Integration

trepartsaftalen om integration

Artikel

I 2016 stod integrationen af nytilkomne flygtninge nær stille. Kun 20 pct. af flygtninge var tre år efter ankomst til Danmark kommet i arbejde. Dette var særligt problematisk i en tid, hvor et stort antal flygtninge ankom til Danmark. Derfor indgik Dansk Arbejdsgiverforening, LO og regeringen m.fl. en trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration, der havde ét klart mål: At få flere flygtninge i arbejde. Resultatet er to år efter slående. I 2. kvartal 2018 er andelen af nytilkomne flygtninge i beskæftigelse mere end fordoblet til 43 pct. Aftalen havde en lang række elementer. Herunder kan du læse om de fire mest centrale.

Bedre indgang i asyl- og overgangsfasen

Hurtig integration på arbejdsmarkedet, bygger på en god tidlig indsats i asylfasen og overgangsfasen, hvor flygtningen skal overgå til den kommune, de er blevet boligplaceret i. Efter trepartsaftalen skal flygtninge i højere grad kompetenceafklares, så kommunerne ved fra dag ét, hvilke formelle og uformelle kompetencer den pågældende person har med i rygsækken. Derudover skal mulighederne for at komme i beskæftigelse være et helt centralt hensyn, når den enkelte flygtning skal boligplaceres i en kommune.

Flygtninge skal mødes som jobparate

Personer på kontanthjælp og integrationsydelse bliver i de fleste tilfælde vurderet som enten aktivitetsparate eller jobparate. Som jobparate, skal den ledige være aktiv jobsøgende og deltager typisk i aktivering ude på en arbejdsplads el.lign. Aktivitetsparate, derimod, vurderes af jobcenteret til ikke umiddelbart at være klar til at arbejde, og socialrådgiverens indsats ligger derved i, at gøre den enkelte klar til at kunne søge et arbejde.

Da trepartsaftalen blev indgået i marts 2006, blev knap 5 pct. flygtninge på integrationsydelse vurderet jobparate. Her var særligt sprog en barriere for at blive erklæret jobparat, bl.a. fordi man skulle kunne bruge jobcentrenes system jobnet.dk til f.eks. at oprette CV, indrapportere aktivitet og søge job – et system, der udelukkende var på dansk. I trepartsaftalen gav man kommunerne mulighed for at give dispensation for dette krav, fordi manglende danskkundskaber ikke måtte være en barriere for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Erfaringsmæssigt får flygtninge en bedre integration ved at lære dansk samtidig med, at de arbejder, fremfor at deltage i danskkurser i årevis uden at have en arbejdsplads, hvor sproget kunne bruges i det daglige. Derudover sendte man med trepartsaftalen det klare signal til kommunerne, at nytilkomne flygtninge som udgangspunkt skulle vurderes jobparate, medmindre det var helt åbenlyst, at de ikke var i stand til arbejde. Og det har virket. Siden 2016 er andelen af jobparate flygtninge steget markant. To år efter trepartsaftalen, i marts 2018, er over 70 pct. af flygtninge på integrationsydelse erklæret jobparate, og skal derfor stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Integrationsprogram og danskundervisning gøres erhvervsrettet

Kommunerne forpligtes i trepartsaftalen til, at det integrationsprogram, de er forpligtet til at udarbejde for nytilkomne flygtninge, er rettet mod job. Dette betyder bl.a., at flygtninge i langt højere grad skal tilbydes virksomhedsrettet aktivering, eksempelvis i virksomhedspraktik, hvor den ledige opkvalificeres og lærer det danske arbejdsmarked gennem arbejde på en dansk virksomheder i en begrænset periode.

Samtidig skal den danskundervisning, flygtninge har ret til at deltage i, understøtte den erhvervsrettede indsats. Dels skal undervisningen tilrettelægges fleksibelt og bl.a. kunne foregå uden for almindelig arbejdstid. Dels skal undervisningens indhold afspejle de konkrete sproglige krav, som flygtninge kan møde på en arbejdsplads.

IGU-ordning til flygtninge

IntegrationsGrundUddannelsen (IGU) er en kombination af uddannelse og arbejde på en overenskomstfastsat løn på elevsats. En IGU-stilling består af en praktikdel, hvor flygtningen arbejder på virksomheden og modtager løn fra virksomheden. Flygtningen skal være på virksomheden i mindst 25 timer om ugen i gennemsnit over den toårige periode, som en IGU-stilling kan vare. Lønnen er her EGU-lønsatsen. Herudover består en IGU-stilling af en undervisningsdel, der skal bestå af 20 ugers undervisning af 37 timer/uge. Her modtager flygtningen ikke løn fra virksomheden, men modtager en ydelse fra det offentlige. Undervisningen er gratis for arbejdsgiveren

Læs trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration her.

Læs mere om

INTEGRATION