Beskæftigelse

Beskæftigelsen stiger forsat, men må ikke tages for givet

Pressemeddelelse

I juli steg beskæftigelsen med 3.000 og satte ny rekord. Presset på arbejdsmarkedet øges, og opsvinget risikerer at miste fart.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at beskæftigelsen i juli steg med 3.000. Dermed fortsætter beskæftigelsen den positive udvikling og sætter nye rekorder. Men presset på arbejdsmarkedet er stigende, og der er behov for nye initiativer, hvis ikke opsvinget skal løbe tør for brændstof.

Cheføkonom Anders Borup Christensen:

”Beskæftigelsen stiger fortsat, og særligt den private sektor skaber flere og flere arbejdspladser.

De seneste års flotte beskæftigelsestal bygger på de reformer, der er gennemført de seneste 10-15 år. Havde det ikke været for dem, så stod vi med en helt anden situation i dag.

Men tempoet på arbejdsmarkedet er højt, og desværre kan den politiske reformvilje ikke følge med.

Vi er ved at løbe tør for arbejdskraft i Danmark, og der er en risiko for, at den gode udvikling ikke kan fortsætte.

Der er både behov for at lette adgangen til de udenlandske medarbejdere og bringe flere mennesker fra passiv forsørgelse til beskæftigelse. Med de gode konjunkturer har vi en gylden mulighed. Men der skal handles nu, for ny politik tager tid for at virke.”

Link til tallene hos Danmarks Statistik.

Læs mere om

BESKÆFTIGELSE