EU og international
Manglen på kvalificeret arbejdskraft bør have topprioritet i EU
13. september 2023
Debatindlæg
Ursula von der Leyen og EU-Kommissionen bør gøre manglen på tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft i EU til en absolut topprioritet i talen om unionens tilstand.
Af Christiane Mißlbeck-Winberg, europapolitisk chef i Dansk Arbejdsgiverforening.
Ursula von der Leyen, EU's kommissionsformand, er formentlig godt i gang med at forberede sig til sin State of the Union-tale onsdag 13. september, hvor kursen for EU det kommende år skal sættes.
Her vil von der Leyen gøre status over det forgangne år og løfte sløret for, hvad der kommer med i kommissionens arbejdsprogram for 2024. Formatet er det samme som de seneste år, men forud for talen i år er der markante svækkelser i EU's sundhedstilstand, som EU's øverste skikkelse er nødt til at forholde sig til.
Sammenhængen mellem tysk økonomi og resten af EU-landenes økonomiske helbred beskrives ofte således, at når Tyskland nyser, får resten af EU-landene influenza. Derfor holder flere i øjeblikket vejret og ser med en vis bekymring på EU's økonomiske robusthed, fordi den tyske økonomi i øjeblikket svækkes – i bedste fald stagnerer.
Det skyldes de høje energipriser og ikke mindst den altoverskyggende mangel på kvalificeret arbejdskraft, der for alvor slår igennem nu og sætter en alvorlig dæmper på den ellers så stærke tyske motor.
Derudover er manglen på kvalificeret arbejdskraft ikke blot et tysk problem men en fælles europæisk udfordring og derfor samtidig et af de største problemer for Europas virksomheder og europæisk økonomi. Helt konkret er antallet af arbejdsløse så lavt som aldrig før – 5,9 procent i EU i juni 2023 – samtidig med at antallet af ledige stillinger er rekordhøjt.
En nødvendig topprioritet
Derfor har vi som danske arbejdsgivere et stort ønske om, at von der Leyen og EU-Kommissionen for alvor gør manglen på tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft til en absolut topprioritet. Det er ganske enkelt nødvendigt, hvis vi skal opretholde en stærk europæisk økonomi.
Von der Leyen bør derfor bruge talen til at forholde sig til særligt tre spørgsmål:
- Hvad er EU's plan for at sikre tilstrækkelig arbejdskraft, ikke mindst til den grønne omstilling?
- Hvad kan EU gøre for at komme det kønsopdelte arbejdsmarked til livs?
- Hvad skal der til for at lette anerkendelse af kvalifikationer på tværs af EU?
Disse tre spørgsmål er interessante af flere årsager: For det første viste EU-Kommissionens seneste Business and Consumer-undersøgelse, at hver tredje virksomhed i EU mangler medarbejdere, og med en skrumpende europæisk arbejdsstyrke bliver problemet ikke mindre fremover.
For eksempel bliver det kæmpestore behov for kvalificeret arbejdskraft ofte ikke tænkt ind i EU's grønne initiativer – og det er bekymrende. På den måde kan kvalificeret arbejdskraft blive en alvorlig flaskehals i den grønne omstilling.
Derfor skal EU og medlemslandene gøre mere for, at der er "grønne hænder" nok, og forhåbentlig vil von der Leyens tale udfolde EU-Kommissionens planer på det område.
Skæv kønsfordeling
For det andet er virkeligheden desværre den, at blandt de sektorer, der skriger allermest på arbejdskraft, er der en enormt skæv kønsfordeling. Tag eksempelvis EU's byggesektor, hvor kun ni procent af arbejdsstyrken er kvinder.
Situationen er den i Europa, at nationale forskelle i anerkendelsen af kvalifikationer og omfanget af påkrævet dokumentation stadig er en sten i skoen for den fri bevægelighed i EU.
Et mindre kønsopdelt uddannelsesvalg og arbejdsmarked kan bidrage til at skaffe flere medarbejdere til mangelfagene og gøre op med ulighed mellem kønnene på de europæiske arbejdsmarkeder. Derfor er der et stort behov for at gøre op med fordomme om kvindefag og mandefag og i stedet fokusere på den enkeltes interesser og talenter.
Og for det tredje er situationen den i Europa, at nationale forskelle i anerkendelsen af kvalifikationer og omfanget af påkrævet dokumentation stadig er en sten i skoen for den fri bevægelighed i EU.
Kommissionen har godt nok et forslag på bedding om, at faglige kvalifikationer fra tredjelande lettere skal anerkendes på det europæiske arbejdsmarked for at få flere internationale medarbejdere til EU. Det er velkomment, men der er også behov for at sikre en større grad af fri bevægelighed internt i EU, så arbejdskraften flyder bedre mellem landene.
Debatindlæg bragt i Altinget den 13. september 2023,