Beskæftigelse

DA Jobbarometer

Artikel

Jobbarometeret viser, hvordan den til enhver tid siddende regerings politik påvirker virksomhedernes mulighed for at tiltrække og fastholde medarbejdere. Med andre ord: Hvordan påvirker de politiske beslutninger den varige private beskæftigelse?

Siden 2013 er beskæftigelsen steget med 240.000 personer. Det skyldes i høj grad skiftende regeringers beslutninger om at ændre reglerne for dagpenge, førtidspension, efterløn og folkepension. De store bidrag fra de gennemførte reformer ebber dog på længere sigt ud.

DA Jobbarometer følger løbende, hvordan de politiske beslutninger under den nuværende regering påvirker den private beskæftigelse i Danmark. Uden nye politiske initiativer, som øger arbejdsudbuddet, vil der nemlig ikke være tilstrækkelig med arbejdskraft til at sikre, at fremgangen i den private beskæftigelse fortsætter på længere sigt.

Hver gang politikerne træffer en beslutning, som påvirker de private virksomheders muligheder på at rekruttere nye medarbejdere, bliver barometeret opdateret.

Her medtages kun de politiske beslutninger, som har en varig effekt på den private beskæftigelse. Det vil sige initiativer, som påvirker det samlede arbejdsudbud på længere sigt samt initiativer, som påvirker den offentlige beskæftigelse. Hvad angår den offentlige beskæftigelse, så vil effekten svare til Finansministeriets skøn for stigningen i den offentlige beskæftigelse i forhold til niveauet i 2019.

Barometeret viser den samlede effekt af alle politiske beslutninger, der er truffet i løbet af den nuværende regeringsperiode. Der medtages alene de beslutninger, som er aftalt og som bakkes op af et politisk flertal. Virkningen af regeringsudspil indregnes derfor ikke i barometeret.

Der tages udgangspunkt i ministeriernes egne skøn, og nedenstående tabel er ikke nødvendigvis udtryk for DA’s samlede vurdering af de enkelte elementer.

Aktuel status for politiske beslutninger, der påvirker den private beskæftigelse.

Aktuelt viser jobbarometeret et minus på 5.150 i strukturel privat beskæftigelse.

Det afspejler finansloven for 2020, der samlet set skønnes at reducere den strukturelle private beskæftigelse med 4.900 fuldtidspersoner samt ”Aftalen om et nyt midlertidigt børnetilskud”, som af Beskæftigelsesministeriet vurderes at reducere beskæftigelsen med 250 fuldtidspersoner.

Tabel 1 jobbarometer 171219.jpg

Effekten på den strukturelle private beskæftigelse kan opdeles i virkning på arbejdsudbud og virkning på offentlig beskæftigelse. Arbejdsudbudsvirkningen bygger på offentliggjorte skøn fra Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet.

Den forventede udvikling i den offentlige beskæftigelse er baseret på Finansministeriets Økonomiske Redegørelse december 2019. Heraf fremgår det, at regeringen forventer, at den offentlige beskæftigelse vil stige med 5.000 personer i 2020, svarende til ca. 4.100 fuldtidspersoner.

Sådan måler vi

Jobbarometeret viser den varige ændring i den private beskæftigelse, der følger af de politiske initiativer. Effekterne opgøres for år 2025 og kan opdeles i effekten på det samlede arbejdsudbud og udviklingen i den offentlige beskæftigelse. Det er forudsat, at øget offentlige beskæftigelse isoleret set sænker den private beskæftigelse tilsvarende.

Effekt på det samlede arbejdsudbud

I DA Jobbarometer indregnes alle politiske initiativer, som påvirker arbejdsud­bud­det. Dermed indgår både initiativer som vedrører beskæftigelsesindsatsen, de offentlige ydelser samt ændringer i skatter og afgifter.

Opgørelsen tager udgangspunkt i politiske aftaler eller gennemførte initiativer, og den vil i videst muligt omfang basere sig på ministeriernes egne vurderinger af arbejdsudbudseffekterne. Jobbarometeret opdateres løbende i takt med indgåelse af politiske aftaler.

Det er alene de varige/strukturelle effekter, som indgår i barometeret. Politiske tiltag, som på kort sigt øger beskæftigelsen - fx en midlertidig lempelse af finanspolitik­ken - vil ikke indgå i jobbarometeret.

Udvikling i den offentlige beskæftigelse

Hvis de politiske beslutninger fører til, at der ansættes flere i den offentlige sektor, uden at der samtidig gennemføres initiativer, der øger arbejdsudbuddet, begrænses beskæftigelsen i den private sektor. I det tilfælde vil Jobbarometeret svinge mod lavere privat beskæftigelse.

Der tages udgangspunkt i stigningen i forhold til niveauet for den offentlige beskæftigelse i 2019. Det gøres ud fra en præmis om, at den nuværende regering ikke har været ansvarlig for finanspolitikken for 2019, der blev fastlagt af den tidligere regering. Med finansloven for 2020 fastlægger den nuværende regering derimod de offentlige udgifter for 2020, hvorfor det også er rimeligt at holde den siddende regering ansvarlig for udviklingen i den offentlige beskæftigelse fra 2019 til 2020. Efterhånden, som der foreligger finanslove for de efterfølgende år, vil flere år indgår i opgørelsen af hvordan den offentlige beskæftigelse udvikler sig.

Udviklingen i den offentlige beskæftigelse baseres på regeringens seneste skøn i enten konvergensprogrammet eller økonomisk redegørelse.

Varig effekt på private beskæftigelse under tidligere regeringer

I tabellen nedenfor fremgår en samlet oversigt over regeringens initiativer, der varigt påvirker den private beskæftigelse i enten opadgående eller nedadgående retning.

jobbarometer tabel2 101019.jpg

 

 

Læs mere om

BESKÆFTIGELSE