Beskæftigelse
Næsten hver 10. på mindstebetalingsområdet får ikke ret meget mere end mindstelønnen
13. marts 2015
DA Analyse
Næsten 1 ud af 10 på DA/LO-områdets mindstebetalings-overenskomster får en timeløn omkring eller op til 5 kr. over mindstesatsen. 3 procent får en timeløn på mellem 0 og 1 kr. over mindstesatsen. Det er især personer med kort anciennitet i jobbet, der aflønnes tæt på mindstelønnen.
Vær opmærksom på, at figurer mangler i denne analyse.
24.200 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere på en mindstebetalings-overenskomst på DA/LO-området får mellem 0 og 5 kr. mere i timen, end det mindstesatsen på deres overenskomst lyder på.
3 pct. af lønmodtagerne er aflønnet omkring mindstesatsen og op til 1 kr. over mindstesatsen, mens 9 pct. er aflønnet op til 5 kr. over mindstesatsen, jf. tabel.
Analysen siger alene noget om, hvordan lønmodtagere på DA/LO-mindstelønsområdet er aflønnet. Den viser derfor ikke hvor mange danskere, der arbejder på de givne lønniveauer.
Fra fem kr. over mindstelønnen og opefter fordeler lønmodtagerne sig jævnt op ad indkomstfordelingen, og der foregår således en betydelig lokal aflønning på virksomhederne. Op imod halvdelen af de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagerne har en timeløn, der ligger 50 kr. eller mere over mindstelønssatsen i overenskomsterne.
Godt en tredjedel af medarbejderne i den private sektor er ansat på en virksomhed på DA/LO-området. Af disse medarbejdere er ca. 60 pct. – svarende til omkring 286.000 fuldtidsbeskæftigede - ansat på en mindstebetalingsoverenskomst. Det betyder, at overenskomsten fastsætter en nedre timeløn for samtlige medarbejdere, og at virksomhed og medarbejder efterfølgende kan forhandle en højere lokal løn, jf. boks.
Lønsystemer på DA/LO-området
Obs. Tallet i parentes er andelen af fuldtidsbeskæftigede på DA/LO-området i 2014.
- Overenskomster uden lønsatser (21 pct.): Der er ingen mindsteløn, og lønnen forhandles lokalt på den enkelte virksomhed.
- Mindstebetalingsoverenskomster (60 pct.): Overenskomsterne indeholder en mindstelønssats, og lønnen forhandles lokalt på den enkelte virksomhed.
Nystartede ligger tæt på mindsteløn
Det er særligt inden for butik og hotel & restauration, at der er mange medarbejdere med en timeløn tæt på
mindstelønssatsen. Ligesom der for nye medarbejdere i en virksomhed er større sandsynlighed for at få en løn i nærheden af mindstelønssatsen, end hvis medarbejderen har været ansat på virksomheden i en længere årrække. Næsten 1 ud af 5 medarbejdere, som har været under 2 år på en virksomhed, har en løn, der ligger under 5 kr. over mindstesatsen, jf. figur.
Mindstelønssatserne på mindstebetalingsoverenskomsterne på DA/LO-området ligger omkring 111-112 kr. pr. time pr. 1. marts
2015 for ufaglært arbejde (hertil skal lægges fritvalgslønkontoen på 1,7 pct. af timelønsatsen). Til sammenligning er den maksimale dagpengesats på 17.918 kr. pr. måned i 2015, svarende til en timesats på 111,76 kr. Dertil kommer, at dagpengemodtagere ikke skal betale arbejdsmarkedsbidrag, men samtidig ikke får beskæftigelsesfradrag. Værdien af ikke at skulle betale arbejdsmarkedsbidrag er dog større end fraværet af beskæftigelsesfradrag, hvilket øger forskellen mellem mindstesatsen og dagpengesatsen yderligere, jf. i øvrigt Agenda-analyse ”Dagpengesatsen er 5-7 kr. højere end mindstelønnens timebetaling” fra 5. december 2014.
Sådan har vi gjort
Analysen er foretaget på baggrund af lønoplysninger fra medarbejdere ansat på mindstebetalingsoverenskomster, der dækker knap 80 pct. af alle medarbejdere på mindstebetalingsoverenskomsterne på DA/LO-området.
Disse medarbejderes timeløn er sammenlignet med den lønsats, der gælder for medarbejderens overenskomst. Lønnen er opgjort i 2012, og mindstelønsatsen er beregnet som 2/12 mindstelønsats pr. 1. marts 2011 10/12 mindstelønsats pr. 1. marts 2012.
Lønbegrebet er direkte løn og følger definitionen fra DA’s StrukturStatistik. Direkte løn er inkl. lønmodtagers pensionsbidrag og er dét lønbegreb, der kommer tættest på en ren timeløn.
Ud over timelønnen vil lønmodtagerne ligeledes optjene arbejdsgivers pensionsbidrag, ligesom den samlede fortjeneste også vil indeholde lønelementer som f.eks. løn under sygdom m.v., genebetalinger, personalegoder m.v.
Medarbejderne er opgjort i fuldtidspersoner på baggrund af oplysninger fra en særkørsel på Danmarks Statistiks Lønmodtagerbeskæftigelse.