Arbejdsmiljø og sundhed
Revolutionen udebliver, men pandemien vil styrke arbejdsmiljøet i Danmark
18. august 2021
Debatindlæg
Verden bliver aldrig den samme igen. Sådan har det i forskellige vendinger lydt fra førende forskere, politikere og sundhedsmyndigheder, siden pandemien slog ned og lammede verden. Mens alt gik i stå i starten af foråret 2020, er Danmark og store dele af det vestlige samfund nu ved at rejse sig og vende tilbage til hverdagen og i høj grad arbejdslivet. Men er det så forandret – eller på vej til at blive det?
Stort spørgsmål, svært svar. Vi har i hvert fald lært utrolig meget om arbejdsmarkedets fleksibilitet og betydningen af et stærkt kollegialt fællesskab med den fysiske arbejdsplads som et bizart fraværende omdrejningspunkt.
Stresstest og hjemmearbejde
Fordi pandemien kom så uventet, blev dens konsekvenser til en pludselig stresstest af det danske arbejdsmarked og ikke mindst det gode arbejdsmiljø, som Danmark er kendt for.
Fra den ene dag til den anden skulle en stor del af danskerne arbejde hjemme, holde virtuelle møder og samtidig passe deres hjemsendte børn. Det krævede en enorm omstilling af både arbejdsgivere og lønmodtagere. Det klarede vi helt utrolig godt.
Vi ved, at cirka to ud af tre danskere generelt har været tilfredse med deres hjemmearbejdssituation, og godt 9 ud af 10 har sjældent følt sig isolerede (Eurofound 2020). Det er rigtig positivt, at hjemmearbejde – i afmålte mængder – godt kan fungere. Jeg tror, hjemmearbejde i fremtiden kan gøre det nemmere for mange at balancere privatlivet med et 37 timers job. Det kunne f.eks. være ansatte, som har været vant til at bruge lang tid på at pendle til og fra arbejde hver dag. Men ikke mindst de mange børnefamilier, hvor den ene forælder før ville føle sig presset til et deltidsjob, for at få enderne til at mødes i en travl hverdag. Den læring, som hjemmearbejde har givet os, varsler altså løfter om mere fleksibilitet og dermed også et mere rummeligt arbejdsmarked.
Bagsiden af medaljen kunne umiddelbart være en frygt for, at grænsen mellem arbejde og fritid i højere grad bliver udvisket. Med et mere fleksibelt arbejde følger også en forventning om, at man svarer på mails om aftenen? Der er mange gisninger, men faktisk har vi nye tal, der vidner om, at danske arbejdsgivere og lønmodtagere godt kan finde ud af at ramme balancen.
Verdens måske bedste work-life-balance
Under nedlukningen, hvor mange har løst deres opgaver fra hjemmekontoret, er vi blandt de bedste i EU til at ”koble af” (disconnect) og adskille arbejde og fritid. Faktisk er det sådan, at næsten 9 ud af 10 danskere aldrig eller kun nogle gange bekymrer sig om deres arbejde, når de har fri. Vel at mærke i en tid, hvor arbejdet for mange er foregået i hjemmet. I EU bekymrer næsten 3 ud af 10 sig ofte om deres arbejde, når de har fri.
Med andre ord viser den danske work-life-balance sig at være bomstærk – selv igennem en pandemi.
Når det er sagt, skal vi være meget bevidste om de negative konsekvenser, pandemien selvfølgelig har haft. Der er givetvis nogle medarbejdere, der skal tages ekstra godt hånd om i forbindelse med genåbningen og tilbagevenden til arbejdspladsen. For det kan også blive en stor omvæltning at skulle tilbage på arbejdspladsen efter så lang tid på hjemmekontoret.
Det langvarige hjemmearbejde og manglende sociale omgang med kollegaer har uden tvivl sat sit præg. Det vidner i mine øjne om, hvor vigtigt et job og arbejdsfællesskaber er for den enkeltes trivsel.
Aldrig spild en god krise
Og så tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt arbejdsmarkedet vil forandre sig mærkbart. Mit bud er, at revolutionen udebliver, men at forandringen består – til det bedre.
Samlet set er stresstesten af det danske arbejdsmiljø bestået til topkarakter, og den positive udvikling vil kun tage fart herfra.
Jeg føler mig overbevist om, at mange arbejdspladser vil bygge videre på de gode erfaringer fra pandemien og være bevidste om både de aspekter, som har fungeret godt og mindre godt. Jeg ser derfor, at det øgede fokus på arbejdsmiljø og ikke mindst bevidsthed om betydningen af at indgå i et arbejdsfællesskab vil styrke både arbejdsgivere og lønmodtagere. Vi er blevet mindet om – og skal huske på – at det er sundt at gå på arbejde.