Arbejdsmiljø og sundhed
Arbejdsskadesystemet har brug for en modernisering
5. oktober 2020
Debatindlæg
Optakten til forhandlinger om en modernisering af arbejdsskadesystemet er i gang. Særligt tre områder er værd at kigge på, mener Dansk Arbejdsgiverforening.
Af Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef i Dansk Arbejdsgiverforening
Kommer du af den ene eller anden grund til skade på arbejdet, ønsker du naturligvis en smidig og hurtig behandling af din arbejdsskadesag. På den måde kan du nemlig bedst komme videre i arbejdslivet.
Det er desværre slet ikke det, arbejdsskadesystemet kan tilbyde dig i dag.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er på godt otte måneder. Men for de alvorlige sager, hvor man ikke længere kan arbejde i fuldt omfang, er den oppe på to år. I gennemsnit.
Derfor må vi erkende, at det nuværende arbejdsskadesystem ikke er tidssvarende. Systemerne er ikke gode nok til at vurdere og tilkende erstatning og i sidste ende fastholde dem, der er kommet til skade. Det er også unødvendigt dyrt for virksomhederne, der betaler både sagsbehandlingen og erstatningen. Og endelig er det dyrt for samfundet, som mister det bidrag, der kunne være, hvis flere blev fastholdt i beskæftigelse.
Derfor er det godt, at regeringen nu har sat gang i en række temadrøftelser på området. De skal tjene som forberedelse til politiske forhandlinger om et moderniseret arbejdsskadesystem.
Set med Dansk Arbejdsgiverforenings øjne er der en række felter, det vil være oplagt tage fat på i en sådan modernisering.
Hurtigere sagsbehandling
Fra du anmelder en sag til du får din afgørelse - og evt. en erstatning - er der mange aktører involveret: Forsikringsselskaber, arbejdsgiver, speciallæge, jobcenter mv. Det er svært at undgå, når sagerne er komplicerede, men lovgivningen bør understøtte en bedre koordinering mellem aktørerne, så dobbeltarbejde og unødige forsinkelser bliver fortid.
Fokus på beskæftigelse
Fastholdelsen af de, der kommer alvorligt til skade, fungerer heller ikke. Arbejdsskadesystemet er i dag stort set alene fokuseret på at tilkende erstatninger. Den indsats, der skal sikre, at man så vidt muligt bliver i arbejde, selvom man er kommet til skade, er sporadisk og ukoordineret. Resultatet er, at alt for mange, der anmelder arbejdsskader, sidder fast i årelang sagsbehandling og aldrig kommer tilbage i arbejde. Også selv om arbejdsskaden slet ikke er til hinder for det.
I et moderniseret arbejdsskadesystem bør fokus i langt højere grad være på, at alle med en arbejdsskade bliver hjulpet godt og hurtigt tilbage til arbejdslivet. Samtidig med, at man naturligvis får den erstatning, man eventuelt er berettiget til.
Fremtidige udgifter
Virksomhedernes udgifter til arbejdsskadesystemet er vokset gennem flere år. I 2019 udgjorde de over 5 mia. kr. Heraf går næsten 500 mio. kr. til at finansiere sagsbehandlingen, mens yderligere 550 mio. bliver pålagt i afgifter. Penge, der ender i statskassen, uden at gøre nogen gavn for hverken forebyggelse eller beskæftigelse. Med så store udgifter må det også være en klar ambition, at en reform af arbejdsskadesystemet bliver udgiftsneutral for virksomhederne.
Kommer man i land med ovenstående vil det betyde flere ting. Vi vil få et billigere og vi vil få et bedre system til at håndtere arbejdsskader. Vi vil også få et system, hvor der er kortere tid fra anmeldelse af skade til afklaring ift. eventuel erstatning. Men først og fremmest vil vi få et system, der sørger for at hjælpe folk videre i arbejdslivet efter en arbejdsskade.
Det må og skal altid være målet med et godt og effektivt arbejdsskadesystem.