Beskæftigelse
De fleste deltidsansatte ønsker ikke fuldtid
24. juni 2019
DA Analyse
Studieliv, familieforhold og andre prioriteringer er de primære årsager til, at hver fjerde lønmodtager arbejder på deltid. Langt størstedelen af de deltidsansatte er tilfredse og ønsker ikke at arbejde mere. Andelen af danskere, der arbejder på deltid, fordi de ikke kan finde fuldtidsbeskæftigelse, er faldende.
Deltidsansættelse er udbredt på det danske arbejdsmarked. 24 pct. af de danske lønmodtagere arbejdede på deltid i 2018. Det svarer til 680.000 personer.
Det er især kvinder, der arbejder på deltid. 34 pct. af de kvindelige lønmodtagere arbejdede på deltid i 2018. For mænd var andelen 15 pct.
Der er en lille overvægt af deltidsansatte i den offentlige sektor, hvor 27 pct. af de ansatte arbejder på deltid. For privatansatte er tallet 23 pct.
Deltid er frivillig
Deltidsansættelse er for langt de flestes vedkommende et frivilligt valg, der giver mulighed for at tilpasse arbejdslivet med andre behov eller ønsker i hverdagen. Det er en væsentlig komponent i den fleksible danske arbejdsmarkedsmodel at have mulighed for at arbejde på den måde, man ønsker.
Den største gruppe deltidsansatte er studerende, der har et studiejob. De udgør 39 pct. af de deltidsansatte eller ca. 270.000 personer.
Andre væsentlige årsager til deltidsarbejde er, at man ønsker tid til at passe børn eller af andre personlige årsager ikke ønsker fuldtidsansættelse, samt at man arbejder på nedsat tid pga. sygdom.
12 pct. angiver at arbejde på deltid, fordi de ikke kan finde fuldtidsbeskæftigelse. Det svarer til godt 80.000 personer. I 2017 oplyste 14 pct. af de deltidsansatte, at de arbejdede på deltid, fordi de ikke kunne finde fuldtidsbeskæftigelse. Det svarede til godt 90.000 personer. Tallet er dermed faldet med 10.000 personer fra 2017 til 2018 i en periode, hvor beskæftigelsen ellers er vokset markant.
Få deltidsansatte ønsker reelt fuld tid
At oplyse, at man arbejder på deltid, fordi man ikke kan finde fuldtidsbeskæftigelse, betyder ikke nødvendigvis, at man ønsker flere timer uden at kunne få det. Kun 44 pct. af de deltidsansatte, der oplyser, at de ikke kunne finde fuldtidsbeskæftigelse, ønsker rent faktisk at arbejde flere timer. Og af dem, der ønsker at arbejde flere timer, har 37 pct. ikke gjort noget for at komme til det, eksempelvis ved at spørge deres arbejdsgiver.
Samlet set betyder det, at ca. 20.000 ufrivilligt er ansat på deltid i 2018 og har gjort en aktiv indsats for at få flere timer. Det svarer til ca. 3 pct. af alle deltidsansatte eller ca. 0,8 pct. af alle lønmodtagere. Omregnet til fuldtidsstillinger udgør de ekstra timer ca. 7.000 fuldtidsbeskæftigede. Og hertil skal det desuden tages i betragtning, at de deltidsansatte ikke nødvendigvis har jobrelevante kompetencer til fuldtidsansættelse eller bor et sted i landet, hvor der mulighed for det indenfor deres fag.
Sådan har vi gjort
Undersøgelsen omfatter lønmodtagere på 15-64 år. Alle opgørelser er baseret på Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse for 2018. Opgørelsesmetoden følger de definitioner, som Danmarks Statistik benytter til afrapportering på statistikbanken.dk.
Arbejdskraftundersøgelsen har databrud i 2016 og 2017. Fra 2017 oplyser Danmarks Statistik, at undersøgelsen er mere konsistent, hvorfor en sammenligning mellem 2017 og 2018 er mulig.
Databruddet betyder, at der sker en niveauforskydning i Arbejdskraftundersøgelsen efter 2015. Såfremt niveauerne i undersøgelsen fra 1990’erne til og med 2015 er korrekte, indebærer det, at antallet af personer, der ønsker at arbejde flere timer, kan være overvurderet i 2017 og 2018. Hvis det er tilfældet, er de reelle antal deltidsansatte og personer, der ønsker flere timer, mindre, end hvad der fremgå af opgørelserne.