Beskæftigelse
Den offentlige jobfest er løbet løbsk
3. april 2023
Debatindlæg
40.000 personer. Så meget er antallet af offentlige ansatte steget de seneste tre år, og der er ikke tegn på, at udvikling er ved at bremse op. De seneste tal for januar viser, at antallet af offentlige ansatte fortsætter opad i 2023 med en stigning på 1.700 personer.
I 2020 og 2021, hvor stigningen i den offentlig beskæftigelse var særligt eksplosivt, blev udviklingen forklaret af den tidligere regering med, at stigningen skyldtes håndteringen af coronakrisen, som krævede væsentlige flere ansatte inden for sundhedsvæsenet. Efter corona var forventningen derfor, at antallet af offentlige ansatte ville falde. Det er ikke sket. I stedet er den offentlige beskæftigelse steget med over 10.000 personer i 2022, hvilket sætter en tyk streg under, at stigningen ikke kun hænger sammen med corona.
Med en regering, som vil gøre op med bureaukrati og unødig administration, ligger det til højrebenet at nedbringe antallet af administrative ansatte.
Udviklingen har ligget langt ud over det planlagte, og Finansministeriet har gang på gang opjusteret deres skøn for den offentlige beskæftigelse. Nu også i deres seneste prognose fra marts.
Og hvad har man så fået for pengene? Ud af de 40.000 flere ansatte er der alene kommet 10.000 flere inden for sundhedsvæsenet, og samtidig har der været en tilsvarende stigning inden for offentlig administration mv.
En analyse af DI fra sidste år viser desuden, at antallet af administrative ansatte i kommu-nerne er steget mere end ansatte inden for borgernær velfærd fra 2007 til 2022. Tilbage står altså, at administration og bureaukrati fylder mere end tidligere, mens kernevelfærdsopga-ver som omsorg og pleje fylder mindre. Det virker som om, at den offentlige jobfest er løbet løbsk.
Alligevel forsørger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) at tegne et billede af, at udviklingen i den offentlige beskæftigelse slet ikke har taget overhånd, idet antallet af arbejdstimer i den offentlige sektor pr. borger er faldet. Det er en meget enøjet måde at se udviklin-gen i den offentlige beskæftigelse på. Det er ikke nogen naturlov, at antallet af offentligt ansatte skal følge befolkningen.
AE-rådet glemmer at tage offentlige produktionsforbedringer med i deres fremstilling. Blot fordi arbejdstiden pr. borger ikke er steget, er det ikke ensbetydende med, at kvaliteten af den offentlige service er faldet. Tal fra Danmarks Statistik viser, at produktiviteten i den offentlige sektor i gennemsnit er steget med 0,4 pct. hvert år fra 2007 til 2021, så selvfølgelig kan man fastholde og endda forbedre kvaliteten af den offentlige velfærd, selvom ti-merne pr. borger falder.
Med den fortsatte stigning i antallet af offentlige ansatte, er det en bunden opgave ved de kommende finanslovs- og kommuneforhandlinger at få styr på væksten i den offentlige beskæftigelse. Med en regering, som vil gøre op med bureaukrati og unødig administration, ligger det til højrebenet at nedbringe antallet af administrative ansatte. På den måde vil man kunne nedbringe den offentlige beskæftigelse og sikre flere medarbejdere til private virksomheder.