EU og international
EPSCO-rådsmøde mandag den 6. december
9. december 2021
Medlemsinformation
Den 6. december 2021 blev der afholdt EPSCO-rådsmøde mellem EU-landenes ministre for beskæftigelse, sociale anliggender og ligestilling. På mødet blev der bl.a. diskuteret emner som mindstelønninger og løngennemsigtighed. Ministrene debatterede også emner som det europæiske semester og ungegarantien. På mødet vedtog ministrene Rådets holdning til direktivforslaget om passende mindstelønninger i EU. Ligeledes nåede Rådet til enighed om sin holdning til direktivforslaget om løngennemsigtighed. Rådet godkendte derudover konklusioner om bæredygtigt arbejde gennem hele livet og kunstig intelligens’ indvirkning på ligestillingen mellem kønnene på arbejdsmarkedet.
Mindstelønninger
På mødet nåede ministrene til enighed om Rådets forhandlingsmandat til direktivforslaget om passende mindstelønninger. Lovgivningsforslaget fastlægger en ramme, der skal fremme lovbestemte mindstelønninger på et passende niveau for at forbedre arbejds- og levevilkår.
Lande med høj kollektiv overenskomstdækning har som regel en mindre andel af lavtlønnede arbejdstagere og højere mindstelønninger end lande med lav overenskomstdækning. Ministrene er derfor nået til enighed om, at landene bør fremme styrkelsen af arbejdsmarkedets parters evne til at indgå i kollektive overenskomstforhandlinger. Hvis et medlemsland har en overenskomstdækning på under 70 %, bør medlemslandet udarbejde en handlingsplan til at fremme overenskomstforhandlinger.
Ministrene blev også enige om, at medlemsstater med lovbestemte mindstelønninger skal indføre en proceduremæssig ramme for fastsættelse og ajourføring af mindstelønninger efter nogle opsatte kriterier. Der opnåedes også enighed om en række foranstaltninger, der skal forbedre effektiv adgang til mindstelønsbeskyttelse af de arbejdstagere, der har ret til en mindsteløn såsom kontroller, let tilgængelige oplysninger om mindstelønsbeskyttelse og sanktioner over for arbejdsgivere, der ikke har overholdt reglerne.
Den generelle indstilling, der blev fastlagt på rådsmødet den 6. december, giver formandskabet for Rådet mandat til at føre forhandlinger med Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet og Rådet skal opnå enighed om den endelige tekst.
Generelt var der på mødet opbakning til direktivforslaget om passende mindstelønninger. En del lande, herunder Spanien og Portugal, udtrykte, at direktivet er et nødvendigt initiativ for at sikre et socialt inklusivt EU og for at bekæmpe fattigdom. Sverige støttede op om forhandlingsmandatet, men udtrykte samtidig behovet for at respektere og ikke gå på kompromis med landenes autonomi. Sverige opfordrede det kommende formandskab til i forhandlingerne at tage i betragtning, at mange medlemslande har indgået vanskelige kompromiser. Kun to lande stemte nej til forslaget, Danmark og Ungarn.
Løngennemsigtighed
Rådet nåede til enighed om deres mandat til de kommende trilogforhandlinger om forslag til direktiv om løngennemsigtighed. Helt overordnet udtrykte ministrene bred enighed om, at det er et vigtigt forslag, som forfølger et anerkendelsesværdigt formål.
Under mødet var det tydeligt, at der fortsat er ubesvarede spørgsmål og uklarheder, som bør adresseres i de kommende forhandlinger. En del ministre bemærkede, at de ønskede, at processen havde været mindre forhastet. Derudover bemærkede nogen ministre, at direktivteksten ikke giver nok fleksibilitet til arbejdsmarkedets parter, mens flere ministre også udtrykte bekymring for de administrative byrder, som direktivet kan medføre især for de mindste virksomheder. Mange ministre var dog meget positive over for direktivteksten og udtrykte, at initiativet vil have en positiv effekt på lønforskellen mellem mænd og kvinder. Nogle ministre efterspurgte et højere ambitionsniveau blandt andet i forhold til at lade flere virksomheder være omfattet af forpligtelsen til årligt at rapportere.
Forslaget indebærer blandt andet, at arbejdsgivere skal kategorisere deres medarbejdere efter, om de udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi med henblik på at sammenligne medarbejdernes lønelementer efter kønsneutrale kriterier. Alle virksomheder skal efter anmodning informere medarbejdere om lønforskellene mellem mænd og kvinder, mens virksomheder med mindst 250 ansatte skal foretage en detaljeret årlig rapportering.
Europa-Parlamentets position forventes at være klar i februar eller marts 2022. Derefter kan Rådet indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet med henblik på at nå til enighed om en endelig tekst.
Bæredygtigt arbejde gennem hele livet
Ministrene udvekslede synspunkter om bæredygtigt arbejde gennem hele livet, hvor der var fokus på mindskningen i antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder. Dette skaber risici for mangel på arbejdskraft og udfordringer for vores sociale beskyttelsessystemer. Derfor understregede ministrene, at arbejde skal blive mere bæredygtigt gennem leve- og arbejdsforhold, der giver mulighed for, at borgere bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Der var bred enighed blandt ministrene om, at der skal investeres i kvalitetsjob, mere sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt opkvalificering og omskoling af arbejdstagere.
Ministrene godkendte konklusioner om bæredygtigt arbejde gennem hele livet, som opfordrer medlemslandene til at tage højde for EU’s nye strategiske ramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027 og til at styrke politikker, der skal støtte borgere til hurtigt at genindtræde og komme ind på arbejdsmarkedet.
Kunstig intelligens’ indvirkning på ligestillingen mellem kønnene på arbejdsmarkedet
På mødet diskuterede ministrene kunstig intelligens’ indvirkning på ligestillingen mellem kønnene. Diskussionen kredsede om kunstig intelligens’ forskellige påvirkning af kønnene. Blandt andet blev forskellene ved rekruttering af medarbejdere fremhævet. Ministrene understregede vigtigheden i at indtænke kønsperspektivet og konsekvenserne heraf på arbejdsmarkedet.
Andre emner
På mødet blev der afholdt en orienterende debat mellem ministrene om det europæiske semester 2022. Kommissionen fremlagde undersøgelser, rapporter og anbefalinger i forbindelse med det europæiske semester herunder udkastet til den fælles beskæftigelsesrapport.
Ministrene tilsluttede sig nøglebudskaberne i Beskæftigelsesudvalgets revision af Ungegarantien. Ungegarantien skal sikre, at alle unge under 30 tilbydes job, uddannelse eller videreuddannelse.
Formandskabet orienterede Rådet om en statusrapport for direktivet om ligebehandling.
Formandskabet informerede ministrene om status i forhold til aktuelle lovgivningsforsag; regulering af koordinering af sociale sikringssystemer, direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener på arbejdspladsen og direktivet om mere ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmer i selskaber.
Kommissionen orienterede ministrene om ALMA-initiativet (ALMA: Aim, Learn, Master, Achieve). Initiativet sigter på at hjælpe unge i alderen 18-30 år, som ikke er på arbejdsmarkedet eller i uddannelse.
Endeligt informerede det franske formandskab om sit arbejdsprogram for den kommende formandskabsperiode.
DA mener
DA mener, at direktivet om en europæisk mindsteløn truer den velfungerende danske arbejdsmarkedsmodel. Lønfastsættelsen bør ske mellem arbejdsmarkedets parter og uden politisk indblanding. Det er desuden DA’s opfattelse, at Kommissionen med sit forslag om en europæisk lovbestemt mindsteløn bevæger sig ud over traktatens grænser og bryder med arbejdsdelingen i EU, fordi lønfastsættelse er medlemsstaternes kompetence.
Initiativet om løngennemsigtighed har et anerkendelsesværdigt formål; at fremme ligestilling mellem kønnene på de europæiske arbejdsmarkeder. DA deler fuldt ud ambitionerne om at sikre ligestilling, men forholder sig skeptisk over for det hurtige tempo i forhandlingerne i Rådet, da der fortsat er betydelige uklarheder og udfordringer i den nuværende direktivtekst.
Selvom direktivforslaget på en række områder er forbedret i Rådet, vurderer DA, at direktivet mangler tilstrækkelige garantier om, at nationale lønsystemer og aftalemodellen fuldt ud respekteres. DA vil derfor fortsat arbejde for at sikre, at forslaget vil respektere parternes autonomi og aftalefrihed.
Endeligt er DA bekymret for de administrative byrder, forslaget vil pålægge virksomhederne. DA vurderer, at det er muligt at skabe løngennemsigtighed mindre byrdefuldt end forslaget lægger op til.
DA støtter op om, at der er fokus på, at arbejde skal være bæredygtigt, således at vi bl.a. kan understøtte borgere i at blive på arbejdsmarkedet længere. En sund arbejdsstyrke med høj arbejdsevne er vigtig. Derfor bakker DA også op om, at alle tager ansvar for en sund livsstil, som giver grundlag for et langt og sundt arbejdsliv.
Employment, Social Policy, Health and Consumer Affairs Council - Consilium (europa.eu)