Beskæftigelse
Internationale medarbejdere holder hånden under velfærdssamfundet
23. juni 2023
Debatindlæg
En væsentlig del af de 16 milliarder kroner ekstra i det finanspolitiske råderum frem mod 2030 skyldes en stor stigning af internationale medarbejdere på arbejdsmarkedet. Derfor skal vi gøre det nemmere at tiltrække og fastholde dem i Danmark.
Af Erik E. Simonsen, vicedirektør for beskæftigelse og arbejdskraft i Dansk Arbejdsgiverforening.
Der er rigeligt med ønsker til vores velfærdssamfund, som øger de offentlige udgifter og lægger beslag på det økonomiske råderum for den offentlige sektor. I de kommende år skal der bruges milliarder på alt lige fra den grønne omstilling til et nyt forsvarsforlig. Der skal bruges penge til at styrke sundhedsvæsenet, flere børn og plejekrævende ældre.
Politikerne fik dog en hjælpende hånd forleden, da Finansministeriet kom med det såkaldte konvergensprogram for 2023, som giver en status for udsigterne for dansk økonomi. Her kom man nemlig frem til, at det finanspolitiske råderum frem mod 2030 er væsentligt større end tidligere beregnet. Samlet set blev råderummet fra 2023 til 2030 opjusteret med cirka 16 milliarder kroner. En god nyhed, der giver bedre økonomiske forudsætninger for at håndtere de mange udfordringer og opgaver, det danske velfærdssamfund ser ind i.
Men hvor kommer de 16 milliarder kroner så fra? Finansministeriet peger selv på, at en væsentlig andel stammer fra den store stigning i antallet af internationale medarbejdere på det danske arbejdsmarked. Af de 16 milliarder i opjustering kan mere end 10 milliarder kroner henføres til blandt andet flere internationale medarbejdere og færre efterlønsmodtagere, der samlet set løfter den strukturelle beskæftigelse med cirka 30.000 personer i 2030.
Internationale medarbejdere på det danske arbejdsmarked, på ordentlige løn- og ansættelsesvilkår, skaber altså en enorm velstand i vores samfund. Og samtidig afbøder de en del af den store mangel på medarbejdere, vi ser på det private såvel som offentlige arbejdsmarked.
At de internationale medarbejdere er afgørende for vores velstand og velfærd er ikke nyt. I Finansministeriets seneste økonomiske analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser, fremgik det, at udlændinge, der kommer hertil for at arbejde på en erhvervsordning, har et årligt nettobidrag til de offentlige finanser på cirka 120.000 kroner per person.
Med andre ord er de internationale medarbejdere kort sagt en god forretning for Danmark og en vigtig forudsætning for, at vi kan styrke beskæftigelsen og har råd til at håndtere de økonomiske udfordringer, som vi står over for i de kommende år. Det skal ikke mindst ses i lyset af, at vi ved, hvor notorisk vanskeligt det er at gennemføre reformer, som øger arbejdsudbuddet i den danske arbejdsstyrke.
Der er derimod flere lavthængende frugter i forhold til at gøre det nemmere for internationale medarbejdere at komme her til landet og opholde sig i Danmark. Som det første kunne regeringen og Folketinget starte med at afvikle det omfattende bureaukrati, der er for internationale medarbejdere. For eksempel bør man afskaffe kravet om, at løn skal udbetales til en dansk bankkonto. Det er blot et ud af mange forslag, vi har i DA til at mindske bureaukratiet.
For det andet kunne man også gøre det nemmere for statsborgere fra Storbritannien at få adgang til det danske arbejdsmarked. Vi kunne for eksempel starte med at give borgere fra Storbritannien ret til at opholde sig i Danmark, hvis de har en kontrakt på et job i Danmark af mere end 30 timers varighed ugentligt. Der er ingen grund til at skade os selv på grund af brexit.
Vi har mange flere forslag, som vi meget gerne vil indgå i en dialog med regeringen og Folketinget om. Regeringen er kommet med en række gode forslag, og tilsvarende har KLAR-alliancen med Konservative, Liberal Alliance og Radikale. Grundlaget er godt. Nu gælder det om at komme i gang med at handle, så vi kan øge velstanden, afhjælpe en del af den store mangel på medarbejdere og dermed bidrage til finansieringen af vores velfærdssamfund i lyset af de mange kommende udfordringer.
Debatindlæg bragt i Politiken den 23. juni 2023.