Arbejdsmiljø og sundhed

Hvem skal indstilles til Arbejdsmiljøprisen 2020?

Artikel

Så er der mulighed for at komme med forslag til, hvem der skal have Arbejdsmiljøprisen 2020. Det er en god måde at anerkende de virksomheder, der dagligt arbejder for at sikre et arbejdsmiljø i topklasse.

Prisen sætter fokus på de virksomheder, der gør noget særligt for arbejdsmiljøet, og som har skabt resultater, som andre kan lære af. Povl-Christian Jensen, chefkonsulent i DA, siger:

”Den årlige arbejdsmiljøpris er en god anledning til at få sat fokus på de mange aktiviteter, der foregår på de danske virksomheder og få trukket dem frem til inspiration for andre. Indstillingen til arbejdsmiljøprisen fremhæver de mange virksomheder landet over, som hver dag gør en stor indsats for arbejdsmiljøet til fælles gavn for medarbejder og virksomhed.”

Arbejdsmiljørådet uddeler prisen for den gode arbejdsmiljøindsats en gang om året. Prisen gives indenfor følgende fire kategorier:

  • Arbejdsulykker
  • Psykisk arbejdsmiljø
  • Muskel- og skeletbesvær (ergonomi)
  • Unge og nyansattes arbejdsmiljø

Du kan læse mere om kriterierne for arbejdsmiljøprisen indenfor de enkelte kategorier på arbejdsmiljøprisens hjemmeside.

Fristen for ansøgning er den 14. januar 2020.

Selve arbejdsmiljøprisen uddeles i forbindelse med en temadag der afholdes i DGI-byen i København den 21. april 2019.

Læs mere om

ARBEJDSMILJØ OG SUNDHED