EU og international
Den danske regering skal tage lederskab mod bøvlet EU-regulering
16. juni 2025
Debatindlæg
Danmark får med EU-formandskabet en historisk mulighed for at sætte retningen. Ikke bare for EU’s politiske dagsorden, men for hvordan vi sikrer, at samarbejdet ikke kvæler noget, der allerede fungerer. For det er nemlig, hvad de mange EU-reguleringer i stigende grad gør.
Af Jacob Holbraad, administrerede direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.
Danske virksomheder er i dag underlagt et voksende bjerg af EU-regulering, som påfører dem administrative byrder i en skala, der ikke kan ignoreres. Der er ikke længere kun tale om nødvendige standarder eller fair konkurrence, men i stedet unødvendigt bøvl og bureaukrati. Regler, der i praksis underminerer den fleksibilitet, vores arbejdsmarked er bygget på. Og som har været en af grundstenene i vores økonomiske styrke.
Et konkret eksempel er de omfattende dokumentationskrav i forbindelse med arbejdstidsdirektivet, der betyder, at virksomheder skal registrere medarbejderes arbejdstid minutiøst. Det gælder også, selvom der er tale om fleksible funktionærstillinger, hvor arbejdstiden i forvejen er reguleret gennem overenskomster.
En analyse udarbejdet af DA, der viser de administrative omkostninger for danske virksomheder ved de mange EU-reguleringer, er nedtrykkende læsning. I perioden 2015- 2024 er virksomhedernes administrative omkostninger steget med 11 milliarder kroner. Det betyder, at danske virksomheder bruger 11 milliarder mere om året på administration. Det svarer til cirka 18.500 tabte årsværk, der har siddet og bøvlet med EU-reguleringer i stedet for udvikling, innovation og grøn omstilling. Og det er i den grad noget, der kan mærkes ude i erhvervslivet.
Se bare dagligvarekoncernen Dagrofa, hvor koncernchefen i forbindelse med omtalen af DA-analysen i Jyllands-Posten fortalte, at virksomheden i en periode på otte måneder kortlagde, hvor meget EU-regulering en almindelig selvstændig købmandsbutik skulle sætte sig ind i. Resultatet var hele 10 nye love, 72 nye bekendtgørelser og 155.000 nye ord.
Det er ikke bare ineffektivt. Det er skadeligt. Og det underminerer den danske model, hvor vi traditionelt har løst udfordringer gennem dialog og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Når EU-regler detailstyrer områder, vi selv har styr på, svækker det både virksomhedernes handlekraft og medarbejdernes frihed.
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har heldigvis understreget, at der nu er bred enighed om, at Europas konkurrenceevne er en af Kommissionens øverste prioriteter i den kommende valgperiode. Det skal hun have ros for, men ord og gode intentioner er ikke længere nok til at gøre Europa konkurrencedygtigt. Der er i den grad brug for handling.
Derfor skal Danmark bruge formandskabet til at tage lederskab. Vi skal ikke bare administrere dagsordenen, vi skal forme den. Vi har brug for et værn mod fremtidig overregulering, så virksomhederne ikke hver dag skal gå og frygte, hvilke nye bøvlede regler de nu skal forholde sig til.
Danmark har en stærk tradition for at finde balancerede løsninger. Det er den tilgang, regeringen skal tage med til Bruxelles. For hvis ikke vi siger fra nu, risikerer vi at stå tilbage med et arbejdsmarked, der er mindre fleksibelt, mindre effektivt og mindre konkurrencedygtigt.