Beskæftigelse
De offentlige finanser er slet ikke så robuste, som mange tror
12. december 2022
Debatindlæg
Coronapandemien havde ingen set komme blot et år før. Derfor skal fremskrivninger for 2050 ikke få os til at hvile på laurbæerne.
Af Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening.
I debatten omkring behovet for reformer fremfører reformkritiske kræfter, at der slet ikke er behov for nye reformer, som øger arbejdsudbuddet, da vi har overholdbare offentlige finanser. Ifølge kritikerne er der derfor masser af råderum til at finansiere den grønne omstilling, udbygge den offentlige velfærd osv.
Men det kan hurtigt blive en sovepude og skabe falsk tryghed at tro, at de offentlige finanser er sunde og robuste. Kigger vi efter i sømmene, er den offentlige økonomi nemlig ikke så immun over for fremtiden, som mange tror.
Den finanspolitiske holdbarhed kan opgøres til ca. 1,4 pct. af bnp. Det betyder, at finanspolitikken i princippet kan lempes permanent med 35 mia. kr. uden at dansk økonomi bliver uholdbare.
Men de næste 20-30 år vil der være underskud på de offentlige finanser. Når de offentlige finanser er holdbare, skyldes det alene en forventning, om, at der kommer overskud igen efter 2050. Men der er jo ingen sikkerhed for, at overskuddene materialiseres i virkeligheden.
Man skal ikke pille meget i beregningsforudsætningerne, før hele den finanspolitiske holdbarhed kan være væk. Der er f.eks. stor usikkerhed om vores levetid
De seneste par år med corona, krig i Ukraine samt energi- og inflationskrise har med al tydelighed vist, at vi lever i en usikker tid.
Derfor er fremskrivningerne af de offentlige finanser i sagens natur meget usikre – særligt jo længere ud i fremtiden, vi kommer. Man skal ikke pille meget i beregningsforudsætningerne, før hele den finanspolitiske holdbarhed kan være væk. Der er eksempelvis stor usikkerhed om vores levetid og arbejdstid.
Reformer og regeringsforhandlinger
Den usikkerhed ses tydeligt i udregninger, som Finansministeriet har foretaget på baggrund af et alternativt scenarie for danskernes levetid opgjort af Rockwoolfondens forskningsenhed. I dette scenarie forudsættes danskernes levetid i 2070 at være den samme som i de lande, hvor man lever længst.
Det er kun godt, hvis vi lever længere, end vi regner med. Men vi må ikke glemme, at det også vil være en stor presbold mod de offentlige finanser. Den finanspolitiske holdbarhed vil nemlig blive forværret med hele 5 pct. af bnp, hvis scenariet bliver til virkelighed, og så vil der være udsigt til store og stigende underskud, så langt øjet rækker.
Et andet usikkerhedsmoment er udviklingen i danskernes arbejdstid, som de seneste årtier har været faldende. Finansministeriet har tidligere beregnet, at en fortsat tendens med let faldende individuel arbejdstid, vil svare til et fald i fuldtidsbeskæftigelsen på ca. 66.000 personer frem mod 2060. Det vil medføre, at stort set hele holdbarheden er væk.
De offentlige finanser kan altså hurtigt gå i rødt, hvis fremtiden udvikler sig anderledes, end vi regner med. De offentlige finanser er med andre ord slet ikke så robuste, som vi bryster os af. Derfor er det også nødvendigt, at de igangværende regeringsforhandlinger ender med et ambitiøst reformprogram, der øger beskæftigelsen markant og styrker de offentlige finanser, så vi er bedre rustet til fremtiden, uanset hvordan den ender med at se ud.
Bragt i Børsen den 12. december 2022.