Integration
Kun vestlige indvandrere er en overskudsforretning
31. januar 2014
DA Analyse
Mens både etniske danskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande samlet set er en udgift for stats- og kommunekassen, når man ser det over et helt livsforløb, så bidrager indvandrere fra EU og resten af den vestlige verden positivt til de offentlige budgetter.
Hver dansker vil koste de offentlige kasser i gennemsnit ca. 6.000 kr. hvert år i løbet af et helt liv, når indtægter og udgifter bliver gjort op. Derimod kan stats- og kommunkasserne nyde godt af i gennemsnit ca. 19.000 kr. årligt netto fra hver vestlig indvandrer, herunder indvandrere fra EU.
Både etniske danskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande er således samlet set en udgift for de offentlige kasser, mens de vestlige indvandrere er en indtægt, når man ser det over et livsforløb.
Det viser en analyse fra DA's kommende Arbejdsmarkedsrapport 2013.
Vestlige indvandrere giver overskud i de offentlige kasser
”De tal – helt på linje med andre analyser – hamrer en pæl gennem den frygt, der er blevet luftet fra nogle sider, at indvandrere fra EU og andre vestlige lande bare kommer for at få velfærdsydelser,” siger Torben M. Andersen, professor på Århus Universitet.
Han mener, at al forskning viser, at vestlige indvandrere tværtimod kommer for at arbejde og også gør det.
”Dermed bidrager de alt i alt positivt til forretningen Danmark, både i form af skatteindbetaling og i form af arbejdskraft til danske virksomheder,” siger han.
Vestlige indvandrere er især en gevinst for de offentlige kasser, fordi Danmark ikke har haft udgifter til deres skolegang og uddannelse. De kommer således typisk hertil i en arbejdsdygtig alder.
Vestlige kommer for at arbejde
Beregningerne er foretaget af den uafhængige analyse-institution, DREAM-gruppen. DREAM har beregnet, hvad etniske danskere og indvandrere samlet set vil give af indtægter og udgifter for de offentlige kasser ud fra den forventede levetid. Dermed er der også taget højde for allerede vedtagne reformer, der f.eks. øger tilbagetrækningsalderen.
Torben Tranæs, forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed, mener også, at analysen understreger, at indvandringen fra EU-landene medfører så relativt få offentlige udgifter, at gruppen samlet set giver et stort positivt bidrag til de offentlige kasser.
”Danskerne arbejder ikke nok i forhold til, hvor mange børn og gamle, vi er i den gruppe. Og de ikke-vestlige indvandrere arbejder simpelthen ikke nok. Punktum. Det gør de vestlige derimod, relativt set. Skønt de rent faktisk arbejder mindre end danskerne, har de ikke så mange børn og få ældre, som jo typisk giver offentlige udgifter til f.eks. skole og pleje. Derfor er de vestlige indvandrere en gevinst for de offentlige kasser,” siger han.
EU-indvandrere har høj beskæftigelse
Indvandrere fra EU-lande, der er kommet hertil siden 2008, er også i markant højere grad enten i beskæftigelse, under uddannelse eller forsørger sig selv end både etniske danskere og indvandrere fra ikke-EU-lande. Det viser en anden analyse fra DA's kommende arbejdsmarkedsrapport, der har set på de enkelte gruppers tilknytning til arbejdsmarkedet.
Nytilkomne EU-indvandrere er i job
Torben Tranæs er bekymret for, hvad han kalder et ”strukturelt problem” i forbindelse med indvandringen fra ikke-EU lande.
”Når det selv for de ikke-EU indvandrere, der er kommet hertil for nyligt- inkl. fra en række rige ikke-vestlige lande – stadig er sådan, at næsten hver fjerde er på offentlig forsørgelse, så er vi ikke tæt på at få ikke-EU indvandring gjort til en overskudsforretning for de offentlige kasser. Næsten hver fjerde på forsørgelse er en stor andel, når man tænker på at reglerne siger, at indvandrere – bort set fra flygtninge – skal være selvforsørgende for at kunne få opholdstilladelse,” siger han.
Kvinder er dyre
Den gruppe, der er dyrest for de offentlige kasser er kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande. De koster i gennemsnit ca. 24.000 kr. pr. person hvert år i løbet af et liv. Danske kvinder koster ca. 16.000 kr. årligt, mens indvandrerkvinder fra vestlige lande samlet set bidrager med ca. 7.000 kr. årligt.
For mændenes vedkommende bidrager danske mænd med et plus på ca. 6.000 kr. og vestlige indvandrermænd med ca. 31.000 kr. årligt. Ikke vestlige mænd koster derimod ca.8.000 kr. årligt i gennemsnit.
Vil med tiden udligne sig
Torben M. Andersen mener, at det på langt sigt nok er sandsynligt, at de vestlige indvandreres adfærd mere og mere kommer til at ligne etniske danskeres.
”Det vil sige, de slår sig måske permanent ned, får børn og bliver gamle, og så vil de offentlige udgifter til gruppen stige, så nettobidraget til stats- og kommunekasserne vil med tiden mere og mere ligne de etniske danskeres bidrag,” siger han.