Beskæftigelse
Nej fagbevægelse - der er ikke 100.000 ledige danskere at ansætte
27. september 2021
Debatindlæg
Dele af fagbevægelsen har i den aktuelle debat om mangel på arbejdskraft flere gange fremført, at der er 100.000 ledige, som virksomhederne bare kan ansætte. Men det er en grov forenkling af ledighedstallene og helt misvisende.
Arbejdsgiverne kan bare ansætte nogle af de 100.000 ledige, er ofte modsvaret fra fagbevægelsen, når mangel på arbejdskraft kommer op. Men det er en misvisende forsimpling af virkeligheden. Der står nemlig ikke en kø på 100.000 personer, som bare kan ansættes i morgen. Det er korrekt, at der er omkring 108.000 ledige i øjeblikket i Danmark. Men det er ikke det samme som, at der er 108.000, som kan tage et hvilket som helst job i morgen.
For det første er der altid en grad af søgeledighed - altså folk som er ledige, mens de søger efter et job. Den del af ledigheden er ret stabil, og det er meget normalt, at folk har en kort ledighedsperiode, når de går fra et job til et andet. Søgeledigheden kan anslås til mindst 25-30.000 fuldtidspersoner ud af de 100.000.
For det andet viser en ny DA-analyse, at omkring hver fjerde arbejdsløse – svarende til ca. 27.000 – reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. De ønsker ikke et job og søger derfor heller ikke. Det ved vi fra de svar, som de selv giver i Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse. Disse personer kan man motivere til at tage et arbejde på forskellige måder, men det kræver en indsats.
I ledigheden indgår også langtidsledige, som desværre har været stigende under coronanedlukningen. Den ligger aktuelt på ca. 33.000. En længere periode uden for arbejdsmarkedet kan betyde tab af kompetencer og motivation for den ledige. Der er al mulig grund til at gøre en stor indsats for at få denne gruppe i beskæftigelse, men det er ikke nødvendigvis nogen, som med lethed kan hoppe ind i et job i morgen.
Det er med andre ord meget svært at komme til bunds i ledighedskøen. I økonomsprog siger man, at strukturerne på arbejdsmarkedet sætter en nedre grænse for, hvor langt ledigheden kan komme ned.
Finansministeriet skønner, at ledighedens strukturelle niveau ligger på omkring 120.000 personer i 2021 i Danmark. Det betyder altså, at vi i dag ligger godt 10.000 under den strukturelle ledighed. Strukturledigheden er det ledighedsniveau som er foreneligt med en stabil økonomisk udvikling. Kommer man under det strukturelle niveau opstår der pres på arbejdsmarkedet og økonomien.
Det er dog ikke et problem, at vi kommer under den strukturelle ledighed i en kortere periode. Men hvis vi i en længere periode ligger langt under det strukturelle niveau, så vil man få udbredte problemer med flaskehalse på arbejdsmarkedet. Det vil føre til overophedning af økonomien og i sidste ende lavkonjunktur.
Lavkonjunkturer går ud over hele økonomien og vil også få store konsekvenser for alle i Danmark og betyde tab af velstand. I DA er vi meget optaget af, at dette opsving ikke ender der. Vi vil gerne have, at vi så længe som muligt kan skabe vækst og arbejdspladser i Danmark og gøre samfundskagen større til gavn for os alle sammen.
Så lad os droppe al snakken om, at der er 100.000 personer, som blot står og venter på, at virksomhederne ansætter dem. Det er der ikke, og det finder man hurtigt ud af, hvis man tager et nærmere kig på tallene.
Udfordringen er reelt, og vi kan kun får fuldt udbytte af opsvinget efter corona gennem reformer, som sikrer, at der er nok hænder og hoveder til at opfylde erhvervslivets efterspørgsel på arbejdskraft. Derfor skal vi have større arbejdsudbud. Vi skal have de unge hurtigere i beskæftigelse, flere ældre til at blive på arbejdsmarkedet, mere udenlandsk arbejdskraft og gøre mere for at personer på passiv forsørgelse kommer i job. Det burde være i alles interesse at sikre, at samfundet får optimalt udbytte af opsvinget – herunder at så mange som muligt kommer i job til glæde for dem selv og samfundet.