Arbejdsmiljø og sundhed
Vi skal rykke ved danskernes sundhed
1. juni 2023
Debatindlæg
Der er ulighed i danskernes sundhed, og det giver en ulighed i antallet af år, den enkeltes kan forvente at have på pension. Men løsningen er ikke at lade stigningen i folkepensionsalderen gå i stå. I stedet skal vi kigge på, hvordan vi forbedrer danskernes sundhed.
Af Christina Sode Haslund, politisk chef for arbejdsmiljø og sundhed i Dansk Arbejdsgiverforening og Erik E. Simonsen, vicedirekør for beskæftigelse og arbejdskraft i i Dansk Arbejdsgiverforening.
I slutningen af april var flere medier ude med historien om, at flere mænd med lave indkomster aldrig når pensionsalderen – simpelthen fordi de desværre går bort, inden de kan gå på pension.
Historierne kom på baggrund af en ny analyse, der blev præsenteret af Rockwool Fonden. Analysen viste, at der i Danmark er en stigende ulighed i, hvem der lever frem til pensionsalderen – og at særligt mænd med lave indkomster og korte uddannelser sakker bagud i statistikkerne.
Kort sagt går markant flere af de lavtlønnede og lavtuddannede mænd bort, inden de når pensionsalderen, sammenlignet med jævnaldrende mænd med højere indkomst og uddannelse.
Billedet er det samme hos kvinderne, selvom forskellen mellem de to grupper her er mindre.
Pensionsalderen bør fortsat stige
Ulighed i sundhed gør, at forskellige befolkningsgrupper ikke kan forvente at have samme antal år på pension.
Umiddelbart er der to åbenlyse veje til at skabe mere lighed. Enten at ændre på tidspunktet for, hvornår udvalgte grupper af danskere kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet eller ved at styrke folkesundheden blandt de lavtuddannede og lavtlønnede grupper.
Som samfund har vi simpelthen ikke råd til den første løsning – og det ville i øvrigt være symptombehandling, der ikke løser de rigtige problemer.
Selvfølgelig skal de danskere, der af forskellige årsager ikke kan arbejde frem til, de når folkepensionsalderen, fortsat have mulighed for at forlade arbejdsmarkedet før tid. Samtidig skal arbejdsmiljøet også fortsat styrkes – og det er en opgave, som virksomhederne tager meget alvorligt. Men en generel nedsat tilbagetrækningsalder for lavtlønnede og lavtuddannede er ikke en hverken moralsk eller økonomisk holdbar løsning.
Derfor bliver vi nødt til at kigge på folkesundheden.
Lavtuddannede lever mere usundt
Vi ved, at risikofaktorer såsom rygning, dårlig kost, manglende motion og overvægt har enorm betydning for vores sundhed – og ikke mindst vores levetid.
Samtidig ved vi, at det i højere grad er dem med lavere uddannelser, der ryger, har usunde kostvaner, er for lidt fysiske aktive eller er overvægtige.
De livsstilsvalg koster desværre liv. I den seneste rapport fra Sundhedsstyrelsen ”Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer” fremgår det blandt andet, at der årligt er 16.000 ekstra dødsfald relateret til rygning, mens manglende bevægelse fx koster 4.600 ekstra dødsfald årligt. Samtidig udgør de to risikofaktorer tilsammen fx 4,5 mio. ekstra sygedage årligt samt 236.000 indlæggelser.
Kort sagt er der altså meget at hente – både for den enkeltes egen sundhed og levetid, men også rent økonomisk – hvis vi kan forbedre sundheden i befolkningen. Samtidig vil uligheden i antallet af år, som den enkelte kan forvente at have på pension i langt højere grad blive udlignet.
Derfor skal vi på nationalt niveau i højere grad prioritere danskernes sundhed, og der skal skabes rammer for, at alle kan bidrage til at forbedre danskernes fysiske og mentale sundhed på tværs af arbejdsliv og fritid. Det gælder både den enkelte, virksomhederne og samfundet.
Det kan blandt andet handle om at udarbejde en nationalt benchmark for kommunernes sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, så de bedste og mest virkningsfulde indsatser kommer frem i lyset gennem vidensdeling. Det kan også handle om at sikre mere sundhedsfremme og forebyggelse via offentlige-private samarbejder eller konkurrenceudsætte tilbuddene i Sundhedslovens §119, så private virksomheder også kan byde ind på opgaverne. Både til gavn for prioriteringen af forebyggelsesindsatserne, men endnu vigtigere så folkesundheden forbedres og uligheden i sundhed mindskes.
Skal vi sikre en bedre pensionstilværelse for alle – og sikre at flere får flere gode år til at nyde den tredje alder, kræver det et løft af folkesundheden.
Det vil være til stor gavn for den enkelte danskers livskvalitet og egen økonomi, men også mindske sundhedsudgifter, styrke virksomhedernes konkurrenceevne i form af en sundere arbejdsstyrke og sidst, men ikke mindst cementere sammenhængen i samfundet og samfundskontrakten.
Debatindlæg bragt i Børsen den 1. juni 2023.