Arbejdsmiljø og sundhed

Kritisk livsstil får jobbet til at føles hårdere

DA Analyse

De danskere, der ikke følger Sundhedsstyrelsen anbefalinger om livsstil, oplever i langt højere grad, at deres job er fysisk hårdt, end de danskere, der generelt har den anbefalede livsstil.

Krav og fysisk belastning i arbejdet varierer i høj grad på tværs af arbejdsmarkedet og medarbejdergrupper. Langt de fleste beskæftigede oplever dog ikke, at arbejdet er udpræget fysisk hårdt. Ni ud af 10 vurderer, at deres arbejde enten ikke er fysisk hårdt eller moderat fysisk hårdt. Kun én ud af 10 oplever at have et fysisk hårdt arbejde, viser nye tal fra Arbejdsmiljø og Helbredsundersøgelsen.

 

Oplevelsen af, at arbejdet er fysisk hårdt, er ikke et objektivt mål for eksponeringer eller belastninger i arbejdet. Det siger i stedet noget om, hvordan den enkelte oplever arbejdet. Den enkeltes oplevelse af, om arbejdet er fysisk hårdt, hænger sammen med andre forhold end selve arbejdet. Hvis man har smerter i kroppen, vil arbejdet kunne opleves som fysisk hårdere, end hvis man ikke har smerter.

Oplevelsen af, om arbejdet er fysisk hårdt, kan også hænge sammen med ens livsstil: Hvor mange ekstra kilo man bærer rundt på, om lunger og kredsløb er påvirket af rygning, og om man er stærk nok i sine muskler. 

De, der har en kritisk livsstil, oplever også, at arbejdet er hårdere. Der er flere, der oplever, at deres job er fysisk hårdt, blandt dem der har kritisk livsstil og dermed ikke følger tre eller flere af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til rygning, alkoholindtag, motion og vægt, end blandt dem, der har Sundhedsstyrelsens anbefalede livsstil. F.eks. er der 14 pct. af gruppen, som har kritisk livsstil, der oplever, at deres arbejde er fysisk hårdt. Det er dobbelt så mange som blandt dem, der lever efter den anbefalede livsstil.

 

Ligeledes er der også langt flere, der oplever deres job ikke er fysisk hårdt, blandt de der følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger, end blandt de der ikke gør. Om en person vurderer, at jobbet er fysisk hårdt eller ej, kan skyldes, at jobbene er forskellige, og dermed at belastninger i arbejdet varierer, det kan skyldes personlige livsstilsvalg, der gør jobbet hårdere, samt en kombination af livsstil og eksponeringer.

Trods udfordringer med livsstil vurderer de beskæftigede dog samlet set, at de har god arbejdsevne. Uanset alder vurderer mindre end 1 pct. af 18-64 årige, at deres overordnede arbejdsevne er dårlig. For 30-55 årige og for 55 + årige vurderer fire ud af fem, at deres arbejdsevne er i top, mens det gælder lidt færre blandt de unge.

Selvom danskerne generelt vurderer, at de har en god arbejdsevne, bør livsstilsvalg være et opmærksomhedspunkt, særligt for personer med kritisk livsstil. Livsstilssygdomme udvikler sig over tid og vil på sigt påvirke arbejdsevnen. Sundhedsstyrelsens anbefalinger er sat på baggrund af en risikovurdering, og jo flere risikofaktorer den enkelte har i sin livsstil, jo større risiko er derfor at udvikle sygdomme og dø tidligt.

 

 

Sådan har vi gjort

Analysen er gennemført på baggrund af data fra Arbejdsmiljø og Helbred, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har stillet til rådighed for Dansk Arbejdsgiverforening. Dansk Arbejdsgiverforening er alene ansvarlig for analyse, fortolkning og fremstilling af resultaterne. Udlevering af datadokumentationen kan ske ved henvendelse til Dansk Arbejdsgiverforening.

Klassificeringen af grænserne for KRAM-faktorerne tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger:

K = 18,5 ≤ BMI ≤ 25

R = Nul rygning

A = Maksimalt 7 (14) genstande alkohol om ugen for kvinder (mænd)

M = Fysisk aktivitet svarende til minimum 30 min. om dagen eller mindst 3,5 timer pr. uge

Den samlede livsstilsindikator er beregnet ud fra, hvor mange af KRAM-faktorerne, som respondenterne ikke lever op til. Hvis respondenten ikke følger 3 eller 4 anbefalinger klassificeres personens livsstil som kritisk, mens en anbefalet livsstil kræver at personen følger alle anbefalinger.        

Læs mere om

ARBEJDSMILJØ OG SUNDHED