Beskæftigelse

Jobfesten er blevet ædt op af faldende arbejdstid

• Print
• Del
• Tilmeld nyhedsbrev

Beskæftigelsen har aldrig været højere, end den er lige nu, og der er kommet ca. 280.000 flere i job siden 2000. Alligevel har arbejdsgivernes udfordringer med mangel på arbejdskraft aldrig været større.

Af Anders Borup Christensen, cheføkonom i DA

Det lyder selvmodsigende, men forklaringen er i virkeligheden ret simpel. Det viser sig nemlig, at stigningen i antallet af beskæftigede er blevet ædt op af faldende arbejdstid. Hvis der tages højde for lavere arbejdstid, er beskæftigelsen, når den omsættes i hvor mange timer, der lægges på arbejdspladserne, steget markant mindre, end den almindelige opgørelse viser.

I 2000 arbejdede danskerne i gennemsnit 35 timer om ugen, mens de i 2021 arbejdede 32 timer om ugen. Flere studerende, personer i støttet beskæftigelse og ældre, som arbejder mindre end fuldtid, er en del af forklaringen. Men der har også været en generel tendens til, at helt almindelige lønmodtagere arbejder mindre.

Faldet i arbejdstiden på 3 timer om ugen lyder måske ikke af meget, men det har en stor effekt på arbejdsudbuddet. Det er kun steget med ca. 4.000 personer om året i perioden fra 2000-2021, når man tager højde for den lavere arbejdstid.

"Udover reformer har internationale medarbejdere også spillet en nøglerolle. Reformer og internationale medarbejdere har holdt hånden under vores arbejdsmarked"

Når der trods alt er sket en mindre stigning i arbejdsudbuddet, så skyldes det alene, at der over en lang årrække er blevet gennemført reformer. Uden disse var arbejdsudbuddet faldet fra 2000 til 2021. Udover reformer har internationale medarbejdere også spillet en nøglerolle. Hvis bidraget herfra fraregnes, så vil faldet i arbejdsudbuddet være endnu større. Reformer og internationale medarbejdere har holdt hånden under vores arbejdsmarked.

I år ventes den højeste andel af befolkningen at være i job. Men hvis der tages højde for, at folk arbejder mindre, og at vi er på et konjunkturhøjdepunkt, så er det ikke længere tale om et toppunkt. Faktisk udgør den underliggende strukturelle fuldtidsbeskæftigelse en mindre andel af befolkningen i dag, end den gjorde i 2000. Der er således gradvist blevet færre hænder til at løse arbejdsopgaverne i både den private og offentlige sektor.

Ifølge Finansministeriets fremskrivning sker der heller ikke meget med arbejdsudbuddet, når man kigger frem mod 2030. Der er kun udsigt til en lille stigning. Og hvis tendensen til lavere arbejdstiden fortsætter, så kan den stigning hurtigt vendes til et fald.

Så når støvet efter valgkampen har lagt sig, så er det helt afgørende, at en kommende regering igen sætter en ambitiøs reformkurs, som øger arbejdsudbuddet. Det betyder jo også noget for, om valgløfterne om et bedre sundhedsvæsen og en hurtigere grøn omstilling kan indfries.

Det bliver nødvendigt, at den kommende regering tager hele værktøjskassen i brug. Vi skal have flere unge hurtigere i job eller uddannelse. Vi skal have langt flere internationale medarbejdere, og vi skal sørge for, at raske og rørige seniorer bliver i job i stedet for at gå på pension. At gøre intet vil give dansk økonomi enorme udfordringer og gøre alle danskere fattigere.

Kommentaren blev bragt i Børsen den 17. oktober 2022.