EU og international
Opgør med den fri bevægelighed skader os
21. april 2019
Debatindlæg
For nylig satte Mette Frederiksen (S) gang i debatten, da hun fra en talerstol på lønmodtagernes topmøde lancerede et grundlæggende opgør med arbejdskraftens fri bevægelighed. Man kan mene mange ting om den udmelding. Men det er indiskutabelt, at en begrænsning af den fri bevægelighed vil være skadelig for dansk økonomi. Det vil gøre os alle fattigere.
Uden europæiske medarbejdere var opsvinget i Danmark for længst bremset. Hver gang en europæer vælger at flytte til Danmark, er det en lille sejr. For Danmark, for danskerne og for den enkelte udlænding. Det er med til at sikre, at vores virksomheder kan holde gang i produktionen og skabe vækst og arbejdspladser på dansk jord.
De ca. 133.000 fuldtidsbeskæftigede EU-borgere, der arbejder i Danmark, udgør knap 6 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark. Sammen med borgere fra EØS-landene Norge og Liechtenstein og borgere fra Schweiz bidrager de med omkring 4 mia. kr. årligt til de offentlige finanser. Det er vel at mærke efter, at der er fratrukket udgifter til børnepasning, skolegang, lægebesøg og andre træk på de offentlige udgifter.
En beskæftiget person fra de nye central- og østeuropæiske EU-lande bidrager ifølge Finansministeriet i gennemsnit til at øge BNP med 630.000 kr. pr. fuldtidsperson (opregnet til 2018-priser). For de ca. 66.000 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fra de nye EU-lande svarer det til en forøgelse af BNP på knap 42 mia. kr. – eller til ca. 1,9 pct. af det samlede bnp i 2018. I gennemsnit bidrager EU-borgere med ca. 20.000 kr. årligt til de offentlige kasser. Europæisk arbejdskraft er altså en uundværlig ressource for danske virksomheder. Og den er nødvendig for at fastholde et højt velstandsniveau for os alle sammen.
Det betyder ikke, at der ikke er udfordringer. Men frem for at gøre op med den fri bevægelighed, skal vi håndtere de udfordringer, som den øgede mobilitet bringer med sig. Og her spiller både arbejdsgiverne og fagbevægelsen en helt central rolle.
Det har vi senest set et godt eksempel på i forhold til den sag, der har været med underbetalte udenlandske chauffører i Danmark. FH og DA har indgået en aftale, som kræver, at udenlandske transportfirmaer dokumenterer, at deres chauffører får en løn, der svarer til danske forhold, når de kører i Danmark.
Aftalen viser, at den danske aftalemodel virker, og at parterne håndterer de udfordringer, den fri bevægelighed bringer med sig. Så lad os ikke hælde barnet ud med badevandet, når nu vi ved, at fordelene ved den fri bevægelighed vejer så overbevisende meget tungere end udfordringerne. Især når vi beviser gang på gang, at de udfordringer, der følger med, dem kan vi løse sammen.
Bragt i Jyllands-Posten den 21. april 2019