Perfekthedskulturen truer

Arbejdsmiljø og sundhed

Perfekthedskulturen truer

DA Analyse

15 procent af de beskæftigede rapporterer, at de har følt sig stressede, inden for de seneste 14 dage. Perfekthedskultur, høje forventninger og store krav til sig selv i både privatliv og arbejde ser ud til at spille en rolle, viser undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening samt nyere forskning på området.

Der er fuld damp på kedlerne i præstationsræset, og danskerne stiller høje krav til sig selv. Både på arbejde og i privatlivet.

Det er i hvert fald billedet i en survey blandt danske virksomheder, som Rambøll har foretaget for Dansk Arbejdsgiverforening. Her svarer over halvdelen af virksomhederne, at de oplever, at deres medarbejderne stiller høje krav til sig selv både i forhold til arbejdsliv og fritid. Over halvdelen af virksomhederne vurderer, at medarbejderne i meget høj grad eller i høj grad har høje krav og forventninger til sig selv både i arbejdslivet og privatlivet. Mindre end ti procent oplever det i mindre grad eller slet ikke.

Høje krav til både arbejds- og privatlivet

De høje krav vidner om ambitiøse og engagerede medarbejdere, men perfekthedskulturen har en indbygget risiko for, at kravene til sig selv bliver for høje og samtidig kan opleves som umulige at honorere. Det kan øge risikoen for at udløse stress.

Nyere udenlandsk forskning indikerer også, at der kan være nogle generelle samfundsforhold, som bidrager til, at flere personer rapporterer mistrivsel og dårligt mentalt helbred. Det gælder f.eks. en artikel fra American Psychological Association udgivet i Psychological Bulletin, der sammenligner unge i perioden 1989 til 2017. Her viser forskerne, Thomas Curran og Andrew P. Hill, at 10 pct. flere unge i 2017 oplever at have urealistisk høje personlige krav og for kritiske selvvurderinger. Desuden viser de, at 16 pct. flere unge i 2017 end i 1989 mener, at andre dømmer dem hårdt, hvis de ikke opfylder de urealistisk krav.

Tilfredse med arbejdet trods høj stressfølelse

Samlet set er der 15 pct. af de beskæftigede, der rapporterer, at de har følt sig stressede, inden for de seneste 14 dage. De 15 pct. dækker både over personer som er syge af stress, og personer der f.eks. er i en midlertidig spidsbelastningsperiode.

Kun 3 pct. af de, der føler sig stressede, vurderer f.eks., at de har et dårligt helbred – 23 pct. vurderer, de har et nogenlunde helbred. Samtidig vurderer kun 10 pct., at de har en dårlig psykisk arbejdsevne set i forhold til de psykiske krav, der stilles på jobbet, og 23 pct. vurderer, at de har en nogenlunde arbejdsevne.

Mere end halvdelen af de beskæftigede, der ofte føler sig stressede, er samtidig meget tilfredse eller tilfredse med deres job som helhed. 1 ud af 5 er utilfredse med jobbet.

Flere er tilfredse end utilfredse med jobbet

Det er med andre ord stor spændvidde i gruppen – det kan være personer, der er alvorligt syge af stress, eller personer, der har oplevet enkelte dage med travlhed.

Læs mere i DA's rapport om trivsel, psykisk arbejdsmiljø og stresstendenser på det danske arbejdsmarket.

Sådan har vi gjort
NFA’s undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred

Personer, der har deltaget i NFA’s undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred fra 2016, er blevet spurgt om følgende spørgsmål med følgende svarmuligheder:

Hvor ofte har du følt dig stresset i de sidste 2 uger?

Svar: Hele tiden, Ofte, Sommetider, Sjældent, Aldrig

Beskæftigede er defineret som almindelige lønmodtagere, lønmodtagere med personaleansvar samt personer i skånejob eller flexjob i alderen 18-64 år.

På baggrund af besvarelserne, er de beskæftigede opdelt i tre grupper: ”Sjældent stressede” er defineret som personer, der svarer ”aldrig” eller ”sjældent”; ”Sommetider stressede” defineret som personer, der svarer ”sommetider” og ”Ofte stressede” defineret som personer, der svarer ”ofte” eller ”hele tiden”.

I analyserne indgår de observationer, der har besvaret stress-spørgsmålet og som er defineret som brugbare observationer af NFA. Af målgruppen har ca. tre fjerdedele svaret på spørgsmålet vedrørende stress. Det svarer til 27.123 personer.

Curran & Hill 2017
Meta-analysen omfattede 164 studier hvor i alt 41.641 amerikanske, britiske og canadiske college-studerende har fuldført ”Multidimensional Perfectionism Scale”, der er blevet et hyppigt brugt måleinstrument blandt især unges perfektionskultur. Analysen har titlen “Perfectionism Is Increasing Over Time: A Meta-Analysis of Birth Cohort Differences From 1989 to 2016”.

Læs mere her.

 

Læs mere om

FLERE INDLÆG OM ARBEJDSMILJØ OG SUNDHED