Beskæftigelse

19.000 flere kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet

DA Analyse

Stadigt færre danskere er parkeret langt væk fra arbejdsmarkedet. Men det går hurtigere i nogle kommuner end i andre. Hvis samtlige kommuner fik reduceret antallet af borgere, der står uden for arbejdstyrken, i samme omfang som den bedste tredjedel af kommunerne, kunne 19.000 flere danskere stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ledigheden er faldet stødt gennem de seneste år. I januar faldt ledigheden til 102.700 fuldtidspersoner – det laveste niveau i næsten 10 år.

Men én ting er de 102.700 ledige personer, der i princippet står klar til at træde ind på arbejdsmarkedet. En anden ting er den langt større gruppe af offentligt forsørgede danskere, hvis udfordringer ikke kun er ledighed, og hvor det derfor heller ikke forventes, at de kan påtage sig et arbejde i morgen.

Disse er ikke en del af arbejdsstyrken, og på landsplan var der i 2018 godt 400.000 offentligt forsørgede i alderen 16-59 år, der stod uden for arbejdsstyrken – altså næsten fire gange så mange som antallet af ledige. Gruppen tæller blandt andet aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og fleksjobbere.

I næsten alle landets kommuner er det gennem de seneste år imidlertid også lykkedes at reducere denne gruppe – dog i meget varierende grad.

Den bedste tredjedel af kommunerne har i gennemsnit reduceret antallet af personer, der er parkeret langt væk fra arbejdsmarkedet, med knap 10 pct. siden 2015. Den laveste tredjedel har til sammenligning kun reduceret antallet med 1 pct.

Fald i personer uden for arbejdsstyrken, 16-59 år. pct.

I top fem ligger kommunerne Brøndby, Syddjurs, Kerteminde, Hørsholm og Brønderslev, der alle har reduceret andelen af borgere, der står uden for arbejdsmarkedet, med over 10 pct. I de kommuner er væsentligt flere borgere dermed bragt tættere på arbejdsmarkedet og/eller er blevet selvforsørgende.

I den modsatte ende af skalaen ligger bl.a. Tårnby og Høje-Taastrup og Billund, hvor andelen ligefrem er steget.

Potentiale til mere i flere kommuner

De betydelige forskelle på tværs af kommunerne indikerer, at der i mange kommuner ligger et uforløst potentiale til at øge antallet, det står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Hvis alle kommuner fik nedbragt antallet i samme omfang som den bedste tredjedel, ville ca. 19.000 fuldtidspersoner i dag stå til rådighed på arbejdsmarkedet.

Og tallet kunne potentielt være endnu højere. Hvis alle kommuner flyttede ligeså mange borgere ind i arbejdsstyrken som de 10 kommuner, der hidtil har leveret de bedste tal, ville der stå godt 28.000 flere fuldtidspersoner til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis man blot løftede de kommuner, der ligger under landsgennemsnittet op til det nuværende gennemsnittet, ville 8.400 flere stå til rådighed og/eller være selvforsørgende.

Flere kan potentielt bidrage på arbejdsmarkedet

Færre står uden for arbejdsstyrken

På landsplan er antallet af offentligt forsørgede i alderen 16-59 år, der står uden for arbejdsstyrken, alt i alt faldet med mere end 22.000 fuldtidspersoner siden 2015.

Faldet dækker bl.a. over, at der er kommet markant færre aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. Samtidig har der dog også været en stigning i antallet af personer i fleksjob og ressourceforløb.

Den positive udvikling skyldes i høj grad det nuværende opsving i dansk økonomi, hvor beskæftigelsen stiger måned for måned. Et opsving, der er hjulpet godt på vej af en lang række reformer af det danske arbejdsmarked. Men de store kommunale forskelle indikerer, at kommunernes indsats og visitering af de ledige også har stor betydning for, hvor mange der flyttes ind i arbejdsstyrken.

Blandt dem, der er kommet ind i arbejdsstyrken, er nogle kommet i job – enten på fuld tid eller med få timer om ugen. Andre er blevet selvforsørgende, mens andre er blevet jobparate ledige.

Sådan har vi gjort

Beregningen tager udgangspunkt i antallet af fuldtidspersoner i alderen 16-59 år, der er uden for arbejdsstyrken og er på én af følgende ordninger/ydelser:

  • Revalidering
  • Forrevalidering
  • Integrationsydelse (aktivitetsparate)
  • Kontanthjælp (aktivitetsparate)
  • Uddannelseshjælp (aktivitetsparate)
  • Sygedagpenge
  • Jobafklaringsforløb
  • Ressourceforløb
  • Ledighedsydelse og fleksjob
  • Førtidspension

Potentialet er beregnet ved at tage udgangspunkt i det vægtede gennemsnit af hhv. top 10, top 33 samt at løfte den laveste halvdel af kommunerne til den gennemsnitlige reduktion i hele landet.

Kommunernes rammevilkår såvel som tilgangen af flygtninge og indvandrere kan have en betydning for udviklingen i antal offentligt forsørgede uden for arbejdsstyrken i den enkelte kommune. Derfor skal den enkelte kommunes placering tages med det forbehold.

Læs mere om

BESKÆFTIGELSE