Arbejdsmiljø og sundhed
Vi er nødt til at gøre mere for at forebygge mod kroniske smerter
13. februar 2024
Debatindlæg
Vi har - hverken menneskeligt eller samfundsmæssigt - råd til, at mange danskere går rundt med ondt i kroppen. Derfor skal vi investere i forebyggelse og tidlige indsatser over for de smerteramte danskere.
Af Christina Sode Haslund, politisk chef for arbejdsmiljø og sundhed i Dansk Arbejdsgiverforening og Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen.
Hver femte dansker har kroniske smerter – og en stor del af dem ligger under det, man kalder muskel- og skeletsygdomme, fx gigt. Det kræver, at vi i højere grad skal begynder at tænke i langsigtede investeringer og bedre forebyggelse, når det kommer til danskernes sundhed.
Vi har simpelthen ikke råd til andet. For muskel- og skeletsygdomme er det, der belaster flest og mest. Det ses tydeligt på det langvarige sygefravær, hvor smerter i kroppen er skyld i flere millioner ekstra sygedage årligt. Derfor er vi nødt til at kigge på, hvordan vi i højere grad sikrer, at danskere med smerter kan bevare tilknytningen til deres arbejdsplads og arbejdsmarkedet.
Stort potentiale i forebyggelse
Selvom der tegner sig et mørkt billede, så er den gode nyhed, at der er et massivt potentiale i investeringer i forebyggelse og tidlige indsatser over for de smerteramte danskere.
Fx viser en analyse, som Kraka Advisory har udarbejdet på vegne af Gigtforeningen, at de samfundsøkonomiske gevinster ved patientrettet forebyggelse til gigtpatienter med smerter kan give det offentlige en årlig nettobesparelse på sammenlagt 2,2 mia. kroner som følge af lavere sygefravær, mindre nedslidning og færre operationer. Kort sagt et bedre liv for gigtpatienterne, en økonomisk gevinst for velfærdssamfundet og flere hænder på arbejdsmarkedet.
Derfor har vi alle et ansvar for at sikre en bedre forebyggelsesindsats.
Arbejdsgiverne har selvfølgelig et ansvar for sikre et godt arbejdsmiljø. Det gør de fleste allerede i dag, og virksomhederne gør også et stort arbejde med at fastholde medarbejdere. Det arbejde skal virksomhederne forsætte med. Men de kan ikke stå alene med opgaven.
Det offentlige har også et ansvar med at tilbyde forebyggende indsatser og hjælp. Desværre tyder en undersøgelse fra konsulentvirksomheden Kantar på, at der er en del huller i danmarkskortet i forhold til forebyggelsesindsatserne. Undersøgelsen viser nemlig, at det kun er omtrent hver tredje kommune, der har patientforløb med uddannelse og træning til borgere med slidgigt – og endnu færre kommuner tilbyder tværfaglige smertetilbud til borgere med muskel- og skeletsygdom.
Brug for politisk fokus og lettere adgang
Den enkelte har også selv en vigtig opgave med at holde sig fysisk aktiv og træne. Heldigvis ønsker mange med gigt og smerter selv at være mere fysisk aktive. Vejen til træningsfællesskaber og fysisk aktivitet skal derfor gøres lettere. Vi ved fra både Sundhedsstyrelsen og Vidensråd for Forebyggelse, at fysisk aktivitet har effekt på gigt og smerter.
Helt afgørende er dog, at forebyggelse og behandling af kroniske smerter kommer længere op på den politiske dagsorden, hvis vi for alvor skal rykke ved problemerne. Der er brug for en tværgående handlingsplan.
Vi ved, hvad der virker. Træning og tidlig indsats. Det giver både bedre livskvalitet for den enkelte, flere hænder på arbejdsmarkedet og en økonomisk gevinst for velfærdssamfundet.
Debatindlæg bragt i Børsen den 13. februar 2024.