Artikel
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs evaluering af et stort sygefraværsprojekt er misvisende og kan betyde, at samfundet taber flere hundrede millioner kr. årligt, mener forskere. NFA afviser fuldstændigt kritikken.
”Misvisende formidling” og ”skrøbelige og tvivlsomme konklusioner”. Oversat fra professorsprog er det et meget hårdt angreb som seks overlæger og forskere udsætter Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) for.
Det er NFA’s evaluering af projektet Tilbage Til Arbejdet (TTA), der står for skud i et debatindlæg i Dagens Medicin.
Forskerne mener, at NFA fremstiller resultaterne af det netop afsluttede TTA-forsøg alt for rosenrødt. NFA nedtoner nemlig hovedkonklusionen af TTA-evalueringen, der viser, at TTA reelt ikke virker. I stedet fokuserer NFA på en – ifølge de seks forskere - tvivlsom beregning, der viser, at der er 350 mio. kr. at spare om året, hvis TTA gennemføres i alle kommuner.
Skrøbelig og tvivlsom konklusion
En af forfatterne til debatindlægget, overlæge, dr. med. Sigurd Mikkelsen fra arbejds- og miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital, mener at NFA’s rapport er ”velegnet til at træffe forkerte konklusioner ud fra,” som han udtrykker det til Agenda.
Fakta om TTA
22 kommuner og 13.000 sygemeldte har deltaget i Tilbage Til Arbejdet (TTA), der er blevet betalt af
Forebyggelsesfonden. Forsøget har kørt fra april 2010 til september 2012. Forsøget havde til formål at nedbringe sygefraværet og få sygemeldte hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. Det skulle ske ved at uddanne TTAkoordinatorer, der i samarbejde med f.eks. læger, psykiatere, psykologer, fysioterapeuter og sagsbehandlere i jobcentre skulle fremme en tværfaglig indsats til fordel for den sygemeldte. TTA skulle også sørge for, at kommunerne arbejdede mere ensartet med de sygemeldte.
”Hvis man indfører TTA på landsplan, så skal man ikke forvente nogen samlet positiv effekt, dvs. et lavere sygefravær og en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Det er hovedkonklusionen af TTA-forsøget. Men den hovedkonklusion bliver overskygget i NFA’s rapport. I stedet fremhæver NFA en delkonklusion, der viser, at hvis det bedste resultat, som kun få kommuner opnåede, bliver gældende for alle kommuner på landsplan, ja så er der en samlet positiv effekt og et økonomisk overskud. Men det mener jeg er en meget skrøbelig og tvivlsom konklusion,” siger han.
Sigurd Mikkelsen mener, at selve tankegangen bag TTA er både god og rigtig, men at implementeringen ikke har givet et godt nok resultat.
Han vil ikke gisne om, hvorfor NFA vælger at formidle resultaterne af forskningen, som han mener, de gør.
Forskerne frygter, at hvis man tror man kan spare samfundet for 350 mio. kr. om året og derfor implementerer TTA i hele landet i den form, som det har nu, så vil det formentligt i stedet koste flere hundrede millioner kr. årligt, som der ikke er holdepunkter for, at man får gavn af, skriver forskerne i Dagens Medicin.
NFA afviser fuldstændigt
Otto Poulsen, forskningsdirektør i NFA stiller sig uforstående over for kritikken, og mener, at forskerne ikke forholder sig til projektets formål, og at de helt forbigår de mange nuancer, som rapportens analyser og konklusioner indeholder.
”Vores analyser er bedømt af tre anerkendte, uafhængige, forskere, og disse forskere har ikke fremført en kritik, der bare ligner. Formålet med projektet var, om det kunne lade sig gøre at få TTA til at fungere i de arbejdsgange, der er i et jobcenter, og hvis det kunne lykkes, hvad var så effekten.
Rapporten siger, at det kan lade sig gøre at implementere TTA-konceptet, men at det er meget svært. Det lykkes kun godt i ca. 60 pct. af kommunerne. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i rapporten er meget nuancerede analyser af effekterne. Rapporten beskriver blandt andet klart, at man skal være meget varsom med at overføre resultaterne fra projektet til andre kommuner, der ikke har medvirket i forsøget. Og rapporten forholder sig slet ikke til, om projektet skal gennemføres i resten af landet. Rapporten indeholder heller ikke konklusioner om, at man kan spare 350 mio. kr. ved at gennemføre projektet på landsplan, så det er virkelig en besynderlig påstand,” siger han.
De 350 mio. kr. er en beregning Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA, der har stået for den økonomiske analyse, er kommet med efterfølgende.
I jeres pressemeddelelse, da analysen blev offentliggjort, der lyder jeres overskrift: ”En tidlig, tværfaglig og koordineret indsats i jobcentrene kan mindske sygefraværet og give positive effekter på samfundsøkonomien.”
Er det ikke at gøre besparelseselementet til en hovedkonklusion?
”Hvis vi skal tale om rapportens substans – og det tror jeg bestemt, at kritikerne også er interesserede i – så må man forholde sig til de over 300 siders analyse i rapporten, herunder de meget omfattende økonomiske analyser, som KORA har stået for. Så vidt jeg kan se, forholder kritikerne sig slet ikke til disse analyser,” siger Otto Poulsen.