Beskæftigelse
Jobfesten i den offentlige sektor spænder ben for vækst og velstand
2. marts 2026
Debatindlæg
Den offentlige sektor har aldrig været større. Mens virksomheder mangler arbejdskraft, vokser administrationen – og det hæmmer vækst og velstand. Uden et opgør med den offentlige vækst risikerer vi at spænde ben for dansk konkurrenceevne.
Af Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening.
Aldrig før har der været så mange offentligt ansatte som i 2025. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Antallet nærmer sig 900.000 personer, hvilket er 50.000 flere offentligt ansatte på blot 5 år.
Det private erhvervsliv har aktuelt brug for hænder, men virksomhederne oplever i stedet, at den offentlige sektor lægger beslag på de medarbejdere, som de har brug for. I de kommende år ser vi ind i et øget pres på den offentlige velfærd, i takt med at der kommer flere ældre. Samtidig vil oprustningen af Forsvaret også kræve flere medarbejdere. Det er derfor strengt nødvendigt, at de hænder og den tid, der bruges i den offentlige sektor, anvendes klogt og effektivt.
Meget tyder på, at der er rum for at effektivisere den offentlige sektor. Det gælder alle dele af den offentlige sektor, men ikke mindst i de administrative funktioner, hvor de offentligt ansatte bruger for meget tid på bureaukrati. Hele 137.000 årsværk i den offentlige sektor arbejder i administrative stillinger.
Halvdelen af alle administrative medarbejdere arbejder i staten, og i de seneste 10 år er der blevet ansat betydeligt flere administrative medarbejdere netop der. Men der er også væsentlige udfordringer i kommuner og regioner med godt 65.000 administrative årsværk.
Heldigvis rummer kunstig intelligens (AI) et markant potentiale for at øge produktiviteten og frigøre medarbejdernes tid, særligt inden for administration. AI-værktøjer kan bistå med kvalificerede udkast på mails, notater, referater eller oversættelser, men også hjælpe med sagsbehandling ved fx at tjekke sagsoplysninger op imod specifikke krav og tidligere afgørelser samt give input til afgørelser.
DA har tidligere offentliggjort en omfattende analyse, hvor vi ser på mulighederne ved AI i den offentlige sektor. Heri vurderes et produktivitetspotentiale på administrative funktioner på 20-25 pct., svarende til 23.000 årsværk i 2035.
SVM-regeringen har til en vis grad fået øjnene op for problemet og potentialet. Den har opstillet et mål om, at staten skal spare 5,5 mia. kr. på administration i 2030, mens kommuner og regioner skal spare 3 mia. kr. Samlet set svarer det til 10.000 færre administrative medarbejdere i 2030. Det er et godt skridt på vejen, men potentialet er som sagt langt større.
Derfor skal der også handling bag ordene. For selvom SVM-regeringen har gennemført besparelser på administration i staten, så kan man endnu ikke se det i udviklingen. Det duer ikke, hvis man fyrer med den ene hånd og ansætter flere med den anden.
I den valgkamp, som blev sat i gang i torsdags, vil politikerne formentlig komme til at overbyde hinanden på ønsker til velfærden. Det vil betyde højere offentlige udgifter og flere offentligt ansatte, hvis ikke der tages et opgør med de betydelige effektiviseringsproblemer, som hele den offentlige sektor lider under. Det er helt oplagt fx at få udnyttet det fulde AI-potentiale for at forbedre produktiviteten og frigive arbejdskraft til andre områder – ikke mindst til virksomhederne.
Debatindlæg bragt i Børsen mandag den 2. marts 2026.