Arbejdsmiljø og sundhed
Sådan har DA undersøgt mental sundhed blandt danske lønmodtagere
1. maj 2026
Artikel
Mental sundhed fylder i stigende grad i den offentlige debat – og vi ved, at mentale belastninger kan have stor betydning for både arbejdslivet, privatlivet og helbredet.
For at få et mere nuanceret billede af den mentale sundhed blandt danske lønmodtagere har Dansk Arbejdsgiverforening gennemført et omfattende analyseprojekt. Projektet bygger på både spørgeskemadata og registerdata og omfatter en række statistiske analyser af lønmodtagernes trivsel, arbejdsliv og arbejdsmarkedstilknytning.
Kombinationen af flere datakilder gør det muligt både at belyse lønmodtagernes oplevede trivsel og deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
Nedenfor kan du læse, hvilke data og metoder analysen bygger på.
Survey om mental sundhed
Som led i kortlægningen og undersøgelsen af de danske lønmodtageres mentale sundhed og stress har Dansk Arbejdsgiverforening fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt danske lønmodtagere.
Undersøgelsen er udført af Danmarks Statistik, hvilket gør det muligt at koble besvarelserne til en række registerdata og dermed få en dybdegående viden om for eksempel respondenternes baggrund, arbejdsmarkedstilknytning og sygefravær.
Populationen består af 6.000 personer i alderen 18 til 70 år, som har arbejdet mindst 20 timer om ugen i september, oktober og november 2024. Personer, der modtog offentlig forsørgelse i september 2024, indgår ikke i populationen, bortset fra modtagere af barselsdagpenge og sygedagpenge. Det betyder blandt andet, at personer i fx skånejob, fleksjob, på SU eller i virksomhedspraktik ikke indgår i populationen.
De fleste respondenter besvarede spørgeskemaet i marts 2025, mens resten svarede i april 2025.
I spørgeskemaet er deltagerne blandt andet blevet spurgt om:
- Stress
- Stresssygemeldinger
- Trivsel
- Psykosociale forhold i arbejdet
- Forhold i privatlivet
Se spørgeramme for måling af stress, lav trivsel og psykosociale eksponeringer i arbejdet her
Da ikke alle, der bliver inviteret til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse, svarer, har Danmarks Statistik gennemført en såkaldt bortfaldsanalyse og konstrueret statistiske vægte for hver besvarelse. Vægtene gør det muligt at justere for forskelle mellem dem, der svarer, og dem, der ikke gør, så resultaterne bliver mere repræsentative for den samlede population af danske lønmodtagere.
Alle analyser, der anvender data fra spørgeskemaundersøgelsen, anvender disse vægte.
Kobling til registerdata
Data fra surveyen er efterfølgende blevet koblet med en række registre fra Danmarks Statistik. Det giver mulighed for at analysere trivsel i forhold til blandt andet baggrund, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning.
Der er blandt andet anvendt følgende registre:
- BEF202412, som indeholder personlige baggrundsoplysninger, herunder bopæl i december 2024.
- UDDA202409, som viser højeste fuldførte uddannelse i september 2024.
- BFL202503, som indeholder oplysninger om respondenternes seneste job i starten af 2025, herunder sektor.
- DREAM, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, som bruges til at analysere arbejdstid og ydelses- og selvforsørgelseshistorik.
Derudover er oplysninger om sygefravær baseret på registre fra Danmarks Statistik:
- FRAN, der indeholder data om sygefravær og ansættelsesforhold
- FRPE, der indeholder data fra for fraværsperioder
Oplysningerne dækker årene 2020 til 2024 og omfatter hele den offentlige sektor samt private virksomheder med mere end ni fuldtidsansatte.
Regressionsanalyser
For at undersøge sammenhængen mellem stress og forskellige forhold i arbejde og privatliv, der er spurgt ind til i surveyen, er der gennemført regressionsanalyser.
Analyserne gør det muligt at undersøge, hvilke faktorer der statistisk hænger sammen med stressniveauet, når der samtidig kontrolleres for en række andre forhold.
Analyserne er gennemført i statistikprogrammet SAS ved hjælp af kommandoen "proc surveyreg", som gør det muligt at anvende Danmarks Statistiks vægte og dermed tage højde for stikprøvedesign og repræsentativitet.
Alle resultater omtales i rapporten som statistisk signifikante, når p-værdien er under 0,05, svarende til 95-procents konfidensintervaller.
Det er vigtigt at understrege, at regressionsanalyserne viser statistiske sammenhænge – ikke årsagssammenhænge. Selvom der kontrolleres for en række baggrundsforhold, herunder for eksempel alder, køn, arbejdstid, uddannelse, civilstatus, forældreskab, sektor, geografi og psykiske lidelser, kan der stadig være uobserverede faktorer, som påvirker både stressniveau og de forhold, der indgår i analysen. Det betyder, at resultaterne ikke kan tolkes som udtryk for, at én faktor direkte forårsager stress. Der kan desuden være risiko for omvendt kausalitet. Eksempelvis kan et højt stressniveau påvirke, hvordan man oplever sit arbejde eller sit helbred.
I analysen af arbejdstid er der både set på arbejdstid i starten af 2025, i perioden januar til april 2025 samt årene op til svartidspunktet. På tværs af alle analyserne findes en negativ statistisk sammenhæng mellem arbejdstid og score på stressskalaen. Det vil sige, at personer med højere stressniveau i gennemsnit arbejder færre timer end øvrige grupper.
Det er dog ligeledes her vigtigt at være opmærksom på risikoen for omvendt kausalitet – at et højt stressniveau kan føre til nedsat arbejdstid, snarere end omvendt. Ved at inddrage arbejdstidshistorik har analysen søgt at tage højde for denne problematik.
I regressionsanalyser, hvor der anvendes dummyvariable, er følgende grupper referencekategorier:
- er enlig
- har ikke en psykisk lidelse
- arbejder i privat sektor
- er kvinde
- har erhvervsfaglig uddannelse
- har ikke børn under 10 år
- bor ikke i København
Kortlægning af medieomtale
Analyseprojektet indeholder også en opgørelse over omtalen af stress og mistrivsel i danske medier. Opgørelsen er baseret på søgninger i mediedatabasen Infomedia (i dag Retriever, red.) på ordene “stress” og “mistrivsel”.
Hvis flere artikler i måleperioden har samme overskrift, men forskelligt indhold, tælles de som separate artikler.