Arbejdsmiljø og sundhed
Digitale løsninger og verdens bedste arbejdsmiljø er vigtige årsager til, at Danmark klarede sig bedre igennem corona-krisen end andre lande
9. juli 2021
DA Analyse
Der er mange meninger og holdninger til, hvad corona-pandemien har kunnet sige om vores arbejdsliv. Men hvad ved vi egentlig med sikkerhed? Det har vi dykket ned i og giver også et bud på, hvad det kan fortælle os om arbejdsmiljøet og trivslen på de danske arbejdspladser.
Danmark er det land i EU, hvor færrest har følt sig usikre på deres jobsituation under corona-pandemien. Kun omkring 1 ud af 20 af danskerne har vurderet det som sandsynligt, at de ville miste deres arbejde mod i gennemsnit mere end 1 ud af 10 i EU. Det viser undersøgelser fra Eurofound om europæernes arbejdsliv under corona-pandemien.
Kompensationspakkerne for erhvervslivets produktionsbegrænsninger har uden tvivl spillet en vigtig rolle. En nok lige så vigtig årsag er dog virksomhedernes og deres medarbejderes evne til at omstille sig nye arbejdsforhold og sammen at skabe det gode arbejdsmiljø.
1. Danmark er europamestre i digitalisering og work-life balance
På EU’s indeks over digitale økonomier og samfund (DESI) ligger Danmark i top-3 sammen med Sverige og Finland, som de mest digitaliserede lande i Europa.
Danske virksomheders brug af digitale løsninger, medarbejdernes digitale færdigheder og samfundets digitale infrastruktur har gjort, at hjemmearbejde hurtigt kom til at fungere relativt godt på mange arbejdspladser, da corona-krisen gjorde det nødvendigt.
Digitalisering kobles af nogen sammen med, at arbejdet gør indtog i vores privatliv. Derfor er det også interessant, at nye tal viser, at Danmark samtidig er det land i EU, hvor klart flest er gode til at koble af og tænke på noget andet end arbejde.
Kun ca. 1 ud af 10 beskæftigede i Danmark bekymrer sig regelmæssigt om deres arbejde, når de har fri. Det er væsentlige lavere end gennemsnittet for EU-landene, hvor næsten 3 ud af 10 beskæftigede bekymrer sig om arbejde, når de har fri.
Selvom arbejdet rykker ind i hjemmekontoret, er der altså stærke indikationer på, at virksomhederne og de ansatte forsat er gode til at balancere arbejde og fritid. De danske arbejdspladser evner af sig selv at leve op til idealet om det, der også kaldes ’the right to disconnect’.
2. Medarbejdere og ledelse tager fælles ansvar for at skabe det gode arbejdsmiljø
Danmark skiller sig ud som det land i EU, hvor suverænt flest medarbejdere har væsentlig indflydelse på ledelsesmæssige beslutninger, arbejdsprocesser og deres egen arbejdstid.
Den udprægede kultur for dialog og inddragelse giver de danske arbejdspladser et forspring i forhold til at identificere og indrette sig efter, hvad der fungerer godt, og hvad der fungerer mindre godt. Det var en stor fordel under omstillingen til hjemmearbejde. Både for virksomhederne men også for de enkelte medarbejdere og deres trivsel.
Det viser sig også ved, at inddragelsen af medarbejdere ift. at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø spiller en langt større rolle i danske virksomheder end i de øvrige EU-lande generelt set.
Danske virksomheders tradition for inddragelse i tilrettelæggelsen af arbejdet mellem ledelse og medarbejdere er med andre ord et særdeles værdifuldt aktiv. Særligt når rammerne for arbejdet gennemgår så væsentlige forandringer og på så kort tid, som det var tilfældet med udrulningen af hjemmearbejde efter nedlukningen i foråret 2020.
3. Vi er blevet mindet om, at det er sundt at gå på arbejde
Det er blevet tydeligere, hvor vigtigt et job og arbejdsfællesskaber er for den enkeltes trivsel. At det er sundt at gå på arbejde, er som sådan ikke ny viden. F.eks. viser Sundhedsstyrelsens undersøgelser af danskernes sundhed, at beskæftigede langt sjældnere oplever at have en høj stressfølelse end fx ikke-beskæftigede og andre uden for arbejdsmarkedet.
Derfor har det formentlig været sværere for mange hjemsendte at opnå samme livstilfredshed, som hverdagen i et arbejdsfællesskab kan være med til at give.
Tal fra marts 2021 viser, at danskerne er det folk i EU, hvor suverænt færrest ønsker at arbejde hjemmefra på daglig basis, hvis de selv har mulighed for at vælge. Arbejdets betydning for vores trivsel er således blevet mere tydelig.
Forskningen er bl.a. med til at forklare dette ved, at arbejde spiller en vigtig rolle for vores trivsel gennem følelser af bl.a. mening, social støtte og anerkendelse. Det gælder særligt for et land som i Danmark, hvor det sociale sikkerhedsnet er så stærkt, at den økonomiske gevinst ved at arbejde betyder relativt lidt sammenlignet med andre lande.
4. Corona-krisen kan ende med at have gjort arbejdsmarkedet endnu mere rummeligt
Selvom danskerne foretrækker at gå på arbejde, er det heldigvis også sådan, at ca. 2 ud af 3 generelt var tilfredse med deres hjemmearbejdssituation under første nedlukning i foråret 2020, og at ca. 9 ud af 10 sjældent havde følt sig isoleret.
Hjemmearbejde vil blive væsentligt mere udpræget i fremtiden – også selvom det ikke er på daglig basis. Virksomhedernes tilgang til hjemmearbejde er ændret, og det vurderes, at over dobbelt så mange fremover vil hjemmefra, svarerende til en stigning på 90.000 ansatte i forhold til før corona-krisen.
Den nye sammensætning af arbejde fra hjemmet og arbejdspladsen rummer et potentiale på en række områder. Et forskningsprojekt fra Copenhagen Business School viste i juni 2020, at mange ledere var imponerede over medarbejdernes indsats under første nedlukning. Flere steder var produktiviteten steget og sygefraværet var meget lavt.
Samtidig kan hjemmearbejde gøre det nemmere for mange at få enderne til at mødes i en travl hverdag. På den måde kan corona-krisen ende med, at have gjort det rummelige arbejdsmarked endnu mere rummeligt.