Beskæftigelse

Virksomhedernes gode vækstudsigter forsvundet på halvandet år

• Print
• Del
• Tilmeld nyhedsbrev

Nedjustering på nedjustering. Det er tilfældet, hvis man kigger på det seneste års skøn forstigningen i den strukturelle beskæftigelse i den private sektor frem mod 2025. Alene på etår er skønnet sat ned med 58.000 personer. Regeringens udspil om tidlig pension vil betydeen yderligere nedjustering af den strukturelle beskæftigelse med 9.000 personer, men dettetal kan stige, hvis flere end ventet vælger at bruge den nye ordning.

I den sidste 2025-plan, som VLAK-regeringen lagde frem før folketingsvalget i 2019, var der udsigt til en markant stigning i den strukturelle private beskæftigelse frem mod 2025. Den strukturelle beskæftigelse er et mål for den arbejdskraft, der er til rådighed for de private virk-somheder. I april 2019 blev det således skønnet, at der var plads til, at den strukturelle beskæf-tigelse i den private sektor kunne stige med 92.000 personer frem mod 2025.

Et år senere i maj 2020 var skønnet reduceret til under halvdelen, nemlig 34.000 personer, jf. figur 1. Med regeringens forslag til tidlig pension svækkes vækstpotentialet for den private beskæftigelse yderligere til blot 25.000 personer – svarende til 4.000 personer per år. Dermed er gode vækstudsigter for det private erhvervsliv før folketingsvalget forsvundet og reduceret til en omkring en fjerdedel.

Hovedparten af nedjusteringen af den private sektors vækstmuligheder skyldes politiske pri-oriteringer om at øge den offentlige beskæftigelse og sænke arbejdsudbuddet. Nedenfor gennemgås nedjusteringerne trin for trin:

Politisk konsensus om højere offentligt forbrug under valgkampen

I løbet af valg-kampen 2019 ønskede et politisk flertal, at væksten i det offentlige forbrug skulle følge befolkningsudviklingen – det såkaldte demografiske træk – svarende til en vækstrate på 0,6 pct. årligt. I VLAK-regeringens sidste 2025-fremskrivning fra april 2019 var det offentlige forbrug planlagt til at stige med årligt 0,4 pct. frem mod 2025. Et løft af for-brugsvæksten til 0,6 pct. vil øge den offentlige beskæftigelse med 8.000 personer og reducere den strukturelle private beskæftigelse tilsvarende. 

S-regeringen løfter det offentlige forbrug yderligere

I oktober 2019 fremlægger regeringen deres finanslovsforslag og 2025-fremskrivning, hvor de løfter den offentlige for-brugsvækst yderligere til 1,0 pct. årligt frem mod 2025. Det reducerer stigningen i den strukturelle private beskæftigelse frem mod 2025 med 25.000 personer til 59.000 personer.

Coronakrisen og ny befolkningsprognose

Svækkelsen af beskæftigelsen og en ny befolkningsprognose fra Danmarks Statistik har givet den strukturelle beskæftigelse et yderligere hak ned. Således har Finansministeriet i den seneste økonomiske redegørelse fra maj 2020 nedjusteret stigningen i den strukturelle private beskæftigelse fra 2019 til 2021 med 19.000 personer. Hertil kommer, at den nye befolkningsprognose medfører, at stigningen i beskæftigelsen nedjusteres med yderligere 3.000 personer i 2022 til 2025 som følge af færre personer i den erhvervsaktive alder frem mod 2025 sammenlignet med tidligere.

Besparelse på offentligt konsulentforbrug

I maj 2020 har regeringen aftalt med KL og Danske Regioner at gennemføre yderligere besparelser på eksterne private konsulenter i den offentlige sektor på i alt 2 mia. kr. årligt. Midlerne skal ifølge regeringen i stedet gå til mere velfærd og grøn omstilling. Omprioriteres 2 mia. kr. fra køb af private kon-sulenter til offentlig velfærd, vil man kunne løfte den offentlige beskæftigelse med 3.000 personer (inden for den samme vækstrate i det offentlige forbrug).

Udspil til tidlig pension

Regeringens forslag til tidlig pension skønnes ifølge regeringens egne beregninger at trække 9.000 personer ud af arbejdsstyrken, hvilket vil reducere beskæftigelsen i den private sektor med tilsvarende. Det betyder, at stigningen i den strukturelle private beskæftigelse frem mod 2025 reduceres til 25.000.

Regeringens forslag om tidlig pension kan potentielt ende med at svække arbejdsstyrken med mere end regeringens eget skøn – som ifølge Beskæftigelsesministeriet er behæftet med "betydelig usikkerhed". Fx antages ca. 60 pct. af de berettigede til tidlig pension at bruge ordningen. Hvis flere vælger at benytte ordningen, kan arbejdsstyrketabet blive mærkbart større.

De forringede vækstmuligheder for virksomhederne frem mod 2025 efterlader et stort behov for, at der rettes et fokus mod virksomhedernes vækstmuligheder på den længere bane, så Danmark ikke står med et permanent tab af velstand efter coronakrisen samt at dansk økonomi fortsat står robust til at kunne klare fremtidige kriser.