EU og international

Den fri bevægelighed er en gevinst – men bekymringerne skal tages alvorligt

• Print
• Del
• Tilmeld nyhedsbrev

Det indre marked har været en succes. Vi er i dag rigere, og der er skabt flere job i Europa takket være den fri bevægelighed for arbejdskraft og tjenesteydelser. Men der er også bekymringer, vi må forholde os til, så vi sammen kan fremtidssikre den fri bevægelighed.

Arbejdskraftens fri bevægelighed er et helt centralt princip i EU-samarbejdet. Den giver EU-borgere friheden til at flytte sig over grænser for at arbejde, studere og bo – noget, vi alle nyder godt af, arbejdstagere såvel som arbejdsgivere.

Virksomheder og arbejdstagere lever i en virkelighed, hvor de hver dag profiterer af at være en del af det indre marked i EU. Formålet med det indre marked er at skabe jobs og velstand på tværs af landegrænserne.

Gevinsterne for Danmark er enorme. 578.000 danske arbejdspladser er direkte knyttet til det indre marked. En gennemsnitlig familie får 65.000 kr. mere at gøre godt med årligt, og vores BNP er 5 procent højere i dag, end hvis vi havde stået uden for EU’s indre marked. Det svarer til en gevinst på knap 100 milliarder i BNP, hvis man kigger på tal fra 2016.

Læs mere: Det indre markeds økonomiske betydning for Danmark.pdf

Bekymringer skal tages alvorligt

For at værne om arbejdskraftens fri bevægelighed er vi samtidig nødt til at forholde os til den bekymring, den skaber. Derfor skal vi i fælleskab skabe en ansvarlig ramme om arbejdskraftens fri bevægelighed.

Med udvidelsen af EU i 2004 blev de østeuropæiske lande en del af det europæiske fællesskab. Det har hævet levestandarden i Østeuropa og givet danske virksomheder en større bane at spille på. Det har også betydet, at østeuropæere har søgt mod de gamle medlemslande, hvor der har været mangel på arbejdskraft, hvilket har været med til at sikre vækst og fremgang i Danmark. Det har dog også skabt en bekymring i mange af de gamle EU-lande, hvor arbejdskraftens fri bevægelighed opleves som en trussel med den hjemlige arbejdsstyrke.

Der har været konkrete tilfælde, hvor løn- eller ansættelsesvilkår samt social sikring har været på et lavere niveau end det, som tilsvarende medarbejdere i det pågældende land har. Det har været med til at skabe bekymring omkring den fri bevægelighed og det indre marked, og er populært blevet karakteriseret som social dumping.

Men det er nærmere undtagelserne, der bekræfter reglen. For langt de fleste udlændinge arbejder på overenskomster. Blandt DA’s medlemsvirksomheder har 85 procent af udlændingene en overenskomst. Det er praktisk talt samme andel som hos de danske medarbejdere (87 procent).

Svaret er derfor ikke nye EU-regler, der skal forhindre social dumping. Den nødvendige lovgivning er på plads. Svaret er snarere, at reglerne i højere grad bliver efterlevet ved at kontrolindsatsen fra de nationale myndigheder håndhæves mere effektivt.

Adgang til velfærdsydelser

Hvis en EU-borger vælger at flytte til Danmark for at arbejde inden for rammerne af den danske model, er det godt for Danmark og for den enkelte udlænding.

Finansministeriets beregninger viser, at EU-borgere, der bor og arbejder i Danmark, gennemsnitligt bidrager netto med 28.000 kr. årligt til de offentlige kasser (Finansministeriet, 2017).

I Danmark og i andre EU-lande er der dog en bekymring i visse dele af befolkningen for, at arbejdskraftens fri bevægelighed leder til uhensigtsmæssig brug af velfærdsydelser. Det, som nogen betegner som velfærdsturisme. Det stiller os i et dilemma.

På den ene side skal vi styrke tilliden mellem EU-borgerne og være åbne over for de muligheder, den fri bevægelighed giver os. For sandheden er, at meget få EU-borgere udnytter og spekulerer i andre landes velfærdssystemer. Problemet er derfor meget begrænset.

På den anden side skal vi tage hånd om de udfordringer, der følger med et indre marked, herunder skærpe det fælles regelsæt for velfærdsydelser til EU-borgere, så reglerne bliver opfattet som fair og gennemskuelige af borgere såvel som virksomheder. Hos Dansk Arbejdsgiverforening mener vi helt konkret, at det gøres bedst ved at:

• nedbringe barrierer for at flytte til et andet EU-land for at arbejde
• reglerne om social sikring til vandrende arbejdstagere bliver mere robuste over for uhensigtsmæssig brug
• håndhævelsen af EU-reglerne målrettes misbrugssituationer, så den fri bevægelighed ikke begrænses