Arbejdsmiljø og sundhed

Danskerne skal have mere fleksible muligheder for hjemmearbejde

Debatindlæg

Coronakrisen har givet en unik mulighed for at afprøve hjemmearbejde i større skala end tidligere. Medarbejdere og ledere har lynhurtigt lært nye IT-systemer at kende, så de kan holde virtuelle møder, og de har skulle lære at være i faglige og sociale fælles-skaber på nye måder. Men hvordan sikrer vi et godt arbejdsmiljø, når vi arbejder hjemmefra - og er arbejdsmiljøreglerne fulgt med udviklingen?

Arbejdsmiljøet skal være godt. Også når vi arbejder hjemmefra.

I dag gælder der en række arbejdsmiljøregler om hjemmearbejde. De træder i kraft, når vi arbejder hjemme mere end en dag om ugen. Sat på spidsen betyder det, at man om mandagen godt kan sidde hjemme på sin egen kontorstol eller i sofaen med den bærbare. Men når hjemmearbejdsdagen begynder tirsdag morgen, skal arbejdsgiveren stille bord, stol, skærm og tastatur til rådighed.

Da mange danskerne i dag er hjemsendt på grund af COVID-19 og derfor arbejder hjemme mere end en dag om ugen, betyder det faktisk, at der er en lang række private og offentlige virksomheder, som ikke overholder arbejdsmiljølovgivningen. De risikerer et påbud fra Arbejdstilsynet.

Derfor skal arbejdsmiljøreglerne ændres, så det bliver muligt at arbejde en betydelig del af sin ugentlige arbejdstid hjemmefra, uden at det kræver en særlig indretning af hjemmet.

Sund fornuft

Lad os se nærmere på, hvorfor dét er sund fornuft.

Det skal stå klart, hvilket beskyttelseshensyn, der skal tages, for at arbejdsmiljøet i hjemmet er godt. Men reglerne skal være fornuftige og give mening ift. hvilke sundhedsproblemer, man gerne vil forebygge. Det kræver fleksibilitet. Det skal ikke handle om en tidsgrænse for, hvornår hvilke regler træder i kraft. I stedet skal der foretages en konkret vurdering i dialog mellem ledere og medarbejder om, hvilke opgaver der skal løses hjemmefra, og om det kræver noget særligt ift. IT-udstyr eller indretning af arbejdspladsen.

Men bliver det pludselig sundhedsskadeligt at arbejde med den bærbare ved vores eget bord i stuen, når vi går fra mandag til tirsdag?

En af udfordringerne er i den forbindelse, at arbejdsgiver ikke kan pålægge medarbejderen at skabe plads i hjemmet til arbejdsgiverens kontorinventar – f.eks. et bord eller en kontorstol. Og spørgsmålet er, om det i det hele taget giver et bedre arbejdsmiljø.

Formålet med arbejdsmiljøloven er at sikre, at arbejdet er sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Men bliver det pludselig sundhedsskadeligt at arbejde med den bærbare ved vores eget bord i stuen, når vi går fra mandag til tirsdag?

Trænger til modernisering

Sagen er, at de arbejdsmiljøregler, der også gælder for hjemmearbejde, er forældede og trænger til en modernisering. De stammer fra 1990’erne, hvor vi talte om EDB i stedet for IT, hvor en computer var noget tungt, der ikke kunne flyttes, og hvor skærmen nok var stor, men displayet lille. Udviklingen går - og er gået - rigtig hurtigt og i dag har vi helt andre tekniske muligheder, der giver masser af plads til individuel tilpasning.

At arbejde med en computer er som udgangspunkt ikke sundhedsskadeligt. Og der er ikke nogen særlig grund til at tro, at der ved lige præcis én dags hjemmearbejde om ugen opstår problemer eller udfordringer, der gør det nødvendigt at kræve en speciel indretning.

Det er åbenlyst, at der lige nu er brug for øget fleksibilitet pga. coronakrisen og de konsekvenser, der følger med. Men i kølvandet på coronakrisen - på den lange bane - vil der også være større efterspørgsel på hjemmearbejde. Af hensyn til balance i familien, af hensyn til miljøet, så transport begrænses, eller blot fordi det giver mening at løse opgaverne hjemmefra. Derfor er det vigtigt, at vi opdaterer arbejdsmiljøreglerne. De skal beskytte medarbejderne, samtidig med at de ikke spænder ben for den fleksible tilrettelæggelse af arbejdet, som virksomheder og medarbejdere har brug for.

Bragt i Altinget d. 17 september 2020.

Læs mere om

ARBEJDSMILJØ OG SUNDHED