Beskæftigelse

Ryd op i sanktionerne

• Print
• Del
• Tilmeld nyhedsbrev

Reglerne for kommunernes sanktionering af kontanthjælpsmodtagere er alt for komplicerede og uklare. Der er behov for at rydde op i reglerne i forbindelse med den kommende reform af jobcentrene.

Af Erik E. Simonsen, vicedirektør for beskæftigelse og arbejdskraft i Dansk Arbejdsgiverforening.

Kommunerne begår mange fejl, når de sanktionerer kontanthjælpsmodtagere, der gentagne gange ikke står til rådighed. Det fremgår af en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen. Undersøgelsen har resulteret i kritik af kommunerne fra flere sider, og der har været flere historier om kontanthjælpsmodtagere, der uretmæssigt har fået frataget deres ydelse. Men sagen er mere nuanceret, end medierne giver indtryk af.

Kommunerne skal selvfølgelig overholde reglerne og kun trække kontanthjælpsmodtagere i ydelsen, når de ikke lever op til deres pligt om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Men et andet vigtigt punkt i undersøgelsen er, at den illustrerer, at de nuværende sanktionsregler er omfattende, bureaukratiske og ugennemskuelige.

Lad mig nævne nogle eksempler.

For at sanktionere en kontanthjælpsmodtager, der ikke møder op til en samtale, skal kommunen gøre, hvad den kan for at komme i kontakt med vedkommende. Reglerne siger, at kommunen skal være helt sikker på, at der ikke er en rimelig grund til, at personen ikke er mødt op. Her skal kommunen altså holde tungen lige i munden, når den skal vurdere, hvad der er rimeligt eller ej. Samtidig står det også hen i det uvisse, hvornår kommunen har gjort nok for at kontakte personen.

Med uklarheden stiger risikoen desværre også for fejl og uretmæssige sanktioneringer.

Et andet eksempel er, at kommunerne har pligt til at vejlede personer på kontanthjælp om deres rettigheder og pligter hvert halve år. De har tilmed pligt til at gøre det hyppigere, hvis kontanthjælpsmodtageren har behov for det – ellers må kommunen ikke sanktionere. Men her må man stille spørgsmålstegn ved, om det ikke er tilstrækkeligt at informere om reglerne én gang. På andre lovområder er det borgernes egen pligt at være orienteret om reglerne.

Et tredje eksempler er, at kommunerne i særligt alvorlige tilfælde kan trække kontanthjælpen i op til tre måneder, hvis en person flere gange bliver væk fra samtaler på jobcentret. Der er dog enormt store forskelle på, hvorvidt kommunerne bruger den sanktion. I Københavns Kommune sanktionerede man 56 personer i 2. kvartal 2022, mens 70 kommuner ikke sanktionerede en eneste i samme periode.

Det er blot tre eksempler på en meget lang liste af snørklede og administrativt ressourcekrævende regler, der skaber uklare rammer for kommunernes arbejde. Og med uklarheden stiger risikoen desværre også for fejl og uretmæssige sanktioneringer – på samme måde som de snørklede regler fører til en risiko for, at nogle, som burde sanktioneres, ikke bliver det.

Derfor er der behov at man som led i reformen af jobcentrene kigger på reglerne om sanktioner og gør dem markant mere enkle. Samtidig bør man indtænke digitale løsninger og automatisering, hvilket kan gøre sagsbehandlingen mindre ressourcekrævende og mere effektiv.

Det vil være til gavn for både borgernes retssikkerhed og for kommunerne, så de kan sikre, at det vigtige princip om ret og pligt kan håndhæves i praksis, så flest muligt kommer i arbejde igen.

Debatindlæg bragt i Jyllands-Posten den 30. maj 2023.