Beskæftigelse
Fagbevægelsen kæmper mod nyttejob
11. december 2014
Artikel
Når kommunerne prøver at oprette nyttejob, der kræver en dispensation, stritter fagbevægelsen imod i hver tredje kommune. I Slagelse tog det seks måneder med mange timers undersøgelse og møder, før en aftale var i hus. Lovgivningen giver enkelte organisationer en vetoret mod visse af nyttejobbene, mener Kommunernes Landsforening. Fagforbundet FOA mener, KL's kritik er helt ubegrundet.
I to ud af tre kommuner er det gået nogenlunde smertefrit med at oprette nyttejob, der kræver en særlig dispensation. Men i hver tredje kommune har én eller flere lønmodtagerorganisationer modsat sig, at kommunen skulle have denne dispensation, og har dermed bremset eller forsinket oprettelsen af nyttejob.
I KL er vicekontorchef Kristina Bendixen ærgerlig over, at nogle lokale lønmodtagerorganisationer udøver, hvad hun kalder "decideret modstand mod nyttejobordningen".
"I de fleste kommuner fungerer det lokale samarbejde med lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationerne godt og giver ingen problemer. Men i ca. hver tredje kommune oplever vi, at arbejdet med at skabe nyttejob bliver gjort unødigt besværligt og bøvlet. Vi oplever, at enkelte lønmodtagerorganisationer under ingen omstændigheder vil afvige fra rimelighedskravet, og det gør vores arbejde en del vanskeligere," siger hun.
Rimelighedskravet - som Kristina Bendixen refererer til - er indført for, at der ikke kan opstå virksomheder, der næsten udelukkende drives af ledige, der arbejder med offentlige tilskud i ryggen. Rimelighedskravet betyder, at der skal være mindst fem ordinært ansatte pr. person, der er ansat med offentlig støtte, hvis virksomheden har mellem 0 og 50 ansatte. Herudover kan der ansættes 1 person for hver 10 ordinært ansatte.
Men når det gælder nyttejob, vil mange kommuner gerne oprette specifikke hold, der næsten kun består af nyttejobbere til de særlige opgaver, som nyttejobbere kan lave. F.eks. rense stranden for affald. I det tilfælde kan der f.eks. være tale om et hold på ti nyttejobbere og én eller to ordinært ansatte der holder opsyn, vejleder og ofte også bistår, hvis nyttejobberen gerne vil have hjælp til f.eks. jobsøgning.
Hvis et sådant hold skal kunne lade sig gøre, vil det som regel kræve en dispensation fra rimelighedskravet. Den dispensation kan gives af Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR), hvor der sidder repræsentanter fra både lønmodtagerog arbejdsgiverside. Og her stiller fagbevægelsen sig nogle steder på bagbenene, lyder det fra KL.
Følsomme fagforeninger
På spørgsmålet op, hvorfor lønmodtagerorganisationerne opfører sig sådan, siger Kristina Bendixen:
"Lønmodtagerorganisationerne er generelt meget følsomme over for, om offentligt støttet beskæftigelse fortrænger ordinært ansatte. Det gælder også ved f.eks. løntilskudsjob. Det er nok samme motiv, der er til stede her. Det man bare må være klar over, det er, at kommunerne har ingen interesse overhovedet i at fortrænge ordinære job. Desuden bliver det altid nøje dokumenteret, hvad nyttejobbet specifikt skal indeholde, netop for at sikre, at der intet overlap er til jobfunktioner, der er besat af ordinært ansatte."
(Figur 1 mangler midlertidigt)
Torben Bahn Petersen, arbejdsmarkedschef i Slagelse, kalder kommunens oplevelse af processen med at få dispensation fra rimelighedskravet ”lidt lang” og fortæller at den endelig godkendelse først blev landet, da LO’s regionale afdeling, LO Midtsjælland, gik aktivt ind i sagen.
"Vi var klar over, at der kunne være en udfordring i at få dispensation til nyttejobbene, samt at det kunne tage tid," siger han.
Derfor gennemførte jobcenteret først orienteringsmøder med de kommunale virksomheder, for at få input til løsninger, og dernæst arbejdede en intern arbejdsgruppe videre inden forslagene gik videre til flere LBR-møder.
"På LBR-møder blev fagområder drøftet, og der var en vis forbeholdenhed, især på 3F’s områder, idet der blev udtrykt bekymring for, om det nu var en ny mulighed for at skaffe gratis arbejdskraft til f.eks. pedel-området og grønne områder. På ældreområdet var ligeledes en skepsis, hvor dialogen gik mest på etikken i, at fremmede borgere kom ind på ældre borgeres matrikel," siger han.
Tog seks måneder
Flere forslag kunne ikke accepteres af LBR i Slagelse, men på en afgrænset matrikel, nærmere bestemt kommunens aktivitetsgård, blev det i sidste ende godkendt, at der kunne dispenseres.
"Hele processen tog dermed ca. 6 måneder med mange timers undersøgelse, drøftelser og dialog med det lokale råd," siger Torben Bahn Petersen.
Han understreger, at trods den lange proces er resultatet "acceptabelt", og at der generelt er et godt forhold mellem kommunen og de forskellige organisationer.
Reel vetoret til organisationer
I KL mener Kristina Bendixen, at det er uhensigtsmæssigt, at loven reelt giver enkelte organisationer vetoret mod dispensation fra rimelighedskravet, fordi der skal være enstemmighed.
"Folketinget har jo vedtaget, at nyttejob skal være et af flere redskaber i vores værktøjskasse, når vi bringer ledige tættere på job. Ved at indføre, hvad der reelt er en vetoret til en af parterne, så gør man i nogle tilfælde det meget vanskeligt for os, at udføre den opgave," siger hun.
Et andet eksempel på en besværlig proces er Lejre. Her ønskede kommunen at oprette to nyttejobprojekter pr. 1. januar. Dels ville kommunen oprette 12 nyttejob på vej- og trafikområdet, dels 12 nyttejob på ældreområdet. På vej- og trafikområdet betød rimelighedskravet, at der kun måtte være otte nyttejob i forhold til antallet af fastansatte, og kommunen søgte derfor det lokale arbejdsmarkedsråd om lov til at dispensere. Det sagde 3F nej til, så kommunen kunne kun oprette otte nyttejob. De 12 nyttejob blev heller ikke til noget på ældreområdet – ikke fordi der ikke blev dispenseret for rimelighedskravet, for så langt nåede kommunen ikke – men fordi FOA ikke mente, at de 12 nyttejob overholdt reglerne for, hvad nyttejobbere må foretage sig. Den sag er anket og er endnu ikke afgjort.
FOA helt uenige
I fagforbundet FOA melder næstformand Mona Striib hus forbi.
"Kl tager fuldstændig fejl, når de tolker, at manglende dispensation fra rimelighedskravet skyldes en principiel modstand. Det er derimod yderst fornuftigt at fastholde fokus på, hvad en arbejdsplads kan rumme af ekstraordinært ansatte," siger hun.
Hun gør opmærksom på, at på en arbejdsplads med 50 ansatte betyder rimelighedskravet, at der kan være er helt op til 20 pct. ansat i nyttejob
"FOA's repræsentanter i LBR er ikke rigide regelryttere men ansvarlige for, at de rammebeslutninger der træffes kan rummes på de enkelte arbejdspladser. Og her er vi faktisk fuldstændig i tråd med KL’s overordnede bud forud for overenskomstforhandlingerne, hvor Michael Ziegler (borgmester og formand for KL’s løn- og personaleudvalg, red.) fastslår, at grænsen er nået for, hvor mange ekstraordinært ansatte de kommunale arbejdsplaser kan rumme," siger hun.