Beskæftigelse

Stigningen i den offentlige beskæftigelse halverer råderummet

• Print
• Del
• Tilmeld nyhedsbrev

Den offentlige beskæftigelse er steget markant i løbet af coronakrisen. Udviklingen ligger langt over Finansministeriets skøn, og der er ikke tegn på opbremsning. Hvis ikke regeringen er i stand til at reducere beskæftigelsen i den offentlige sektor, så vil det finanspolitiske råderum i 2025 blive halveret fra 16 mia. kr. til 8 mia. kr. Heraf er under 7 mia. kr. reelt til rådighed, og det vil ikke være tilstrækkeligt råderum til at det offentlige forbrug kan følge befolkningsudviklingen eller til andre prioriteringer indenfor eksempelvis klima. Hvis den offentlige beskæftigelse ikke normalise-res, er der med andre ord ikke råderum til, at regeringen kan gennemføre centrale politiske priori-teringer, og det vil nødvendigt at hæve skatte og afgifter for at finde finansiering.

Den offentlige beskæftigelse er 30.000 højere end niveauet før coronakrisen, og beskæftigelse i den offentlige sektor ligger i øjeblikket langt over Finansministeriets seneste skøn for 2021 og 2022. Med det seneste tal for september ligger den offentlige beskæftigelse 10.000 over Finansministeriets skøn for 2021. Det er velopmærke efter, at skønnene er revideret kraftigt opad i takt med den stigende offentlige beskæftigelse, jf. figur 1. Med et højt niveau for antallet af stillingsopslag i den offentlige sektor i oktober er der ydermere ikke tegn på, at antallet af offentligt ansatte vil falde i de kommende måneder. Derfor er der udsigt til endnu en opjustering i regeringens kommende prognose i december.

De løbende opjusteringer af Finansministeriets skøn indikerer, at den højere offentlige beskæftigelse har bidt sig fast, og at det er tvivlsomt om, man vil se den normalisering af antallet af offentligt ansatte, som er indbygget i Finansministeriets skøn.

Hvis ikke den offentlige beskæftigelse nedbringes, vil det reducere det økonomiske råderum frem mod 2025 og dermed regeringens finanspolitiske muligheder i kommende år.

Det kan ses ved at opstille et alternativt scenarie, hvor den offentlige beskæftigelse forbliver uændret på niveauet i september 2021 frem mod 2025. Den offentlige beskæftigelse vil i dette tilfælde være langt højere end det, som regeringen lægger op til i 2025-forløbet, jf. figur 2.

Det alternative scenarie viser, at hvis den offentlige beskæftigelse ikke reduceres fra det aktuelt høje niveau, så vil det finanspolitiske råderum være langt mindre frem mod 2025. I det alternative forløb med en fortsat høj offentlig beskæftigelse, vil det offentlige forbrug stige i sådan grad, at råderummet udgør 8 mia. kr. i 2025 i forhold til 2022. Det er en halvering i forhold råderummet på 16 mia. kr. i 2025-forløbet, jf. figur 3.

Regeringen forventer, at det offentlige forbrug vil falde fra 2021 til 2022 grundet lavere vareindkøb samt lavere offentlig beskæftigelse – og herefter stige gradvist. I det alternative forløb vil det offentlige forbrug også falde fra 2021 til 2022 som følge af lavere offentlige køb af varer (heriblandt værnemidler mod coronapandemien). En øget offentlig beskæftigelse vil dog medføre, at faldet bliver langt mindre end forventet. En fortsat høj offentlig beskæftigelse vil øge det offentlige forbrug gennem hele perioden 2021-2025 i forhold til det skønnede niveau i 2025-forløbet, jf. figur 4.

Råderummet er ikke længere tilstrækkeligt til at gennemføre velfærdsloven

En del af det finanspolitiske råderum i perioden 2023-2025 omfatter dog midler, som allerede er reserveret til bestemte formål. Det inkluderer et løft af forsvaret i Forsvarsforliget samt en reserve til sikring af gode rammebetingelser i dansk erhvervsliv i forbindelse med Nordsøaftalen. Fraset disse reserverede midler udgør råderummet til øvrige forhold blot 6 ¾ mia. kr. i 2025 i forhold til 2022, jf. tabel 1. Til sammenligning udgør råderummet til øvrige forhold 14,5 mia. kr. i 2025 i forhold til 2022, hvis det offentlige forbrug udvikler sig som i 2025-forløbet.

Dermed er der ikke tilstrækkeligt råderum til, at det offentlige forbrug kan stige med befolkningsudviklingen efter 2022 (det såkaldte demografiske træk), som ifølge Finansministeriet udgør en udgift på omkring 8,5 mia. kr. fra 2022 til 2025.

Det betyder reelt, at regeringen ikke vil have råd til at implementere velfærdsloven, hvis ikke den offentlige beskæftigelse reduceres i de kommende år. Der vil ligeledes ikke være råd til klima, erhvervslivet eller andre af regeringens prioriteter uden yderligere finansiering fra øgede skatter og afgifter.

Det viser, at velfærdsloven er rigid og uhensigtsmæssig, hvor væsentlige frihedsgrader i finanspolitikken helt unødvendigt parkeres i lovgivningen. I ovenstående alternative forløb vil velfærdsloven være en stopklods for en normalisering af de offentlige udgifter, og man vil være nødt til at hæve skatter og afgifter for at finde finansiering til at løfte det offentlige forbrug i takt med den demografiske udvikling.