Arbejdsmiljø og sundhed
Få sygdomme skyldes forhold på jobbet
13. september 2019
DA Analyse
Kun to ud af 1.000 beskæftigede får årligt en sygdom som følge af arbejdet. Blandt de beskæftigede, der bliver syge af arbejdet, er det kun hver 10., der efterfølgende har et erhvervsevnetab, der påvirker deres fremtidige indtjeningsmuligheder.
Det er i langt overvejende grad sikkert og sundt at gå på arbejde, og langt de fleste virksomheder gør en stor indsats for at skabe sikre og sunde arbejdspladser. I perioden 2012–2018 blev der i gennemsnit anerkendt knap to erhvervssygdomme pr. 1.000 beskæftigede pr. år, jf. Arbejdsskadestatistikken 2018.
Der er stor variation i forhold til, hvilke konsekvenser erhvervssygdommen har for den enkelte. Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har gennemgået sagerne, er der ca. en tredjedel af sagerne, som er uden erhvervsevnetab og uden varigt mén, jf. figur 1.
Dertil kommer sager, hvor den enkelte har fået mén, men der ikke har været erhvervsevnetab. Det vil sige, at skaden ikke har forringet den tilskadekomnes muligheder for at tjene penge ved at arbejde. Det er yderligere 50 pct. af sagerne. I de resterende 12 pct. af sagerne var der erhvervsevnetab. I disse sager har det betydning for muligheden for at tjene penge.
Der er således få beskæftigede, som får en sygdom af at gå på arbejde, og ud af dem, som bliver syge, er det for langt hovedparten ikke noget, der spænder ben for deres fremtidige indtjeningsmuligheder.
Sygdomme i bevægeapparatet udgør 21 pct. af det samlede antal anerkendte erhvervssygdomme i perioden 2012-2016. Det svarer til, at lidt mindre end 1.000 danskere om året får anerkendt en arbejdsrelateret sygdom i bevægeapparatet. Til sammenligning er der knap 560.000 danskere i alderen 16-64 år, der har artrose (slidgigt), og knap 460.000, der har diskusprolaps eller andre rygsygdomme, jf. figur 2. Det er således få af sygdomstilfældene, hvor det entydigt er de arbejdsmæssige påvirkninger eller belastninger, der fører til udvikling af sygdommene.
Erhvervssygdomme kan ikke én til én oversættes til, hvordan arbejdsmiljøet er i dag på de danske virksomheder. Nogle sygdomme skyldes manglende viden før i tiden, hvor vi i dag er blevet klogere, og hvor forebyggelsen er blevet markant forbedret siden. Nogle sygdomme skyldes forhold på arbejdspladserne i dag, hvor der fortsat er brug for forbedringer og nye løsninger.
Selv om forebyggelsen på virksomheden følger den viden og de nuværende regler, kan der dog stadig forekomme erhvervssygdomme. Det er bl.a. en af årsagerne til, at lægerne skal anmelde sygdomme, hvor der er mistanke til, at de kan skyldes arbejdet.
Alt i alt er der meget få af de sygdomme, som de beskæftigede får, som har årsag i arbejdet, og som kan forebygges gennem forbedringer af arbejdsmiljøet.
Varigt mén og erhvervsevnetab
Varigt mén er de helbredsmæssige gener, som en arbejdsskade medfører for den tilskadekomne person. Méngraden af en konkret gene er fastsat i en vejledende méntabel. Man kan kun få godtgørelse, hvis méngraden er mindst 5 pct.
Tab af erhvervsevne er den nedgang i indtægt eller indtjeningsevne, som en arbejdsskade medfører for den tilskadekomne person. Man kan kun få erstatning, hvis tabet af erhvervsevne er mindst 15 pct.
Sager uden erhvervsevnetab og uden varige mén: Det drejer sig om erhvervssygdomme, hvor et evt. tab af erhvervsevne er på mindre end 15 pct., og et evt. varigt mén er på mindre end 5 pct. Der er ikke mulighed for godtgørelse for midlertidigt ubehag eller smerter.
Kilde: Arbejdstilsynet, 2019a og AES.dk.