Arbejdsmiljø og sundhed

Danskerne har været tilfredse med at arbejde hjemmefra

Debatindlæg

For mange danskere har arbejdslivet under coronakrisen betydet, at man åbnede den bærbare computer på spisebordet og holdt personalemøde over telefonen. Menuen har stået på hjemmearbejde for mange af dem, der har mulighed for det.

Det har i det store hele være en god oplevelse. Det viser en ny stor undersøgelse fra Eurofound, der er EU’s institut til forbedring af leve- og arbejdsvilkår. Undersøgelsen sammenligner en række lande på tværs af EU.

Deltagerne er bl.a. blevet spurgt om hjemmearbejde under coronakrisen. Her svarer 67 pct. af danskerne, at de er enten enige eller meget enige i, at de generelt har været tilfredse med at arbejde fra hjemmet. Det er 4. bedst i EU – kun overgået af Østrig, Finland og Tjekkiet.

Det er en rigtig god nyhed, at danskerne i dén grad har taget hjemmearbejdet til sig. Undersøgelsen afslører også, at mange danskerne er tilfredse med både mængden og kvaliteten af det arbejde de har udført hjemmefra.

Men vil vi alle sammen så bare arbejde hjemme fremover?

Nej, det handler om balance. I undersøgelsen svarer under 3 pct. af danskerne, at de vil arbejde hjemme hver dag, hvis de selv kan bestemme. 24 pct. svarer, at de vil arbejde hjemme flere gange om ugen. Samtidig svarer 21 pct., at de aldrig vil arbejde hjemme, hvis de selv kan bestemme. Vi har med andre ord været gode til – og sat pris på - at arbejde hjemmefra, men mange vil gerne møde fysisk ind på arbejdet med alt, hvad det indebærer af kollegialt fællesskab, faglig udvikling og uformel sparring osv.

For at give fleksibilitet til også at arbejde hjemmefra i fremtiden, er det nødvendigt at reglerne om hjemmearbejde bliver moderniseret. Det skal være muligt at tage den bærbare med hjem i tasken, og så arbejde hjemmefra de dage, hvor det giver mening. Gerne uden, at der skal være særlige specifikke krav til indretning af en kontorarbejdsplads i den enkelte medarbejders hjem.

I dag har vi gode tekniske muligheder, der giver masser af plads til individuel tilpasning og fleksibilitet. Men det afspejler reglerne ikke, for de er lavet dengang en computer var noget tungt, der ikke kunne flyttes, og en skærm var både mindre og i dårligere kvalitet end i dag. F.eks. er der i reglerne i dag en grænse på en dag om ugen. Hvis man arbejder hjemme mere end det, stilles der krav til alt fra stol og bord til belysning og meget andet. De meget specifikke krav gør i praksis, at hjemmearbejde i større omfang enten ikke overholder retningslinjerne eller er både meget omkostningstung og meget bureaukratisk. Vi risikerer med andre ord at spænde ben for noget, som både medarbejdere og virksomheder synes er en god ide.

Konklusionen må være, at virkeligheden viser, at vi i Danmark er gode til at få hjemmearbejdet til at fungere. Både på en tilfredsstillende og effektiv måde. Det skal vi holde fast i, og tage med os, når reglerne om hjemmearbejde skal opdateres.

 

Bragt i Finans den 23. oktober 2020. 

Læs mere om

ARBEJDSMILJØ OG SUNDHED