Beskæftigelse
For de 40.000 unge på kontanthjælp kan et job være den bedste vej til en uddannelse
17. januar 2020
Debatindlæg
Ikke alle unge på uddannelseshjælp er klar til uddannelse. For nogle er et arbejde det, der skal til. Et job kan give modenhed, struktur på hverdagen og afklaring om fremtidsønsker. Men i dag kan de unge ikke erklæres jobparate, skriver underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening og formand for Dansk Ungdoms Fællesråd i dette debatindlæg.
Af Erik E. Simonsen, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening
og Chris Preuss, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd
Patrick er 19. Han har færdiggjort 9. klasse, men er skoletræt, og han fik derfor ikke et særligt stort udbytte af undervisningen. 10. klasse tog han også med. Han vidste nemlig ikke, hvad han ville. Han begyndte derefter på en erhvervsuddannelse, men han faldt fra under grundforløbet, og sidenhen har han været på uddannelseshjælp – som kontanthjælpen hedder for unge som Patrick under 30 år. Der er ingen stærk opbakning fra forældrene, og i perioder har Patrick været ude i tovene, hvor hash har fyldt for meget.
Der er desværre mange som Patrick – for mange. Også selv om han bare er et billede på den gruppe af unge, vi taler om her.
Godt 40.000 unge i alderen 16-29 år modtager langvarig offentlig forsørgelse. Det vil sige, at de har været på offentlig forsørgelse 80 procent af tiden i løbet af det seneste år. Ud af den gruppe er godt 22.000 på den såkaldte uddannelseshjælp.
Problemstillingen fik børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til for nylig at sige, at »det er frygteligt for de unge, fordi de kommer til at leve nogle liv, hvor andre det meste af tiden bestemmer, hvad deres liv skal indeholde«.
Problemet er, at der i dag er et helt ensidigt fokus på, at uddannelse er den eneste vej frem
Problemet er, at der i dag er et helt ensidigt fokus på, at uddannelse er den eneste vej frem for unge som Patrick. Det var kongstanken, da man indførte uddannelseshjælpen i sin nuværende form, og det er stadig målet at sende unge i Patricks situation i uddannelse. Det sker desværre ofte uden at tage hensyn til, om den unge overhovedet er i stand til at tage en uddannelse eller på grund af vedvarende nederlag i uddannelsessystemet slet ikke er motiveret for at tage en uddannelse.
Derfor foreslår vi, at unge som Patrick, der er på uddannelseshjælp, skal kunne erklæres jobparate.
Ind i arbejdsfællesskabet
At være jobparat er en teknisk term, der i kontanthjælpssystemet betyder, at man er i stand til at få og passe et arbejde. Som reglerne er nu, kan Patrick kun være enten uddannelsesparat eller ’aktivitetsparat’. Ingen af de to kategorier passer særlig godt. Uddannelsesparat betyder, at man kan påbegynde en uddannelse inden for et år. Aktivitetsparat dækker over unge, der har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale problemer. Det er for snævert. For hvad nu, hvis en skoletræt ung mand som Patrick mest af alt ønsker at få et arbejde. Det kan måske give ham en idé om, hvilken retning han gerne vil i?
Der skal være mulighed for at sige, at de unge ganske vist ikke er klar til at begynde på en uddannelse inden for et år, men at et arbejde vil være både sundt og lærerigt.
Et arbejde kan være en god trædesten på vej mod skolebænken. Hvis man gør det muligt at visitere unge som jobparate, kan unge på uddannelseshjælp opnå konkret joberfaring ud fra en kombination af deres interesser, nysgerrighed og virksomhedernes behov. Et job kan motivere de skoletrætte unge, som kan finde frem til deres uddannelsesønske, mens de modnes, udvikler sig personligt og opnår nye kompetencer gennem jobbet. Et job kan give en god struktur på hverdagen med faste mødetider, give gode vaner og træne unge, der har særlige udfordringer, i at indgå i et arbejdsfællesskab med alt, hvad der hører med.
Et job kan motivere de skoletrætte unge, som kan finde frem til deres uddannelsesønske, mens de modnes
For når man er i arbejde, indgår man i et fællesskab med kolleger, hvor man udfører meningsfulde og tydeligt formulerede arbejdsopgaver. Hvor nogen har forventninger til en, og hvor man føler sig værdsat, fordi man bidrager.
Vi tror på, at tydelige forventninger får mennesker til at vokse. Fordi nogen tror på én, og man betros en opgave, der skal løses. Joberfaringen kan i sidste ende være den trædesten på vejen mod uddannelse, som unge i Patricks situation har brug for. Også selv om den uddannelse ender med at pege i en anden retning end det konkrete arbejde, man har udført. Det er ikke så afgørende – bare det leder til enten uddannelse eller varig beskæftigelse.
Gevinst ved uddannelsesaftale
Vi forestiller os helt konkret en model, hvor den unge jobparate skal være til rådighed for arbejdsmarkedet i det antal timer om ugen, som de kan arbejde. Kommunen skal motivere og hjælpe med at knytte kontakten til virksomhederne. Med henblik på at udvikle den unge jobparates kompetencer og erfaringer på arbejdsmarkedet kan kommunen undtagelsesvis give den pågældende tilbud i form af eksempelvis virksomhedspraktik eller løntilskud forud for en almindelig ansættelse. Efter de unge er begyndt i jobbet, skal de efter behov fortsat kunne deltage i relevante kommunale tilbud i fritiden – eksempelvis tilbud, der fremmer deres helbred eller mestring af hverdagen, hvis de slås med en psykisk lidelse eller andet.
Der skal stadig være et tydeligt uddannelsessigte. Det kan ske ved, at kommunerne giver den unge jobparate en uddannelsesvoucher, der indebærer en ret til et forhøjet løntilskud, hvis han eller hun efter en vis tid i beskæftigelse indgår en uddannelsesaftale med en virksomhed - for eksempel som led i en erhvervsuddannelse. Om det så er den virksomhed, den unge har haft arbejde i eller en helt anden, er underordnet – det vigtigste er, at den unge bliver hjulpet videre.
Med uddannelsesvoucheren i hånden er der også en god mulighed for, at kommunen fortsat har kontakt med unge som Patrick og sørger for, at han så vidt muligt kommer uddannelsesmæssigt videre. Derfor foreslår vi, at unge, der erklæres jobparate og kommer i job, stadig har mulighed for støtte fra jobcenteret og for eksempel kan mødes med en mentor efter behov for at tage en status på, hvordan det går. Målet er, at de unge bliver hjulpet til at finde den rigtige uddannelse i takt med, at arbejdserfaringen forhåbentlig gør dem klogere på drømme, ønsker og interesser.
Målet er, at de unge bliver hjulpet til at finde den rigtige uddannelse i takt med, at arbejdserfaringen forhåbentlig gør dem klogere på drømme, ønsker og interesser
Når regeringen her i det nye år skal udvikle gode forslag til, hvordan vi får de tusindvis af unge uden job og uddannelse med ind i fællesskabet for alvor, opfordrer vi til, at man kigger nye veje og bløder op for den snævre tankegang for unge på uddannelseshjælp. Vi skal holde op med at skabe en modsætning mellem beskæftigelse og uddannelse, hvis vi skal have flere unge med på uddannelsesvognen.
Derfor skal kommunerne have et nyt redskab, der kan tages i brug i jobcentrene; den her gruppe unge skal kunne erklæres jobparate. For et job kan både være en tiltrængt håndsrækning til de skoletrætte unge og en god trædesten til videre uddannelse.