Beskæftigelse

Re­ge­ringen gam­b­ler med den sun­de fi­nans­po­li­tik

• Print
• Del
• Tilmeld nyhedsbrev

Danmark har grundlæggende sunde offentlige finanser. Derfor har vi – modsat mange andre EU-lande – haft finanspolitiske muskler til at holde hånden under økonomien i løbet af coronakrisen. Den danske økonomi er derfor kommet godt ud af krisen, og vi har klaret os langt bedre end landene omkring os.

Det gode udgangspunkt skyldes gode og rettidige reformer af arbejdsmarkedet, og ikke mindst at der er kommet styr på de offentlige udgifter efter flere årtier med systematisk overforbrug i kommuner og regioner.

Men nu er regeringen stille og roligt ved at undergrave fundamentet for den sunde finanspolitik og sætte den finanspolitiske disciplin over styr.

Med velfærdsloven vil regeringen fastlåse de offentlige udgifter hvert år til befolkningsudviklingen – målt ved det såkaldte demografiske træk. Med udsigt til en fortsat stigende befolkning betyder velfærdsloven, at regeringen garanterer, at de offentlige forbrugsudgifter skal stige hvert år i fremtiden.

Velfærdsloven gør det sværere for politikkerne at føre en fornuftig finanspolitik, når man på forhånd har besluttet, at de offentlige udgifter skal stige, uanset om det er fornuftigt eller ej. Når man aldrig kan reducere de offentlige forbrugsudgifter, så har man ikke muligheden for at stramme finanspolitikken hvis nødvendigt eller normalisere udgifterne efter et år med højt forbrug. Velfærdsloven bliver hermed en betonklods om benet i udgiftspolitikken.

Forudsætningen for en effektiv offentlig sektor er, at produktiviteten stiger – at vi løbende finder smartere måder at udføre arbejdet på, uden at der tilføres flere ressourcer. Når kommuner og regioner på forhånd er sikret flere penge hvert år, svækkes incitamentet til at effektivisere, hvilket vil medføre, at borgerne vil få langt mindre for deres skattekroner. Det kan i sidste ende føre til en offentlig sektor, som er præget af bureaukrati og ineffektivitet.

Den manglende finanspolitiske disciplin kommer også til udtryk i den aktuelle himmelflugt i den offentlige beskæftigelse. Den offentlige beskæftigelse er nu mere end 30.000 højere end før coronakrisen, og niveauet i august ligger 14.000 over Finansministeriets skøn for 2022. Det er med andre ord urealistisk, at det skøn holder.

Finanspolitikken er dermed langt mere lempelig end det, Finansministeriet har planlagt, og mere lempelig end det, der er passende i den aktuelle situation med stort pres på det danske arbejdsmarked.

Det overordnede indtryk er, at Finansministeriet ikke har styr på udviklingen i kommunerne og regionerne, og at vi er vidne til den samme udvikling med kraftigt stigende offentlig beskæftigelse, som man så efter finanskrisen i 2007-08. Det tog efterfølgende årevis at rette op på det overforbrug.

Regeringen bør værne om de sunde offentlige finanser – både i dag og i de kommende år. De bør derfor stramme finanspolitikken, så den offentlige beskæftigelse kommer tilbage på niveauet fra før coronakrisen, og de bør droppe forslaget om velfærdsloven.

Bragt i Børsen den 1. november 2021