Arbejdsmiljø og sundhed
Rygere oplever oftere deres job som fysisk hårdt
19. september 2019
DA Analyse
Blandt gruppen af beskæftigede, der oplever, at jobbet er fysisk hårdt, ryger knap hver tredje dagligt eller af og til. Det er dobbelt så mange som i gruppen, der ikke oplever jobbet som fysisk hårdt. Men hvis virksomhederne tilbyder rygestopkurser, tager rygerne kun sjældent imod tilbuddet.
I Danmark er rygning den risikofaktor, der medfører det største tab i middellevetiden på op imod 3,5 år. Rygning øger risikoen for en lang række kræftformer. Rygning øger også risikoen for en lang række andre sygdomme, f.eks. hjertekarsygdomme, luftvejssygdomme, diabetes og leddegigt, jf. Sundhedsstyrelsen, 2016. Alle er sygdomme, som er med til at reducere kroppens evne til at fungere, og derved indvirker på den fysiske arbejdsevne og det mentale overskud.
Blandt gruppen af beskæftigede, der oplever, at jobbet er fysisk hårdt, ryger knap hver tredje dagligt eller af og til. Det er dobbelt så mange som i gruppen, der ikke oplever jobbet som fysisk hårdt.
Virksomhederne har ansvaret for at skabe rammerne for, at det er sundt og sikkert at gå på arbejde. Men den enkelte medarbejders livsstil påvirker også risikoen for at udvikle helbredsproblemer, der kan lede til sygefravær og mindske muligheden for stabil tilknytning til arbejdsmarkedet gennem hele arbejdslivet.
Tal fra Arbejdsmiljø og Helbredsundersøgelsen viser, at virksomhederne i mange tilfælde stiller sundhedstilbud til rådighed for medarbejdere i målgruppen for tilbuddet. Dog bekræfter tallene de tidligere undersøgelser, der viser, at det kan være svært at ramme de medarbejdere, der har størst behov. Ud af de beskæftigede, der ryger, får næsten hver femte tilbudt et rygestopkursus. Men kun lidt over hver 10., som får tilbudt et rygestopskursus, benytter sig af det.
Ser man på KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motionsvaner) samlet set, er billedet det samme. Beskæftigede, der oplever, at arbejdet er fysisk hårdt, følger i mindre grad Sundhedsstyrelsens anbefalinger, når det kommer til rygning, motion, BMI, end beskæftigede, der ikke oplever, at jobbet er fysisk hårdt.
Selvvurderet fysisk anstrengelse
Beskæftigede, der har deltaget i Arbejdsmiljø og Helbredsundersøgelsen er blevet stillet følgende spørgsmål:
Hvor fysisk hårdt opfatter du normalt dit nuværende arbejde?
(på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ”ikke hårdt” og hvor 10 er ”maksimalt hårdt”)
Af alle, der har deltaget i Arbejdsmiljø og Helbredsundersøgelsen i alderen 18-64 år, har 36.350 svaret på spørgsmålet om oplevelsen af den fysiske anstrengelse af arbejdet. Det svarer til i alt ca. 2,1 mio. personer, når besvarelserne er vægtet, så de er repræsentative i forhold til befolkningen. Heraf har 33.489 angivet, at de er almindelige lønmodtagere og lønmodtagere med personaleansvar. De udgør analysepopulationen for denne undersøgelse. Det svarer til ca. 1,9 mio. beskæftigede.
Det er valgt at opdele besvarelserne i 3 grupper: ”Ikke fysisk hårdt arbejde” defineret som personer, der svarer 0-2 på spørgsmålet, ”Moderat fysisk hårdt arbejde” defineret som personer, der svarer 3-7, og ”Fysisk hårdt arbejde” defineret som personer, som svarer 8-10 på spørgsmålet.
Ved inddelingen af de beskæftigede, er der gennemført følsomhedstest, der bl.a. har testet for, om andelen af beskæftigede, der opfatter arbejdet som fysisk hårdt, er højest i brancher, som afspejler brancherne udvalgt til sporskifteordningen.
Sådan har vi gjort
Analysen er gennemført på baggrund af data fra Arbejdsmiljø og Helbred, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har stillet til rådighed for Dansk Arbejdsgiverforening. Dansk Arbejdsgiverforening er alene ansvarlig for analyse, fortolkning og fremstilling af resultaterne. Udlevering af datadokumentationen kan ske ved henvendelse til Dansk Arbejdsgiverforening.