Beskæftigelse
De offentlige finanser kan hurtigt gå i rødt, hvis pensionsalderen sænkes
2. maj 2022
Debatindlæg
Selv små lempelser af levetidsindekseringen af folkepensionsalderen kan ende i store offentlige underskud og massiv gældsætning af danskerne. Det burde være det første politikerne har i tankerne, når Pensionskommission i denne uge kommer med deres anbefalinger til ændringer i pensionssystemet.
En ny DA-analyse omtalt i denne avis viser nemlig, at holdbarheden af de offentlige finanser hurtigt kan gå i rødt, hvis indekseringen af pensionsalderen svækkes.
I dag følger pensionsalderen vores levetid. Det betyder, at hvis vi lever længere, stiger pensionsalderen tilsvarende. Denne 1-1-sammenhæng sikrer, at de offentlige finanser er robuste overfor stigende levetid.
Aktuelt kan den finanspolitiske holdbarhed opgøres til 1,2 pct. af BNP, når man indregner det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Denne ”overholdbarhed” kan give indtryk af, at man sagtens kan sænke pensionsalderen i fremtiden. Men den præmis er både forkert og farlig. Holdbarhed er nemlig ikke råderum, som politikerne frit kan disponere over. Dertil er beregningerne alt for usikre.
Den usikkerhed understreges af en ny rapport fra Rockwoolfondens forskningsenhed. Rapporten ”Et aldrende Danmark” viser et alternativt scenarie med en markant højere levetid. I Rockwoolfondens såkaldte catch-up-scenarie, hvor danskernes levetid i 2070 vil være den samme som i de lande, hvor man lever længst, vil restlevetiden for 65-årige stige med yderligere 2,1 år i 2070 i forhold til den nuværende befolkningsfremskrivning.
Med de nuværende regler for levetidsindeksering af pensionsalderen kan en højere levetid godt rummes indenfor holdbare offentlige finanser. Det skyldes netop, at de nuværende regler sikrer en 1-til-1 sammenhæng mellem levetid og pensionsalder, så beskæftigelsen kan følge med stigningen i antallet af ældre.
Men når Pensionskommission i denne uge skal komme med forslag til en lempeligere indeksering af folkepensionsalderen, så kan holdbarheden nemt går fra sort til rødt. Selv med en mindre lempelse i form af en model med en fast andel af livet på folkepension, svækkes holdbarheden med hele 1,5 pct. af BNP til -0,3 pct. af BNP, når der regnes med en højere levetid.
Dermed er de offentlige finanser uholdbare på længere sigt, og vi vil se ind i en fremtid med vedvarende og stigende underskud på de offentlige finanser. Når holdbarheden svækkes så markant, skyldes det, at beskæftigelsen ikke kan følge med antallet af ældre, og der vil ikke være hænder eller råderum på de offentlige finanser til at håndtere de flere ældre i befolkningen.
Det viser, at selv små ændringer i levetidsindekseringen af pensionsalderen kan ende med store offentlige underskud og massiv gældsætning af danskerne.
Derfor skal vi holde fast i den nuværende levetidsindeksering. Det sikrer en robust offentlige økonomi, som kan håndtere, at vi bliver flere ældre i fremtiden. Også hvis udfordringen skulle blive større end forventet.
Bragt i Børsen den 2. maj 2022.