Integration
Flere kvindelige indvandrere skal i job
12. september 2019
Debatindlæg
Kvinderne skal have tilbudt samme indsats som mændene - det sker ikke i dag.
Det er den næste helt store integrationsudfordring: Hvordan får vi flere kvinder i job? Efter ca. 3 års ophold er omkring halvdelen af mandlige flygtninge i job – samme gælder for under hver femte kvindelige flygtning. Allerede de første år er der skudt en kile ind mellem mænd og kvinders integration.
En forskningsrapport fra Nordisk Ministerråd viste tidligere på året, at vores nabolande, Norge og Sverige, får markant flere flygtningekvinder i job. Faktisk kommer dobbelt så mange kvinder i job efter 8 års ophold i Norge sammenlignet med Danmark. Det er med andre ord ikke en uoverkommelig opgave at arbejde med gruppen. Men det kræver en seriøs indsats fra Christiansborg, fra landets kommuner – og naturligvis også fra landets virksomheder.
Der er meget at tage fat på, men her er et bud på de tre første vigtige spadestik man bør tage:
For det første skal kvinderne have tilbudt samme indsats som mændene. Kommunerne tilbyder dobbelt så mange virksomhedspraktikker til mandlige flygtninge som til kvinder. Mænd bliver også i langt højere grad tilbudt IGU-forløb og andre vigtige indsatser. Det bør være et klart fokusområde at få ligestilling i beskæftigelsesindsatsen.
For det andet skal der arbejdes med forventningerne. Kun 16 procent af ikke-vestlige kvinder på kontanthjælp møder et krav om at søge arbejde. I nogle kommuner er tallet endnu lavere, mens andre kommuner stiller krav til op mod 40 procent. Kommunerne bør i langt højere grad erklære kvinderne jobparate – f.eks. ved at gennemgå de personer, der har været længe på kontanthjælp.
For det tredje skal vi arbejde videre med det, der virker. Den daværende regering indførte en 225-timers regel, der sænkede kontanthjælpen for de kontanthjælpsmodtagere, som ikke havde småjob på i alt 225 timer om året (ca. 6 timer om ugen). Andelen af ikke-vestlige kvinder på ydelsen med et småjob steg efterfølgende fra 15 til 25 pct. Der er derfor god grund til at arbejde målrettet med at give kvinder en fod inden for arbejdsmarkedet, for så er sandsynligheden for at de får et almindeligt job så meget større.
Det personlige ansvar er helt centralt – det skal der ikke herske nogen tvivl om. Men systemet har også et klart ansvar for at løfte integrationsopgaven. Og hvad angår ikke-vestlige kvinder, så har systemet fejlet.
Men når vores nabolande kan, så kan vi også. Der er al grund til at lægge kræfter i en bedre indsats. Det er nemlig en udfordring, vi både kan og skal løse.
Bragt i Politiken den 12. september 2019.