Q&A om pensionsalder

Beskæftigelse

Q&A om pensionsalder

Artikel

Hvorfor bliver pensionsalderen højere? Og hvad skal Pensionskommissionen? Få svar på spørgsmålene i Dansk Arbejdsgiverforenings Q&A om pension.

Hvad laver Pensionskommissionen?

Kommissionen blev nedsat i 2020 af regeringen og partierne bag aftalen om ret til seniorpension, som den daværende VLAK-regering indgik med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i maj 2019.

Pensionskommissionen skal blandt andet se på virkningerne af en lempeligere levetidsindeksering, så folkepensionsalderen stiger i et langsommere tempo for årgange, som går på pension fra 2040.

Hvad er levetidsindeksering?

Principperne for levetidsindeksering af folkepensionsalderen blev aftalt i forbindelse med Velfærdsaftalen fra 2006. Konkret betyder indekseringen, at vi skal være flere år på arbejdsmarkedet i takt med, at vi lever længere.

Første levetidsindeksering får virkning fra 2030, hvor folkepensionsalderen forhøjestil 68 år. Efterlønsalderen ændres dermed fra 64 år til 65 år i 2027.

Hvorfor skal vi arbejde i længere tid?

Det er et sundt princip, at hvis vi lever længere, skal vi også arbejde længere. Ellers får vi svært ved at få tingene til at hænge sammen. Levetidsindekseringen er nemlig med til at sikre, at dansk økonomi hænger sammen, når der i de kommende år kommer flere ældre.

Hvis pensionsalderen ikke stiger, ville det betyde, at vi får færre ressourcer til f.eks. sundhed, undervisning, ældre, klima og forsvar.

Fortjener de, der har arbejdet i længst tid, ikke at gå på pension, hvis de er nedslidte?

Kan man ikke længere arbejde, skal man naturligvis have hjælp. Vi har en lang række forskellige tilbagetrækningsordninger, fx seniorpension, arnepension og førtidspension, som giver mange muligheder for at gå på tidlig pension. Ikke alene for dem, der ikke kan arbejde, men nu også for dem, der har været mange år på arbejdsmarkedet.

Læs mere om

BESKÆFTIGELSE