Arbejdsmiljø og sundhed
Offentligt ansatte rengøringsassistenter er næsten dobbelt så syge som privatansatte
14. maj 2019
DA Analyse
Når man sammenligner helt konkrete jobs, er sygefraværet i den offentlige sektor markant højere end i den private. Der er også stor forskel på de forskellige kommuner.
Sygefraværet i den offentlige sektor er markant højere end i den private sektor. I 2017 var det gennemsnitlige sygefravær i den offentlige sektor på 11,3 dage, mens det i den private sektor var 6,7 dage. I gennemsnit har lønmodtagere, der er ansat i den offentlige sektor, altså knap fem flere sygefraværsdage - det der kaldes dagsværk - end lønmodtagere i den private sektor.
En del af forskellen skønnes ifølge Beskæftigelsesministeriet og finansministeriet at kunne forklares ved forskel i køn, branche og arbejdsfunktion. Kvinder har f.eks. et højere gennemsnitligt sygefravær end mænd, og den større andel af kvinder i den offentlige sektor forklarer derved en del af forskellen.
For helt konkrete jobfunktioner, der findes i både den offentlige sektor og den private sektor, er der dog også store forskelle. For eksempel har medarbejdere, der udfører rengøringsarbejde i den offentlige sektor, i gennemsnit 14 sygefraværsdage om året. Det er seks dage mere end samme type medarbejdere i den private sektor.
For lønmodtagere, der arbejder med kontor- og kundeservicearbejde, er forskellen mellem den offentlige sektor og den private sektor tre sygedage om året. Her har medarbejdere i det offentlige 10 sygedage årligt imod syv i den private sektor.
I sammenligningen er der taget højde for den forskellige sammensætning af køn i de to sektorer.
Det tyder på, at andre forhold end køn, branche og arbejdsfunktion, f.eks. det ledelsesmæssige fokus, kan være en faktor i forklaring af forskellen mellem sektorer. Samtidig illustrerer forskellen, at der er et væsentligt potentiale for at nedbringe sygefraværet i den offentlige sektor. En reduktion af det gennemsnitlige sygefravær i den offentlige sektor med blot én dag vil ifølge Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet svare til ca. 2.800 flere fuldtidspersoner på de offentlige arbejdspladser. Reduktionen vil samtidig frigøre ressourcer i den offentlige sektor – som følge af færre udgifter til vikarer og overarbejde – svarende til ca. 790 mio. kr. Endelig vil det lavere sygefravær indebære færre udgifter til offentlig forsørgelse i sygedagpengesystemet.
Inden for det offentlige er det kommunerne, der har det højeste gennemsnitlige sygefravær. I 2017 var det gennemsnitlige sygefravær blandt kommunernes medarbejdere på 12,6 dage. Der er dog stor forskel imellem kommunerne. Lemvig Kommune havde i 2017 det laveste sygefravær på 10,7 dage og Ballerup Kommune toppede listen med 15,1 dages sygefravær i gennemsnit - altså en forskel på mere end fire dage.
Det ser dog ud til, at det er muligt at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne i kommunerne. Flere kommuner har vist, at det kan lade sig gøre gennem en systematisk indsats med f.eks. forebyggelse, tidlig indsats og tydelig ledelse.
I Vesthimmerland kommune er der arbejdet ihærdigt med en åbenhed omkring sygefravær. Det er blandt andet en 1-5-14 sygefraværsmodel, som har været med til at nedbringe sygefraværet. Det betyder, at der skal være en personlig kontakt mellem den syge medarbejder og leder på 1., 5. og 14. fraværsdag. Fokus har været på at forebygge, følge og fremme håndtering af fravær mellem medarbejder, afdeling og leder.
Ringkøbing-Skjern Kommune har igangsat projekt Langtidsrask, hvor de har ansat en socialrådgiver og en fysioterapeut til at hjælpe og vejlede medarbejdere, inden problemer på hjemmefronten bliver til en sygemelding fra arbejdet I projektet deltager 4 af kommunens egne arbejdspladser, samt virksomhederne Arla, Vestas og GSV.
I Københavns Kommune er sygefraværet faldet med 31 pct. gennem de seneste 10 år. Kommunen har arbejdet med en helhedsorienteret tilgang til sygefravær, tydelig ledelse, klare mål for arbejdet med at nedbringe sygefraværet, bedre arbejdsmiljø og tidlig indsats for syge medarbejdere og medarbejdere, der ikke trives. Københavns Kommune har desuden etableret en Task Force, der rykker ud på arbejdspladser med særligt højt sygefravær.