Arbejdsmiljø og sundhed
Stressede danskere føler sig sunde
18. januar 2019
DA Analyse
Danskere der ofte føler sig stressede, er på trods heraf psykisk rustede til at varetage deres arbejde og vurderer, at de har et godt helbred. De er dog lidt mindre tilfredse med deres hverdag, sociale relationer og økonomi end personer, der sjældent føler sig stressede.
15 pct. af beskæftigede i Danmark rapporterer, at de hele tiden eller ofte har følt sig stressede i løbet af de sidste 14 dage. Det viser det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred fra 2016. Men der er stor spændvidde i gruppen og f.eks. siger undersøgelsen intet om, hvorvidt personen oplever en forbigående eller en langvarig stressbelastning generelt i livet.
To ud af tre beskæftigede, der ofte føler sig stressede, vurderer, at de har en fremragende, særdeles god eller god arbejdsevne i forhold til de psykiske krav, de møder i arbejdet. De er således psykisk rustede til at varetage deres arbejde.
God arbejdsevne trods hyppig stressfølelse
Selvom hovedparten af beskæftigede, der ofte føler sig stressede, oplever, at de psykiske krav i arbejdet matcher deres arbejdsevne, oplever godt 10 pct. ikke at være psykisk rustet til hverdagen på jobbet. For den gruppe kan følelsen af utilstrækkelighed være et udtryk for en overbelastning. Det kan skyldes, at de betingelser og krav, de møder i arbejdslivet og/eller i privatlivet, overstiger deres vurdering af evner, kompetencer og muligheder.
Langt de fleste beskæftigede, der ofte føler sig stressede, melder om et godt fysisk helbred. Kun knap 3 pct. oplever at have et dårligt helbred, mens ca. 75 pct. oplever at have et decideret fremragende, vældig godt eller godt helbred.
Hvis en person har symptomer på stress, vil man ofte betragte sit fysiske helbred som dårligere. Det skyldes, at nogle af de fysiske symptomer på stress er hjertebanken, hovedpine, svedeture, indre uro, mavesmerter og appetitløshed.
Godt helbred trods hyppig stressfølelse
Selvom beskæftigede, der ofte føler sig stressede, vurderer, at de har et godt helbred, er der dog nogle andre forhold, der kan indikere, at der alligevel er nogen i blandt, der ikke trives. Beskæftigede, der ofte føler sig stressede, er generelt mindre tilfredse i deres privatliv. Det gælder både i forhold til økonomi, sociale relationer, familielivet og dagligdagen i al almindelighed. De føler sig også ensommere end andre beskæftigede.
Målt på gennemsnittet ligger tilfredsheden for beskæftigede, der ofte føler sig stressede, dog over middel. Det vidner om, at blandt beskæftigede, der ofte føler sig stressede, er der stor forskel på det faktiske stressniveau.
Lavere tilfredshed blandt ofte stressede
Nogle andre symptomer på stress er generel ulyst, hukommelsesbesvær, træthed, koncentrationsbesvær, rastløshed og nedsat humør. Altsammen ting, der kan medføre, at man ser mere negativt på livet helt generelt. Det kan være en udfordring for lederen at finde ud af, hvad symptomerne bunder i. På arbejdspladsen er det derfor nødvendigt, ikke blot at tage dialogen om det kollektive arbejdsmiljø, men også den tætte dialog med den enkelte medarbejder.
Økonomi, sociale relationer, familieliv m.m. er forhold, der har betydning for i hvilket omfang, individet har de tilstrækkelige ressourcer til at håndtere op og nedture i dagligheden og i forhold til have kontrol over eget liv. Det kan således være noget af det, der er på spil for den andel af de beskæftigede, der ofte føler sig stressede, og som ser mere negativt på livet generelt.
Den grundlæggende sundhedstilstand - både i forhold til psykisk arbejdsevne og eget helbred - er dog generelt god blandt beskæftigede, der ofte føler sig stressede. Det tyder på, at den relative høje stressfølelse i de fleste tilfælde ikke dækker over en alvorlig overbelastning. For en mindre gruppe indikerer den lavere tilfredshed dog, at her er der brug for skærpet opmærksomhed.
Sådan har vi gjort
NFA’s undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred
Personer, der har deltaget i NFA’s undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred fra 2016, er blevet spurgt om følgende spørgsmål med følgende svarmuligheder:
"Hvor ofte har du følt dig stresset i de sidste 2 uger?"
Svar: Hele tiden, Ofte, Sommetider, Sjældent, Aldrig
Beskæftigede er defineret som almindelige lønmodtagere, lønmodtagere med personaleansvar samt personer i skånejob eller flexjob i alderen 18-64 år.
På baggrund af besvarelserne, er de beskæftigede opdelt i tre grupper: ”Sjældent stressede” er defineret som personer, der svarer ”aldrig” eller ”sjældent”; ”Sommetider stressede” defineret som personer, der svarer ”sommetider” og ”Ofte stressede” defineret som personer, der svarer ”ofte” eller ”hele tiden”.
I analyserne indgår de observationer, der har besvaret stress-spørgsmålet og som er defineret som brugbare observationer af NFA. Af målgruppen har ca. tre ud af fire svaret på spørgsmålet vedrørende stress. Det svarer til 27.123 personer.
Livsstilsundersøgelser
Livskvalitetsundersøgelsen (LIVS) er udført en enkelt gang i 2015 af Danmarks Statistik. Undersøgelsen handler om forskellige aspekter af livet: Helbred, tryghed, uddannelse, arbejde, økonomi, sociale relationer, boligforhold og samfundsdeltagelse.
I undersøgelsen bliver respondenterne spurgt: ”Hvor ofte føler du dig stresset?”
Svarkategorierne adskiller sig en anelse fra svarkategorierne i Arbejdsmiljø og Helbred (NFA), og de er derfor oversat for at kunne sammenholde resultaterne på tværs af de to undersøgelser.
Svarkategorierne er oversat på følgende måde:
Hver dag=Hele tiden, Mindst én dag om ugen=Ofte, Mindst én dag om måneden=Sommetider, Sjældnere=Sjældent, Aldrig=Aldrig.
De specifikke spørgsmål, der er benyttet, er:
· Hvor tilfreds er du med din økonomiske situation?
· Hvor tilfreds er du med dine sociale relationer?
· Hvor tilfreds er du med dit familieliv?
· Hvor tilfreds er du med din dagligdag?
· Hvor ofte sker det, at du er alene, selvom du har mest lyst til at være sammen med andre?
I figuren medtages kun respondenter i beskæftigelse. Der er 20.214 beskæftigede, der har besvaret spørgsmålet om stress.