Beskæftigelse
Dagpengeperioden blandt de længste
22. september 2011
Artikel
Trods forkortelsen af dagpengeperioden fra fire til to år er den danske dagpengeperiode blandt de længste i international målestok.
Selv om dagpengeperioden blev forkortet til to år, er den stadig blandt OECD’s længste.
Den danske dagpengeperiode ligger på en delt 5. plads i OECD, hvis man ser på status for en 40-årig, der er ugift, uden børn og har 22 års erfaring på arbejdsmarkedet. Fire lande har en længere dagpengeperiode, mens fem andre lande også har en toårig periode.
Det viser en gennemgang af dagpenge perioderne, som Agenda har foretaget.
Trods den aktuelle økonomiske afmatning mener Michael Svarer, økonomiprofessor ved AU og medlem af Arbejdsmarkedskommissionen, at man godt kan stå fast på dagpengereformen:
”I den nuværende situation kan man sagtens retfærdiggøre at fastholde den to-årige periode. Man kan også lave en midlertidig forlængelse, men det er i så fald en politisk prioritering, som har økonomiske omkostninger,” siger han.
Arbejdsmarkedskommissionen anbefalede at forkorte dagpengeperioden til to år. I perioder med meget høj ledighed kunne man indføre en mulighed for midlertidig forlængelse.
300 dages dagpenge i Sverige
I Sverige er dagpengeperioden på 300 ar bejdsdage (svarende til ca. 400 kalenderdage), dog på 450 dage, hvis man forsørger et barn under 18 år.
”I Sverige medvirker den korte dagpengeperiode til, at majoriteten hurtigt finder job,” siger Anders Forslund, professor ved det svenske Institutet för arbetsmarknadspolitisk utvärdering.
Han forklarer, at mange forsvinder fra dagpengesystemet i løbet af de første 6 måneder.
”Når man kommer tættere på datoen, hvor dagpengeperioden udløber, så øges antallet af ledige, der finder job. Det gør sig gældende i alle lande. Når man så har en kort dagpengeperiode, så sker det tidligere. Det er en af hovedfordelene ved en kort dagpengeperiode, at folk har større incitamenter og er mere motiverede for hurtigt at finde job,” siger Anders Forslund.
Omvendt er omkostningerne ved en kort periode, at nogle risikerer at falde ud af dagpengesystemet, forklarer han.
Ifølge Michael Svarer viser både danske og internationale undersøgelser, at tilskyndelsen til at søge job stiger kraftigt tæt på dagpengeperiodens udløb.
”De ledige kan time afgangen fra dagpenge til beskæftigelse, og det har den effekt, at antallet af personer, der får job, topper, kort før dagpengene udløber,” siger han.
”Når den danske dagpengeperiode er høj i internationale sammenligninger, passer det til vores smidige arbejdsmarked, hvor vi har en relativ lav jobbeskyttelse. I andre lande, hvor dagpengeperioden er kortere, er opsigelsesvarslerne typisk længere,” siger Michael Svarer.
I flere af OECD-landene afhænger dag pengeperiodens længde af faktorer som alder, antal uger med beskæftigelse forind en, indbetaling til arbejdsløshedsforsikring, tidligere indkomst, forsørgerstatus, m.v.