Arbejdsmiljø og sundhed
Studerende føler sig oftere stressede end lærlinge
3. december 2018
DA Analyse
Unge føler sig oftere stressede. Det gør sig især gældende for unge med lav eller ingen arbejdsmarkedstilknytning, f.eks. studerende. Mange studerende vurderer selv, at stressen særligt skyldes egne krav til præstationer.
31,9 pct. af unge danskere føler, at de har et højt stressniveau. Det er den aldersgruppe med den højeste andel jf. Danskernes Sundhed 2017. Men det høje stressniveau gør sig ikke gældende for alle grupper af unge. Blandt lærlinge og elever er det færre end hver sjette, der ofte føler sig stresset. Det samme gælder for færre end hver femte lønmodtager. Blandt studerende er andelen højere, og det er særligt tilfældet for studerende, der enten ikke har et studiejob eller, som kun arbejder få timer.
Studerende føler sig oftere stressede
Selvom tallene ikke viser, om unges stressfølelse dækker over almindelig travlhed, eller er et udtryk for, at de er syge med stress, er det problematisk, hvis unge allerede føler sig stressede, før de starter deres arbejdsliv. De er en væsentlig del af fremtidens arbejdskraft.
Når de studerende er den gruppe, der oftest føler sig stressede, kan det skyldes, at studerende i dag stiller store krav til sig selv. Ifølge DJØF’s studielivsundersøgelse (2017), svarer 62 pct. af DJØF’s medlemmer, at den primære grund til, at de føler sig stressede, er et stort pres fra dem selv om at opnå toppræstationer. Det samme billede tegner sig også for IDA’s medlemmer i IDA’s studenteranalyse (2017). Studielivets rammer er anderledes fra lønmodtagernes og lærlingenes arbejdsrammer, hvor man i højere grad kan holde fri, når man har fri, har færre eksamener og en højere indkomst.
For langt de fleste studerende er studiejobbet ikke deres primære hverv, som det er for lærlinge, elever og lønmodtagere under 25 år. Unge lønmodtagere er kendetegnet ved en midlertidig tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket ses ved, at 45 pct. har været ansat i deres nuværende job i mindre end seks måneder. Deres arbejdsmarkedstilknytning er dermed højere end de studerendes, men lavere end lærlingenes.
Det indikerer, at jo stærkere tilknytningen er til arbejdsmarkedet, jo mindre er sandsynligheden for ofte at føle sig stresset. Arbejdspladsen kan således være med til at skabe rammer for hverdagen, og sætte klare og veldefinerede krav til den unge, hvilket kan være lettere at leve op til sammenlignet med studielivet.
Det samme mønster kan også spores for hele befolkningen, hvor beskæftigede er blandt dem med den laveste andel med et højt stressniveau.
Beskæftigede er blandt de mindst stressede
Højt stressniveau / Hyppigt stress
Danskernes Sundhed (2017):Højt stressniveau er defineret ud fra Cohens Perceived Stress Scale (PSS), som er en valideret stressskala. PSS måler svarpersonens oplevelse af stress inden for de seneste fire uger ved hjælp af 10 spørgsmål, der handler om, i hvilket omfang svarpersonen oplever sit liv som uforudsigeligt, ukontrollerbart og belastende, og om han eller hun føler sig nervøs eller stresset.
NFA’s Arbejdsmiljø og Helbred (2016):
Personer, der har deltaget i Arbejdsmiljø og Helbred undersøgelsen fra 2016, er blevet spurgt om følgende spørgsmål med følgende svarmuligheder:
Hvor ofte har du følt dig stresset i de sidste 2 uger?
Svar: Hele tiden, Ofte, Sommetider, Sjældent, Aldrig
På baggrund af besvarelserne, er de beskæftigede opdelt i tre grupper: ”Sjældent stressede” er defineret som personer, der svarer ”aldrig” eller ”sjældent”; ”Sommetider stressede” defineret som personer, der svarer ”sommetider” og ”Ofte stressede” defineret som personer, der svarer ”ofte” eller ”hele tiden”.
I analyserne indgår de observationer, der har besvaret stress-spørgsmålet, samt er defineret som brugbare observationer af NFA.
Selvvurderet stressniveau
Analyserne bygger på spørgeskemadata om selvvurderet stressniveau fra Danskernes Sundhed og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Ved brug af selvvurderede data om stressniveau er der dog visse forbehold.
For det første kan der være forskel på, hvordan personer hver især opfatter ordet stress. Nogle bruger begrebet stress i forbindelse med at have travlt, mens andre bruger ordet ved symptomer på stress. På baggrund af spørgsmål som f.eks. ”Hvor ofte har du følt dig stresset i de sidste 2 uger?”, vides det ikke, hvorvidt den stress, man har følt, er en midlertidig belastning eller en langvarig stressstilstand.
For det andet kan brugen og opfattelsen af stress som begreb udvikle sig over tid. Hvis flere og flere bruger begrebet som synonym for at have travlt, så er det ikke muligt at sige om en stigning i det selvoplevede stressniveau afspejler en reel stigning i stressniveauet eller alene en ændring i sprogbruget.
Analyserne har heller ikke taget højde for, at et øget fokus i samfundet på stress kan være selvforstærkende.